Den negative sociale arv er jo når børn ubevist "arver" vaner fra deres forældre fx at børn der kommer fra et hjem hvor forældrene er skildte ofte også selv bliver det, eller ryger hvor børne bliver rygere.

Da der er fokus på det ubeviste vil jeg umiddelbart sige at det er Freud og psykoanalysen du skal have fat i.

Håber du kan bruge mit svar

Lene

Lene Lind har skrevet en bog der hedder "på vej - men hvorhen?" Om social arv som tung bagage for børn og forældre og pædagoger

Det kan være du kan få lidt ud af at læse den.

Hilsen Anja

Hej!!

Du kan få meget hjælp til emnet ved at google. Jeg googlede "negativ social arv".

Her er nogle af linksene fra min søgning:

www.boernogunge.dk/int...endocument

www.social.dk

nyhederne.tv2.dk/baggr...?id=301390

Ellers spørg på bibliotekket, ved de har en del bøger om emnet.

God fornøjelse

Jeg kommer fra et hjem, hvor min far var ryger, alkoholiker, depressiv og begik selvmord. Min mor var/er ufattelig dårlig til at vise følelser - jeg kan huske tre gange i mit liv, hvor jeg har fået et knus - da min forældre flyttede fra hinanden, da min far døde og efter jeg har givet hende et barnebarn.

Min kærestes far bankede moderen (og han har set det). Begge hans forældre var storrygere.

Ingen af os ryger...

Ingen af os drikker - andet end en øl sammen med gæster eller et enkelt glas vin en lørdag aften tre gange om året eller noget i den stil.

Min kæreste er roligste, rareste menneske på jorden - og slå, ja det tror jeg så nok ikke, at han kunne finde på.

Mig? Depressiv? Nej - jeg får altid at vide, at hvis folk er lidt nede, så kommer de til mig, for jeg har altid en positiv vinkel på sagen og giver aldrig op overfor en udfordring.

Og mht til at vise følelser, så har jeg heller ikke noget problem der - hverken overfor min egen søn eller mine to papbørn.

SÅ...

Men det er jo nok undtagelsen, der bekræfter reglen

Tanja...

Hej Stella

Jeg tror den sociale arv kun "arves" hvis barnet/ senere den voksne ikke er bevidst om hvad problemet har været..

Fx. Min mands far er alkoholiker og det er min mand ikke han er faktisk ret kedelig når det gælder øl og fester, men vi har også snakke meget om hvordan hans barndom er blevet ødelagt af at have en utilregnelig far der altid var påvirket.. Derimod hans lillebror, som altid har syntes at der var sjovt at faren er til øl fest og farver dagen igennem, selv er ved at komme i samme løbebane med drinks hver aften. Det skal dertil siges at lillebroren aldrig rigtigt har mærket den negative side at "medaljen" da min mand altid har beskyttet ham og taget skraldet

Fx.. Min far var voldelig og slog mig ofte da jeg var barn - det betyder ikke at jeg nogensinde kunne finde på at slå mine børn.. for det kunne jeg aldrig finde på.. men det er helt klart at jeg i afmagt enkelte gange har været tæt på fordi det ville være en nem måde at "vinde" konflikten på.. Man skal bare vide at vold ikke gyder respekt nærmere had og frygt, her mener jeg ofte gennembankninger uden grund og ikke en bag i fordi man har været kropumulig..

Min pointe er at mange med en negativ social arv går i den stik modsatte retning ex..far alkoholiker - barn næsten ikke rører alkohol som voksen...

Jeg ved ikke om det giver mening men bare min historie.

arv har også noget med udannelse af gøre det at få tager en udannelse der er højer end forældernes.

og jeg vil give tanja ret mine forælder kommer far en opdragelse det blev straffet med en på hovdet, de har aldrig lagt hånd på mig.

men tiderne har jo også skiftet, børn der er født af misbrugs mor har letter ved at udvikle et misbrug, men søg på nettet der er skrevet en masse om emnet

I Morten Ejrnæs bog som hedder social opdrift-social arv, findes der en masse teorier om social arv.

