... som skrevet over samme koncept som andre af den slags som jeg rent faktisk kalder "influenza-bøger" (Kender ikek lige harlequin, men det lyder som samme niveau som Cartland og den slags pladderromantik).
De er gode til når ens hjerne er fyldt med febervarm snot og man bare vil læse noget som man ved ender godt, og som ikke stiller "heltinden" (eller læseren) overfor større krav til hjernevirksomhed end "hvilken hat skal jeg tage på?" eller lignende.
Man skal bare ikke læse i dem når man er rask og hjernen er snotfri - for så opdager man hvor tåbelige de er 
