Vi har for små 14 dage siden, overtaget en dansk/svensk gårdhund på 1½ år, som ellers skulle have været aflivet.
Hun var lidt nervøs anlagt og virkede meget understimuleret - når vores Cocker Spaniel f.eks. ville lege med hende, blev hun helt forvirret/småbange og anede ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv - Hun er dog meget nysgerrig, når vi leger med Cockeren og nu er hun langsomt begyndt at lege med - dog lidt kejtet!
Af hendes forhistorie ved vi, at hun er vokset op på en gård, hvor hun boede i stalden, indtil hun kom til en anden familie i sommer - men det viste sig at hun var gravid, da de overtog hende og familien ville hellere beholde en af hendes hvalpe, fremfor hende...
- Nu er hun så flyttet for 3. (og sidste) gang, i hendes korte liv!
Problemet er, at hun finder et eller andet, som hun tygger ihjel, når de, hundene, er alene hjemme - Indtil nu har det da været småting - et jule-kræmmerhus, en sok, en sutsko, et pudehjørne... - Men det er da træls! - det skete også engang imellem i den forrige familie.
Når vi kommer hjem, er hun synligt glad for at se os - indtíl hun pludselig kommer i tanker om, hvad hun nu har ødelagt og forsvinder ind under bordet!
Hun virker som om hun har fået "smæk" før, for hvis vi tager hånden ned mod hende, i disse situationer hvor hun skammer sig, kryber hun nervøst sammen (dog ikke så meget mere - hun har vel fundet ud af, at det ikke sker her).
Men hvad gør vi?
- Hvordan vænner vi hunden af med, at gnaske ting i udu???
- vi har prøvet at lade fjernsynet være tændt, så her virkede beboeligt, proppet hundemad i en flaske med huller i, så hun kunne være beskæftiget med noget andet - men det er kun Cockeren der finder det interessant!
gode råd modtages med kyshånd - Vi vil jo gerne af med denne dårlige vane, da hun ellers er en dejlig, sjov og kærlig hund...
De to hunde kommer i øvrigt glimrende ud af det sammen - ingen problemer dér.