Den eneste sociale arv der er påvist er uddannelse. Ellers kan det kun kaldes forøget risiko. Social arv kan ydermere være et "problematisk" udtryk at benytte, da flertallet af børn/unge som f.eks har forældre der er alkoholikere ikke bliver det og dermed er mønsterbrydere. Men lån bogen, den er rigtig god til at se social arv fra andre vinkler!

...personligt, at et meget vigtigt aspekt i den (negative) sociale arv er det, der hedder "fritid", altså den tid barnet/den unge bruger VÆK fra hjemmet. Jeg tror, at det er her, der findes forbilleder og støtte og styrke til at bryde mønsteret. Unge, som kommer i "forkert selskab" og som samtidig kommer fra et belastet (ressourcesvagt) hjem, har større risiko for selv at føre cirklen videre, hvorimod unge, som kommer i et sundt miljø (spejder, gymnastikforening, rideskole, ungdomsklub o.s.v.) har større sandsynlighed for at bryde den. Mener jeg.

Camilla

Jeg mente nu, at begrebet social arv, var under afvikling. Da "man" har fundet flere andre faktorer som spiller ind på barnets udvikling, end "bare" hvad man får med af sine forældre.

Måske det kunne være en interessant vinkel at ligge på sagen!!? Måske der kunne tænkes i nye/anderledes ydre samt indre påvirkninger?!!

Venlig hilsen Lena

Hejsa Stella.

Der er uanede muligheder for at finde noget om social arv, hvis du går på biblioteket. Søg på "mønsterbrydere" og "social arv" og den er hjemme. Som tillæg kan du bruge Habitus teorien.

Good luck.

Når man taler om børn, der er i risikogruppen for negativ social arv,skal man passe på med ikke at sætte dem i bås. Her mener jeg at fordi de måske er dårligere stillet end andre børn, skal man som omsorgsperson ikke kun fokusere på det negative. Altså ikke kun se det børnene ikke kan, fordi de er dårligt stillet, men også de gode kompetencer de har.På den måde kan vi hjælpe dem til at bryde den negative sociale arv.

tanja er så det man kalder en mønster bryder ...

en som bryder den sociale arv ... og det er kun børnene selv som kan gøre det

Jeg er ret sikker på at de børn der bryder det sociale mønster i familien kaldes mælkebøttebørn. Mælkebøtter kan bryde igennem asfaldt og blomstre. Prøv at søge under det. Håber det kan være en hjælp.

den sociale arv og jeg er helt enormt stolt af mig selv!

Begge mine forældre har arme og ben der slår hårdt - det har mig og mine 3 søskende måtte finde ud af på den hårde måde det meste af vores liv.

Desuden har vi hørt på ting som fx. "Jeg ville ønske du aldrig var blevet født", "Du er det værste der nogensinde er sket", "Jeg hader dig", "Du er grim som bare fanden" osv.

Vi har gået i gammelt, slidt tøj der var alt for småt, sko med huller og snavs i flager = mobning!

Jeg har været så mærket af det, at jeg i mange år slet ikke ville have børn selv - jeg var enormt nervøs for at føre det videre til mine egne børn. For selvom jeg ved at det er forkert, så kan jeg vi pressede situationer ligne især min mor alt for meget.

Jeg har arbejdet med det siden jeg var teenager - helt på egen hånd og på eget initiativ, det var nemlig ikke noget jeg havde lyst til at drøfte med andre.

Idag har jeg så to vidunderlige piger som aldrig har fået at vide at de var uønskede, aldrig har fået slag og altid er pæne og rene - lige det med at slå og sige grimme ting, var noget jeg virkelig måtte beherske mig med de første par år - men jeg har ALDRIG gjort det!

Idag er det helt naturligt for mig at lade vær - mine piger skal aldrig i deres liv være bange for mig eller sende mig de triste øjne, som vi sendte vores forældre.

arbejder med risikofaktorer, som der alt efter hvor mange der er tilstede både i barndommen og i nærmiljøet, forøger risikoen for social arv. Hertil kan også benyttes motivations teorier fx. Ivar Frønes og som Pretty Fancy foreslår Pierre Bourdieus Habitus, felt og kapital begreber.

Men som Sambo skriver, så pas på med at sætte målgruppen i bås - det alene i sig selv kan skabe en selvopfyldende profeti . (Altså hvis eksempelvis en socialrådgiver på forhånd tænker at det barn/ung hun skal hjælpe, alligevel bare vil blive som forældrene, så kan forventningerne til barnet/den unge blive for lave)

Held og lykke med opgaven.

Det lyder spændende!

Jeg ved ikke så meget om det, udover hvad jeg lærte i psykologi sidste år.

Et eksempel er at datteren af en alkoholiseret far vælger en alkoholikermand. Simpelthen fordi mange ubevidst vælger en der minder om far.

Min far har brudt den sociale arv. Hans far var voldelig alkoholiker, men min far hverken drikker eller tyr til vold

Selv prøver jeg at "bryde" den sociale arv...

Både min mor og min far har flyttet meget. Min far har haft det med at købe og sælge nye biler. Altså han køber en bil, og sælger den igen... Nu har han dog Passaten han beholder til den dør

Min mor har hele tiden "diller" - så vil hun det ene, så det andet. Hver gang hun finder noget nyt, smider hun alt hvad hun har i hænderne og går ind for det... Så skal vi høre om det konstant, pengene forsvinder og - nej! Aldrig!

Desuden har hun, da vi var små, bagtalt vores far, og fordi jeg var den ældste skulle jeg virkelig høre på nogle ting, jeg ikke ønskede at vide

Forøvrigt vil jeg heller ikke lige så hurtigt opgive som min mor... Da vi var små, hvis vi ville et eller andet, og så ikke gad det af en eller anden grund, fik vi uden problemer lov til at stoppe. Den frihed er ikke sund for børn, og derfor vil jeg sørge for at mine brøn i hvert fald lige tvinges derop et par gange mere, om det så er kor eller ridning...

Forøvrigt vil jeg være den til at tage et skridt op af rangstien.

De fleste i min familie er arbejdere. Jeg vil gerne være noget lidt mere højtlønnet

Med lidt god vilje er det heldigvis muligt i vores samfund

- Heidi

er også et godt nøgleord. Her er der fokus på, hvilke faktorer der gør sig gældende, når man har at gøre med de mennesker, der har brudt den sociale arv. Altså, hvad er det lige præcis der kendetegner DEM, i forhold til de mange andre, som ikke har kunnet bryde den sociale arv?? Jeg har læst en meget interessant bog fra "Socialpædagogisk Bibliotek" (forlagets navn) med titlen "Resiliens". Såvidt jeg erindrer er den vist ikke mere "tung" end at den er til at komme igennem.

Skrev i sin tid opgave om emnet på seminariet, men ikke om jeg kan huske, hvilken litteratur, vi brugte...

Husker dog - også af min egen sunde fornuft - at det er vigtigt for en potientiel mønsterbryder (eller mælkebøttebarn, som nævnt på et tidspunkt), at de får nogle positive rollemodeller at se op til. Og at det er temmelig vigtigt, at man som pædagog ikke gør sig til dommer over forældrenes livsstil (børnene elsker jo som regel sin mor og far trods alt), men støtter op omkring de positive ting, der måtte komme fra barnets eget initiativ.

For mønsterbryder, det bliver man kun, når man selv vil det...

Jeg så her til morgen i Godmorgen Danmark at Socialministeren netop har taget initiativer til at mindske den negative sociale arv. Jeg ved ikke hvad forslaget indebærer (andet end noget med at der skal tages fat i børnene allerede fra børnehavestadiet), men måske du kan finde noget om det i dagens aviser.

Mvh

BeritH