For mange år siden accepterede jeg at heste skulle ind i mit liv - de fulgte med konen. For et år siden skete der mærkværdigvis det, at jeg begyndte at gå til dressurridning hos en beridder. Og for at det ikke skal være løgn, så står der nu en hest ude på folden i mit navn.

Det er den fyrige araber-hingst Renault (eller han har da været hingst engang i hvert fald - og han er da også i hvert fald 75% araber). Han har bl.a. lært mig - i praksis - hvad det vil sige, når en araber "tænder". Det opdagede jeg ganske pludseligt.

Renault kan også ting som andre heste ikke kan. En af dem fik jeg at høre i morges. Nu har jeg efterhånden haft lidt med heste at gøre i mange år, og jeg har aldrig før hørt en hest ... bøvse!

Normalt er Renault og Cæsar cirka lige lang tid om at spise (selvom Renault får 1½ gang så meget som Cæsar). Men i morges var Renault en virkelig grovæder. Han væltede maden ned som om det var første gang i flere år, han så noget i krybben. Han havde ryddet bordet allerede da Cæsar havde en halv tallerkenfuld tilbage.

Når man spiser hurtigt, så ved vi jo alle sammen, hvad det gør ved mavsen. Ja, der kommer ubehagelige lyde. Mon ikke vi alle kan være enige om, at hvis man er i en situation, hvor det passer sig at give luft for sådanne lyde, så er det en virkelig rar fornemmelse at få det ud.

Når man nu er en hest, som ikke rigtig er konstrueret til den slags, så er man nødt til at snyde lidt for at opnå det samme velvære.

Det gjorde Renault. Efter den overmådigt hurtige indtagelse af 1,3 kg mad, så gnubbede han undersiden af halsen på halvvæggen ind til Zaribas foderbås, indtil der blev frembragt en gevaldig bøvs. Derefter stod han lidt med et enormt tilfreds udtryk i øjnene, inden han gentog ceremonien et par gange.

Det lød altså virkelig gevaldigt! Tak for kaffe, nogle elendige manerer, den hest har.

Da han havde rebet sig højlydt en 3-4 gange, slentrede han hen og forsøgte at tømme vandbaljen. Han gjorde et godt forsøg, men jeg tror aldrig det gik op for ham at der ganske automatisk kommer frisk vand ind i bunden, hver gang han har drukket lidt fra toppen.

Er der andre der har oplevet deres hest bøvse? Jeg har hidtil troet at det var en anatomisk umulighed. Måske var det heller ikke bøvser, men det lød i umiskendelig grad som bøvser.

Mvh

Erling