jo det ville jeg mene, med en masse kærlighed og som du selv skriver succesoplevelser. Det er ikke sikkert at hun blir super god det er for tidligt end nu, tag den med ro og i hendes tempo så går det nok. Håber det går godt, det ordner sig nok det helle.

hilsen laica

Da Janus i sin tid kom hjem fra tilridning havde vi en del dårlige oplevelser bag os. Før vi sendte ham afsted havde han givet mig en gevaldig flyvetur og derefter måtte folk IKKE komme på nakken af ham. Han ville slet ikke gå.

I tilridning fik vi dårlige nyheder efter hinanden. Han udviklede sig dog til at blive en rigtig fin hest i ridehuset. Men jeg skulle nok ikke regne med at jeg kunne ride ham på skovture.

Da jeg fik ham hjem havde jeg aldrig skridtet på ham!

Jeg begyndte at tænke på at sælge ham. Han var fuldstændig skør når der ikke var andre heste, tågede omkring og opfattede intet.

I longe eksploderede han bare afsted og tordnede rundt.

Enden på det blev at vi tog ned til gitte Naldal og heldigvis hjalp det. Første gang noget, og anden gang rigtig meget. Men det var ligeså meget mig der skulle arbejdes med.

Jeg tør ikke ride ham alene afsted på skovtur, men har tænkt på det på det sidste. Han går så fint når han er sammen med andre, bare kom med en lastbil!

Har i overvejet at finde et sted til hende hvor hun går på fold op ad nogle store maskiner/lastbiler?

Det har mine heste altid gjort og de har altid været rigtig dejligt traffiksikre

Hejsa

Sikke en fortælling! Og ja, hvis alt det her er sket på 1 år, så kan jeg godt forstå at hun ikke har kunne følge med.

Jeg kan ikke råde dig - kun klappe i hænderne af alt hvad I har gjort for hende!

Hesten er jo nok absolut uden skyld og det i bund og grund hun nok mangler, er tillid, tillid og atter tillid!

Jeg vil håbe at du vælger at beholde hende og give hende tid til at forbedre sig - men jeg kan sandelig også godt forstå din tvivl, for det skal jo ikke gå hen og bliver farligt for dig!

Jeg har ingen råd - men dejlig historie, jeg håber du med årene for en skøn ridehest!

Christine

Nu får jeg sikkert hug, men jeg er altså bange for at din søde hest laver numre med dig!

Med mindre din hest virkelig har haft en grum barndom så tyder det altså for mig på at din trænger til at blive sat på plads og til at komme ud og lave noget! Fred og ro og kærlighed er fint, men det nytter ikke noget at hesten kan slippe for at gå tur eller lignende fordi den skaber sig!

Du skriver at kiropraktoren sig er god for hende, altså burde hun komme i gang med at arbejde...

Jeg er ikke enig i at der er sket for meget for hesten, jo, den har måske været flyttet for meget rundt, og er begyndt at lære nogle ting, men bestemt ikke for meget.

Prøv at sammenligne med hvad min som konkurrence hest lærte det år den var 4: Hun kom hjemmefra i februar, blev læsset i trailer for anden gang i sit liv, og kørte de ca. 200 km til Aalborg. Hun begyndte at træne spring og dressur. Hun var til stævne ca. hver måned, incl. overnatning ude. Stadig var det en glad og harmonisk hest.

Mit forslag til dig er at gå i gang med at træne din hest. Den skal lære at du bestemmer, har du først bedt den om noget, ja så skal det være sådan! Husk dog aldrig at starte på noget med mindre du har tid til at gøre det helt færdigt. Evt. kunne du træne nogle øvelser fra jorden med den, hvis du ikke har mod på at ride den. Jeg vil dog anbefale at den bliver fysisk træt mindst en gang om ugen, det hjælper altså på de fleste lidt varme heste!!!

-og så SKAL den finde sig i at du rører bagparten, også når den er i brunst, det andet er noget skaberi!!!

Held og lykke,

Tine

Trist at have fået drømmehesten og så rende ind i så mange problemer...

Håber at det hele retter sig for jer...

Og jeg er sikker på at succesoplevelser og ro nok skal give forbedrende resultater. Har selv en hyppenylle som gerne vil bæres, hvis det kunne lade sig gøre og vi har også arbejdet en del med tillid... Har brugt klikker som forstærkning...

held og lykke til jer alle

det vigtigste spørgsmål er om du er tryg ved at arbejde videre med hende???

For hvis du føler at du er bange for hende/eller er ved at blive bange for at omgås hende... ja så er løbet i mine øjne kørt, specielt når det er en så følsom hest som det lyder til at Papaya er... Det bliver simpelthen for farligt hvis du er bare den mindste smule bange for at omgås den.

Hvis du stadig har mod og mandshjerte i behold så tror jeg nok det skal gå... men tag den med ro... som du selv er inde på lyder det somom der er sket alt for meget til at damen ar kunne følge med i hovedet.

Jeg kan godt forstå at man bliver revet med af sine frustrationer og måske glemmer at trække vejret gå ned i gear og nogle skridt tilbage... men det har i så lært på den "hårde måde" nu

I starten da jeg red ud på Shalu hoppede den også for mangt og meget... men efterhånden er den blevet ganske habil at have med ud... både alene og i flok.

Har i ikke mulighed for at starte med at komme ud at gå hvor i måske ikke nødvendigvis skal tage hensyn til biler hele tiden?? men væn den til at komme ud sammen med dig, væn den til at du ikke byder den noget der er farligt og som i ikke kan håndtere sammen.

SÅ skal det efter min bedste overbevisning nok komme, både så i kan nyde hinandens selskab på dressurbanen og i naturen.

Hilsen og pøj pøj...

Desværre kan man jo ikke se ind i fremtiden, har selv kæmpet i snart 2 år, været tæt på at ringe til slagteren mange gange men alligevel altid haft en undskyldning for at vente - senest at Charlie voksede(ændrede facon i hvert fald) 3 cm indenfor det sidste halve år efter han fyldte 5. Så hvornår er han færdig?

Det med det skæve kryds kan tage rigtig lang tid og vare ligeså længe som de vokser - i hvert fald prøver jeg at bilde mig selv ind, at det er derfor Charlie bliver ved med at få tilbagefald.

Så jeg kan ikke fortælle dig om Papaya bliver bedre, men jeg forstår godt du ikke kan arbejde med hende når du bliver bange, det ville jeg heller ikke gøre.

Det lyder som om hun generelt er en meget utryg hest, men desværre er adfærdsvanskeligheder jo noget af det sværeste når man snakker skjulte fejl og tilbagelevering. Det skæve kryds er en anden snak, men man håber jo at smerterne ved dette evt. løser det andet og fortsætter derfor istedet for at straks sende dyret retur.

Hvis du vil prøve at arbejde med hende, så skal det være med småbitte museskridt.

Træk hende en tur ned for enden af indkørslen, beløn hende for god opførsel og gå hjem igen. (jeg er så heldig at jeg har 500 m. grusvej inden jeg rammer potentiel trafik)

Når den lille tur sidder på rygraden, så starter du med at gå lidt længere ned af vejen om søndagen hvor der ikke kommer busser og lastbiler. Bare rundt om jeres grund eller noget i den stil. Stop før du selv bliver urolig.

Den måde jeg vænnede Charlie til trafik på, efter et par rigtig kiksede oplevelser i starten, var med mad. Fandt et sted ved hovedvejen hvor der var en græsplæne med plads, hesten i longe, stå og græsse mens bilerne kørte forbi. Senere tættere på vejen hvor jeg så gav ham godbidder så snart jeg hørte en lastbil og fortsatte med at fodre til den var kørt forbi. Mange gange. Sørge for at stå og slappe af og være ligeglad.

Problemet med at gå på vejen er at man ofte skal vælge mellem at skubbe hesten af banen i en helvedes fart eller blive kølerfigur, fordi der ikke er plads. Så bliver man forpustet af at slæbe rundt på 500 roterende kg kød, hesten tror man er bange fordi man puster osv...

Men ellers lege med hende derhjemme på banen, ikke noget med ridning, men forskellige tricks eller hvad du kan finde på. Gå på presenninger, gennem korridorer af bomme osv. Kig på agility øvelser for at finde inspiration. Måske det sammen med en masse ros vil give hende noget selvtillid.

Håber I får vendt bøtten.

:Pia

Sådan et lille spørgsmål ved siden af, i forbindelse med skjulte fejl og returnering.

Er der nogen som ved om hvinskhed tæller for en gyldig fejl?

:Pia

hviskhed er en handelsfejl, men da der er forskellige grader af den kan det være svært at afgøre hvornår hesten er lidt hvinsk og hvornår den bare er en lidt temperamentsfuld dame

Men hvis hoppen er hvinsk, så vil jeg mene at det er en handelsfejl og hesten kan returneres, men det forudsætter jo at man ikke kan bruge den til det ønskede formål og at man øjeblikkeligt fortæller sælger det (og at man ønsker at returnere hesten pga. det).

Jeg er meget enig i Tines indlæg. Tror også den er fræk. Selvfølgelig er der forskel på heste, men det handler også om, at man som rytter sætter grænser, for hvad man finder sig i fra hestens side. Det er på ingen måde acceptabelt at den sparker ud efter dig - uanset hvad du gør ved den! Min egen hest var også strid da han blev tilredet. Han smed mig af med hiv og sving, fordi han ikke forstod de fremaddrivende hjælper. Det tog noget tid inden jeg tog mod til mig og red ham et sted han var tryg. Et sted hvor han vidste at her kunne han roligt gå fremad. Så jeg red ham på folden i en måneds tid. Den er i dag 11 år. Men kan stadig gå i panik over de mindste ting. Jeg tager mig altid den tid det tager, og siger jeg fortæller det her er ikke farligt, så prøv nu at stole på mig... det tager tid, men det er vigtigt at man er beestemt.

I dit tilfælde vil jeg mene det er træning træning og atter træning. Og det er dig som skal træne den, ikke alle andre. Få noget hjælp af en person/underviser som du stoler på. Det tror jeg er vejen frem, ellers er jeg bange for at den hest kommer til at slappe af resten af sit liv.

Tusind tak for jeres svar. Det hele er læst og taget til mig.

Hej Anja

Det er en lidt svær situation, du er landet i. Måske især fordi dig og din mand er lidt uøvede i at håndtere en så varm hest (og nu håber, jeg ikke at du bliver fornærmet eller ked af det).

Jeg selv blev heste-ejer i januar måned for 5 år siden, og jeg fik mig en gevaldig overraskelse! Den flinke og rolige hest, som jeg havde prøvet i salgsstalden's trygge ridehus, forvandlede sig til et fnysende, flok-hysterisk kræ. Hvis du tog den alene ind i stalden og bandt den op, så sprang den rundt i kæderne. Hver anden dag blev den så hysterisk, at den sprængte vores tykke sikkerhedskarabin-hager, hvorefter den drønede ud af stalden og op til flokken på folden.

Hvis den blev bange for noget i skoven, så kunne du ikke stå af og trække forbi. Hvis jeg forsøgte, så stejlede den til tøjlen ikke kunne nå længere, og så var den ellers skredet. Det var ikke sjovt, og da min hest er 1,70 og vejer 700 kg, så var det endnu mindre morsomt.

Min situation var lidt den samme som din. Vi stod i en lille stald tæt på skoven, uden ridehus og med en frossen ridebane. Lad mig bare sige, at min hest var alvorligt tæt på at blive solgt, men det som reddede mig, var at jeg så mine problemer i øjnene.

Ridning er for mig en hobby, jeg vil ikke sætte liv og lemmer på spil for at kunne ride en hest. Jeg er så heldig, at jeg har en medejer, som er en skrappere rytter end mig. Hun red bare ud, uden at tage sig af Dixon's fis, og så gik det hele udmærket. Selv begyndte jeg at få undervisning, og det hjalp, at jeg stillede nogle krav til ham, fremfor at stivne af skræk.

I en lang periode red jeg kun i skoven i selskab med andre, ellers så red jeg dressur først og så en lille runde i skoven alene bagefter. Langsomt blev vores ture længere og længere.

Løsningen på det at blive trukket, var at Dixon konsekvent blev trukket med en kæde under hagen og handsker til og fra folden. Dette stod på i godt to år, for selv om han blev nemmere efterhånden, så var der tilbagefald ind i mellem.

Nu er det jo den dumme periode, det er mørkt og glat og hverken du eller din mand skal jo helst komme til skade med hesten. Så hvis jeg var dig, så ville jeg lade hende stå til det bliver marts. Så ville jeg prøve at finde en rigtig god rytter til at komme og ride på hende. Ride ud sammen med vedkommende i skoven, og evt. bytte hest på vejen hjem, så hun er blevet lidt mør. Eventuelt må du betale dig lidt for at få den rigtige rytter, som er øvet nok til at håndtere hende. For som Tine siger, så tror jeg at hun snyder jer lidt ind i mellem, især hvis hun ved, at I bliver lidt forskrækkede ind i mellem. Hun er jo stadig unghest og prøver sine omgivelser af.

Held og lykke med hesten.

Hilsen Dixonfan

Tak for dit svar og jer andres.

Det der sker ved at sætte sådan et indlæg som mit herind på HN, er at man får en masser andre synsvinkler end ens egne. Det er dejligt, da man begynder at kunne se tingene lidt oppefra og ned.

Men problemet med Papaya, tror jeg stadig ikke har noget med respekt og ungheste nykker at gøre.

F.eks. har jeg lige været ude på ridebanen og lege lidt med hende. Det endte med at hun fulgte med mig rundt uden reb, og fulgte hvert et signal jeg gav hende til at gå, stå og bakke.

Med andre ord mener jeg som sådan, at hun har tillid til mig og anser mig som leder. MEN jeg er jo stadig ikke ekspert!

Rent ridemæssigt havde jeg heller ingen problemer med hende. Der hvor hun begyndte at løbe med mig, var fordi hun havde ondt. Derudover er hun jo unghest, så der er selvfølgelig mange ting hun ikke kan endnu + at hun ikke er blevet redet i nogle måneder.

Der hvor problemerne opstår er når vi kommer i visse situationer i det mere dagligdages. F.eks. kan hun ikke lide at stå bundet, hun er bange for vandet og en masse andre småting. Der kan hun finde på at reagere meget kraftigt (hun bliver bange, stresser så pærerne står ud af hende og hidser sig selv op). Er hun bundet springer hun kæderne. I de situationer føler jeg mig meget lille, og der er det jo så også klart at Papaya mærker dette. Det gør jo selvfølgelig heller ikke situationen bedre.

Alt hvad der sker af nye ting, gør Papaya urolig. Og når hun er urolig tænker hun kun på at flygte.

Det der så også har været dårligt for Papaya er, at vi har trænet meget med at få hende læsset og gå i trafikken. Det er ting der ikke har været sjovt for hende og så har der ikke været så meget der skulle til før filmen er knækket. Kan I følge mig?

Jeg tror stadig på at Papaya en dag bliver en stjerne og hun vil også altid være min lille drømmehest, jeg aldrig ville kunne sælge. Men det kræver desværre meget tid og træning og atter træning.

Der hvor jeg er svag er, at jeg altid kun har haft de nemme heste og ingen erfarring har med varme ungheste.

Hilsen Anja der elsker sin lille prinsesse, men står lidt på bar bund, når prinsessen bliver en stor ilter kødklump.

Tine Gade´s indlæg, vil jeg gerne støtte, da jeg mener det samme.

Jeg er dog helt klar over, man nok ikke kan ændre sit samvær med sin hest, fra den ene dag til den anden, og slet ikke alene.

Som det er nævnt i et andet indlæg, vil jeg også syntes det er en god ide, at søge hjælp med samarbejdet med sin hest.

Dvs. evt. Gitte Nandal eller en anden kompetent person, der kan hjælpe samarbejdet igang imellem Anja og Papaya.

Alt mulig held og lykke herfra.

Det er lige præcis også det jeg nok vil gøre. Altså at tage kontakt til Gitte Naldal.

Jeg tror at hun vil være den rette til at hjælpe os.

at problemerne med urolighederne ligger i dig.

Og du skriver det faktisk selv: "F.eks. kan hun ikke lide at stå bundet, hun er bange for vandet og en masse andre småting. Der kan hun finde på at reagere meget kraftigt (hun bliver bange, stresser så pærerne står ud af hende og hidser sig selv op). Er hun bundet springer hun kæderne. I de situationer føler jeg mig meget lille, (...)"

Hesten mærker, at du tænker 'åhh nej, sidste gang gik det galt, hjælp hjælp'.

Da min hoppe kom hjem, brød hun sig absolut ikke om at stå alene i stalden i spriltovet eller boksen, hun stressede og hidsede sig selv op og 'tabte hovedet'. I starten blev jeg bange og reagere ved at få hende smidt på fold til de andre så hurtig som muligt. Men det er ikke så'n en hverdag, som jeg vil have, langt fra!

- Hun stresser stadig (dog betydelig mindre), når de andre kommer på fold uden hende. Men jeg reagere blot ved at ignoere hende's skaberier og fortsætte med mine gøremål. Når hun er 'nede på jorden og til at tale med igen', så lukker jeg hende ud. Har hun stadig for travlt til at vente på mig, så går hun i cirkler rundt om mig, fordi jeg har nu engang mit eget tempo og det må hun lærer. Vi har max 15 meter ud til folden og i starten tog det kanp tyve minutter at få hende på fold og de første hundrede cirkler blev let travet omkring mig. Nu er en enkelt cirkel nok og hun venter pænt på mig, så vi kan følges ad. Jeg stopper ikke op under hendes cirkler, jeg går blot lidt langsommere indtil at hun slapper af.

- Når jeg skulle lægge sadlen/dæknet på, hoppede hun frem og tilbage i spiltovet. Jeg fik hende undersøge, ingen tegn på smerte eller lign. Så jeg gjorde det, at jeg viste hende underlaget (eller dæknet), lå det på, derefter sadlen og så gjorden. Alt sammen stille og roligt, jeg holder underlaget og bagefter sadlen lidt over hendes manken og lægger den først, når hun står stille. Des mere jeg ignorer hendes hysteri, des mere afslappet bliver hun.

- Hun brød sig ikke om vandet i vandspiltovet og sprang de første mange kæder. Jeg startede med at stille hende i vandspiltovet og børste hende de mange første dage, så hun lærte at det er okay at stå der. Derefter lod jeg vandet løbe foran hende i en blid stråle uden at ramme hende. Jeg slukkede ikke, før at hun stod helt stille. Senere tog jeg en svampe og gjorde våd med vandet fra slangen og duppede hende ben. Når hun hoppede, stoppede jeg, men forblev i den stilling som jeg stod i. Når hun stod stille igen, duppede jeg videre. Og vi havde nok de første hundrede hop. Men når jeg kunne duppe hende og hun stod stille, stoppede jeg. Stille og roligt kom vandet fra slangen tættere og tættere på hende og det kom mere og mere kraftigt.

Nu løfter hun blot benet lidt, men står stille. Hun følger nøje med i, hvad jeg foretager mig med slangen og vandet. Men hun acceptere, hvad jeg gør med den.

Jeg håber at det kan hjælpe dig lidt, Anja..

Husk lige på, at hesten ikke nødvendigvis vil blive mindre stresset sammen med dig, hjemme hos jer, fordi den endnu en gang bliver sendt afsted til træning et andet sted.

Hesten er sjældent alene om sin opførsel, I skal lære at omgås HINANDEN.

Det ville være rigtig godt at få en kyndig person ud at observere jer i alle disse dagligdags situationer og give input til, hvor I misforstår hinanden.

:Pia

Du har fat i det helt rigtige. Det er lige præcis sådan Papaya opfører sig. Jeg ved også godt, at det er med at bevare roen og hovedet koldt. Det er bare nemmere sagt end gjort. Men jeg tror helt bestemt at det er sådan jeg skal gøre ligesom det du har gjort. Dejligt at høre at det kan lade sig gøre. Tak for dit svar.

Hvem har snakket om at sende Papaya afsted? Det jeg sagde jeg ville var, at tage kontakt til Gitte Naldal. Det behøver nødvendigvis ikke at betyde at vi "smider" hende videre i systemet og sender hende et andet sted hen. Jeg ved skam godt at jeg har mindst lige så meget brug for at lære.

Næ, det var ikke fordi jeg troede noget som helst. Men så vidt jeg ved bor Gitte i Jylland, så jeg sad lidt og spekulerede på, om hun kørte helt herover.

Vinnie har i øvrigt fat i noget af det helt rigtige. Brugte samme taktik overfor min gamle part Talent (bekymret araber).

:Pia

Jeg har kun læst dit første indlæg, så måske blir det her bare en omgang dobbeltkonfekt, men jeg har stået med lidt de samme problemer som dig, da jeg købte min hoppe som 3½ års, og jeg har idag den sødeste hest, så vil lige fortælle lidt om, hvordan jeg har håndteret de problemer, jeg stødte på undervejs i Laias opdragelse.

Alle hendes problemer bundede i, at hun var rædselslagen for at komme væk fra flokken.

Du skriver ikke noget om, om din hest har det på samme måde, men siden du nemmere kan ride på banen, altså hjemligt territorie, frem for i naturen, så kunne det tyde på, at din hest også er en tryghedsnarkoman. Hvilket instinktivt ligger meget naturligt til heste.

-Og nøgleordene, som alting skal rettes ind efter, når man arbejder med sådan en hest, er tillid og og rangorden.

Du bliver simpelthen nød til i alle situationer at vise din hest, at du er føreren. I samme øjeblik, hesten respekterer dig som lederen, vil den vise dig en større tillid. Du skriver, at Papaya ikke ænser dig, når hun bliver bange, og det bestyrker mig i min tro på, at hun ikke respekterer dig som føreren, for det var det samme med Laia, indtil vi fik styr på rangordenen.

Hvordan du skal træne med din hest, er svært for mig at sige, jeg trænede selv en masse fra jorden med Laia. Bare simple ting som at blive ført i line, og stadig respektere menneskets personlige rum var en rigtig god øvelse for os.

Og så må en hidsig hoppe aldrig få lov at sætte dagsordenen, for så kan man være sikker på, det er dobbelt så slemt, næste gang man forsøger sig med det, der mislykkedes. Så tag meget små skridt ad gangen, og stil kun hesten opgaver, som du er så sikker, som muligt, på at den kan løse.

Til sidst vil jeg lige nævne regelmæssighed. Heste er vanedyr, så der er stor hjælp at hente i gentagelser, forudsigelighed og tålmodighed.

Det blev vidst lidt rodet, men havde en masse på hjertet og kun lige 5 minutter til at skrive det ned

hvor meget jeg har måtte kæmpe med den røde det sidste år... Så er jeg sikker på at med den rette træning og hjælp udefra... Så skal det nok gå...

Anja, tilykke med hesten, som nok skal få dig lært en hel masse - forudsat at du kan svare det rigtige på shalus spørgsmål, som jeg synes er det allervigtigste i den her tråd

Du skriver, at i har et godt forhold ude på banen, men at det går galt i de små ting i hverdagen. En del af det er jo nok det her med, at du tænker "åh nej", som de andre skriver. Så den skal du selvfølgelig have lagt fra dig

Så skal du have fanget din hests opmærksomhed i de her situationer, hvor hun stresser. Det lykkes jo ude på banen - så tag de øvelser, som du laver ude på banen, med ind i stalden og hvor du ellers færdes med hende. Altså gør nøjagtig det samme, måske blot i mindre målestok.

Det starter såmænd i boksen, inden du overhovedet tager hesten ud. Eller på folden, inden du åbner leddet til den farlige verden Flyt lidt rundt med hende, bakke, til siden, dreje rundt, hovedet op/ned, strækøvelser til siden eller ned, løfte ben, eller hvad du nu ellers kan finde på, der virker. Sjovt nok begynder min at gumle lige så snart jeg løfter ben på hende - det er åbenbart en meget let genkendelig og afslappende øvelse

Det gør du lige indtil du får den her fornemmelse af, at du har fanget hendes opmærksomhed. Så er du klar til staldgangen og alt det andet. Hver gang du taber hendes opmærksomhed, så er det gang i øvelserne igen, til den er fanget. Du skal helst fange hendes opmærksomhed, inden hun er begyndt at tænke så meget selv, at det går i selvsving deroppe. Det vil ikke lykkes dig hver gang - men hvis du arbejder systematisk på det, hver gang du kommer i nærheden af hesten, så får du også hurtigt meget mere føling med hende.

mvh. tina

Du har gjort rigtig meget.. Sikkert mere end de fleste andre!

Min første hest blev jeg virkelig bange for (jeg var 14 og det var en varm trakehner).. Jeg solgte den fordi jeg slet ikke kunne sætte mig på det dyr efter vi havde haft vores rodeoer!

Vi fandt så ud af at det var tænderne! Han var også værre på den ene volte end den anden... Men uerfaren som jeg var blev han desværre solgt før det med tænderne blev opdaget! Snøft

Hmm, ja, det er da et forsøg værd. Det må jeg prøve. Tak for rådet.

Var så lidt

Jeg glemte faktisk noget. Hun skal være ret sikker på, at hun ved, hvor hun har dig - det er der, tilliden kommer fra Så konsekvens er vigtigt. Ikke slå-konsekvens, men bare at samme regler gælder hver dag, hvert minut på dagen og uanset hvor i befinder jer

Faktisk kan det gøre en hest ret forvirret, hvis den på banen skal indordne sig under dig - men resten af tiden virker det som om, det er helt ok, at den tåger rundt

mvh. tina

Helt enig.

Det lyder som min lille limer... - i hendes unge dage

og ja hun er blevet meget bedre, men super rolig og stabil tur hest eller på bane bliver hun aldrig. Heller aldrig kommer en lastbil til at køre forbi hende uden hun rokker med ørene..

et "ligeud spor" bliver aldrig fulgt længere end til den næste farlige sten

Meen hun er dejlig som hun er og er blevet meget bedre end je´g havde turde håbe på..

Jeg tror i skal sætte jer ned og snakke om, i har lyst til at have en hest, der muligvis ikke kommer til at leve op til alle drømmene i havde med hende fra starten af ?

Kan i leve med en hest med nerverne lidt udenpå ?

Disse spørgsmål er ikke sat op, fordi jeg tvivler på jeres kompetencer snarere tværtigmod..

Jeg mener bare, at det for Papayas skyld er bedst at "lægge kortene på bordet" med det samme..

Vi er mange herude, der elsker de vågne, adrenalin heste .

Det jeg egentlig vil skriver er :

sælg hende, hvis i er i tvivl om temperamentet er og bliver for vågent for jer.

det lyder som om i er gået helt skævt af henanden.

i har haft tiltro til at det nok kunne hjælpe, hvis i sendte hende i træning. Men det er som om i alligevel ikke har helt tiltro til at hesten kan være væk hjemme fra og tager den hurtigt hjem igen. Jeg har det helt på samme måde, når det gælder min araberhoppe nikitta, som minder alt for meget om din hets.

der er sket utroligt mange ting på bare det første år af jeres tid sammen. Den har boet lidt rundt omkring og føler sig snot forvirret, over alle de ting og nye indtryk den hele tiden udsættes for.

det med at gøre den mere tryk i trafikken, kan gøre nemt og smertefrit. I skal bruge zariba som selskabs pony, som går forest og viser papaya vejen frem.

Når jeg gør vores trafiksikre, ja så er det lisas gamle pony som er fortrop. Det samme gælder når vi skal køre i trailer.

Hvergang der skal indtroduceres helt nye ting til unghestene, ja så er det gamle dixie der er leder.

Det samme gælder når vi er på ridebanen eller første gang skal køre til træning i ridehus, ja så er det også en erfaren pony vi bruger som leder.

Ofte har vi flere af de gamle og rolige heste med i trafikekn, når vi skal ha en unghest med for første gang. vi sørger for den ride indvendigt og føler sig tryk ved det der foregår.

Jeg vil meget gerne komme og hjælpe dig lidt igang med det hele, bor jo tæt på.

Jeg tror hesten trænger til at føle den har nogen af læne sig lidt op af og det har den jo sært ved, når du ikke føler dig tryk ved den.

send en lille hilsen hvis du vil ha hjælp.

Andet end at jeg bestemt vil anbefale Jasmin frem for Gitte.

Og så Pas på dig selv

naturalhorse.dk/

Hej Inger

Tak for dit tilbud om hjælp. Det er rigtig sødt af dig.

Du kan tro, at vi har forsøgt os frem med nogle trygge lederheste. Det er specielt Cæsar vi har brugt, både i trafikken og i forbindelse med traileren. Selv om det har hjulpet hos dig med denne metode, har det altså ikke været den endegyldige, lette og smertefrie opskrift hos os. Forskellen er ikke noget særligt.

Omkring træningen med trafikken, så har vi aftalt et forløb med Torben, som jo allerede er begyndt - og det fortsætter, så snart Papaya er klar til det. Så der har vi al den hjælp, vi har behov for, fra en meget dygtig træner. Vi tog Papaya hjem fra Torben efter 3 uger, hvor jeg havde været dernede og havde set hende stå stille og roligt ved siden af busser, lastbiler og traktorer. Så det så helt godt ud. Inden hun kom ned til Torben kunne hun slet ikke dette. Så jeg var tryg ved at tage hende hjem, så vi selv kunne lægge det sidste på. Det er jo heller ikke sådan, at vi vil sende hende i træning og så forventer at vi slet ikke selv skal gøre noget af træningen - vi vil bare ikke udsætte os selv for decideret farlige situationer. Vi synes tværtimod det er vigtigt at vi selv står for en del af træningen, fordi det netop også er et spørgsmål om at opbygge et godt forhold mellem hesten og os, og ikke bare om at få hesten på "opdragelsesanstalt". Så jeg synes ikke vi har taget den for hurtigt hjem igen.

Da vi så kom hjem med Papaya, viste det sig at reaktionerne blev meget kraftigere, når der kom hovedtøj, sadel og rytter på. Her gjorde en anden hest til at lede vejen ingen forskel. Når Papaya bliver bange for noget, så vælger hun altså meget hurtigt sin egen flugtvej, uanset om en anden hest eller pony foran tager det fuldstændigt cool.

Det viste sig så også med kiropraktorens hjælp, at hun har haft smerter, og det har helt sikkert haft en negativ indflydelse på træningsforløbet. Forestil dig, at hver gang hun er kommet ud for at blive trænet i trafikken, så er hele oplevelsen blevet krydret med en masse smerter, og det har hun formentlig forbundet med hinanden.

Jeg vil heller ikke sige, at vi er kommet skævt ind på Papaya. Der er opbygget en rigtig god tillid mellem Papaya og Anja og mig. Hun respekterer os 100%, og når vi går med hende, så følger hun os i hver en bevægelse, har øjenhøjde under vores osv.

Men hun bliver bange for en masse ting og sager, og det er altså ikke fordi hun ikke er tryg ved os eller fordi at der mangler en selskabspony, som kan give hende tryghed. Vi har prøvet det, og det er ikke en løsning i sig selv.

Hilsen

Erling (Anjas mand)

Som svar på dit første spørgsmål "Bliver Papaya nogensinde den dejlige afballanceret dressurhest jeg drømmer om?"

- Nej

For det første vil du aldrig føle dig helt sikker på hesten, det har du haft for mange dårlige oplevelser med hesten til, og i den henseende heller ikke helt sikker på dig selv - ergo vil der altid være respekt- og tillidsproblemer jer imellem

For det andet vil jeg give Tine ret i at hoppen lyder mere som en der mangler respekt og opdragelse, ikke af den voldelige art men af den bestemte og vedholdene art, som kun fås af ryttere der har den erfaring med ungheste der kræves.

Til sidst tror jeg (læs: i min lommepsykologibog står der...) at du uden tvivl er et godt og velmenende menneske, men ofte kommer bekymrede hestefolk til at analysere og tyde for meget (her mener jeg bl.a. situationen med Lars Birkedal) og man kommer hurtigt til at opfinde problemer og undskyldninger til at dække for sandheden. Og i jeres tilfælde er sandheden nok: I passer ikke sammen; hun er for ung og måske hysterisk og du er for uerfaren og usikker.

Du har brug for en rigtig flink vallak på 7-8-9-osv. år som har set sin første lastbil, har været til sit første stævne og har stået på en trailer mere end en gang - de er forresten ikke så dyre hvis man ikke forlanger meget mere end lidt L-M dressur og normale gangarter.

Mit råd til dig er at sælge hende til eller gennem en prof. som har det nødvendige kundegrundlag til at kunne sælge hoppen indenfor rimelig tid og til nogle ordentlige mennesker - venter du længere vil du sandsynligvis ikke kunne få tilnærmelsesvis dine penge igen og du vil kun opleve flere nederlag - tro mig, jeg har set dette scenario mange gange...

Håber ikke at jeg lyder for kynisk, men at du forstår hvor jeg vil hen.

Mvh Flo

Hej Flo,

Tak for dit ærlige indlæg.

Jeg forstår udmærket dine synspunkter, og kan også godt forstå, at det kan være svært for dig at vurdere situationen ud fra Anjas indlæg alene - hvor der selvfølgelig fokuseres på problemstillinger frem for alle de gode ting.

Men jeg ved, at du har ramt ved siden af, selv om det scenario du ridser op er rammende i mange andres situation.

Der er ikke et respekt/tillidsproblem. Vi har i forvejen et par andre heste, også nogle vallakker, som er ret sikre at omgås. Anja er meget erfaren som rytter (har redet i over 22 år), så det er altså ikke dér, der er problemer. På ridebanen er der heller ingen problemer med Papaya.

Selvfølgelig er det fristende bare at sælge hesten og så anskaffe sig endnu en udfordringsfri vallak. Og det ville også være et logisk valg, hvis vi altså bare opfandt problemer for at dække over at hest og rytter ikke passer sammen.

Men sagen er faktisk, at Anja og Papaya passer kanon godt til hinanden. De går godt i spænd. De elsker hinanden.

Papaya er ikke hysterisk, men hun er nervøst anlagt og bliver bange for en masse ting. Det har ingenting med respekt og tillid at gøre, efter min lommepsykologibog. Det har heller ikke noget at gøre med om man passer til hinanden eller ej. Man kan udmærket blive bange for noget, selv om man følges med en, man passer godt sammen med og har tillid til.

Selv om hun har stor tillid til og respekt for den person, som håndterer hende, så bliver hun forskrækket. Jeg har selv trænet trafik med hende i timevis langs landevejene. Hun har ingen selvtillid, og det er altså ikke os, der har taget den fra hende. Hun har ikke haft nogen selvtillid i al den tid, vi har haft hende. Det er overvældende, når man går med hesten langs landevejen, så kommer der en bil, og straks forsøger hesten som en anden baby at spring op i favnen på mig eller gemme sig omme bag mig, når den store, grumme bil kommer farende for at spise hende. Det er jo netop noget hun gør, fordi hun har tillid til mig - men derfor kan 500 kg hest i favnen godt virke farligt.

Da vi overtog Papaya, kunne hun ikke gå op i en trailer, og hun var bange for alt, lige fra blade og løse genstande på ridebanen til enhver form for trafik. I dag går hun lige op i traileren, hun klarer rigtig meget af trafikken når hun ikke er under rytter, og gennem Anjas megen træning med hende på ridebanen, er hun blevet vænnet til at gå gennem smalle passager, henover pressenninger, acceptere bolde, dæk, paraplyer, regnfrakker osv.

Vi synes bare, at træningen er alt for langsommelig, og til tider synes det også farligt. Vi kender ikke årsagerne til det, men Torben Andersen, som har erfaringer fra træning af hundredvis af heste, betegner hende også som den sværeste opgave, han har haft.

Så at alle problemerne, som Anja nævner i sit indlæg, er noget hun har opfundet for at dække over at de ikke passer sammen, det er helt forkert. Det er netop fordi at de passer så godt sammen, at Anja søger hjælp og råd til at arbejde med de problemer, som hun har med hesten. Ellers havde Papaya været solgt for længst.

Mvh

Erling (Anjas mand)

Iflg. det ene indlæg havde Papaya ikke problemer hos Torben med trafikken, var det kun når han var på jorden eller red han hende også i trafikken? For ellers var løsningen måske, at Torben fik lov at træne hende som rytter i trafikken?

En hest der er nervøs for trafik kan have godt af, at stå på fold helt ud til en trafikeret vej og det ville hun have mulighed for hos Torben.

Eller en anden mulighed som jeg selv kunne finde på at benytte mig af, en der kunne telepati...

Det skrevne kan nogen gange være svært at forstå, det billed jeg får hænger bare ikke sammen, en hest der har fuld tillid og respekt burde også føle sig tryg, men det gør Papaya ikke.

Jeg håber det bedste for jer alle.

Mvh

Charlotte

Min søster har også en nervøs unghest.

En dejlig hoppe efter Sacerre.

Hun fik hende hjem for 1 1/2 år siden og hold da op hun var skræmt.

Sarah havde købt hende gennem en avler men Lumumba stod vist i en salgsstald.

Nåh, men i starten var hun bange for høje lyde i stalden.

Hun kunne ikke stå alene og blive striglet på staldegangen uden at blive så skræmt at hun lagde sig ned på gangen og det betød jo så at hun sprang kæderne.

Og hvis vi endelig var to heste i stalden kunne den anden ikke gå før at Sarah også trak Lumumba ud.

Når hun blev trukket ud af stalden var hun bange for ALT og hun sprang altid ind i en.

Det samme skete når hun blev redet. ALT var farligt og hun lagde sig altid ned eller vendte om og løb væk.

Hun ville ikke op i hverken lastbil eller trailer.

Hun ville ikke ride tur og slet ikke alene.

Da hun var klar til stævne startede tilgene forfra der. Hun løb bare væk og ud af ridehuset og inde på banen stod hun bare nede i det ene hjørne og ville hverken frem eller tilbage.

Det har taget 1 1/2 år og 3/4 års pause fra alting.

Hun kan stadig blive forskrækket og nærmest lægge sig ned og hun skal stadig overtales til at gå igennem start til stævnerne.

Men nu bliver hun da ikke disset mere.

Sarah har bare trænet små ting af gangen og har haft massere af tålmodighed.

Så Lumumba er snart en hårdfør lille hest.

Held og lykke med din.

Dejligt I har gjort så mange ting

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at I bare VIL finde ud af noget.

Det er da oz utroligt lærerigt for jer.

Jeg tror I skal have fat i en der er god til horsemanship, måske en kvinde, da hun lyder meget følsom. Nogle gange kan det hjælpe.

(selvom det lyder til Torben har gjort rigtig meget for jer)

Måske det samtidigt kunne hjælpe med noget klikker træning, det er jo meget positiv træning

Jeg tror heller ikke på hun er fræk, men sikkert MEGET følsom og nok oz stresset over det der er sket.

Held og lykke med projektet.

Hej Charlotte

Tak for dit indlæg.

Det er jo netop derfor vi spørger efter hjælp og gode råd. Der er noget som gør at Papaya bliver bange for ting og sager. Selv om hun er tryg nok ved os, kan hun jo godt være utryg ved andre ting. Selv om du følges med en person, som du har 100% tillid til, kan du vel godt blive skræmt, hvis der pludselig kommer en tiger farende og ser ud som om den vil æde dig. Også selv om den person du følges med ikke reagerer på tigeren, så vil dine instinkter sørge for at du bliver skræmt.

Papaya ser mange tigre.

Papaya har stået på en fold hos Torben tæt på en trafikeret vej. Herhjemme står hun også på en fold, hvor der kommer turistbusser, lastbiler, mejetærskere, roeoptagere, motorcykler og meget andet forbi. Det reagerer hun ikke på, fordi hun står bag foldens betryggende hegn. