Mennesker jeg kender, og betragter som mine venner lyver ikke. Ikke så jeg opdager det, for så er de ikke mine venner længere.
Men der er jo stor forskel på hvad der er en løgn.
Der findes det man kalder hvide løgne. Det er små harmløse løgne man giver fordi sandheden ikke er bøvlet værd.
Hvis min nabo er vildt stolt af et maleri hun har lavet, og jeg syntes det er grimt, så finder jeg noget pænt at sige. Fede farver eller lign, men det er nok ikke lige min stil.
Det er en harmløs hvid løgn. Min nabo har ikke brug for at jeg siger det er grimt, men har brug for lidt anerkendelse. Det giver jeg selvom jeg synes det er grimt, fordi det ikke er vigtigt.
Var det en rigtig god veninde, ville jeg sige sandheden, maleriet er grimt, for en nær veninde har ikke brug for hvide løgne, men den ægte sandhed.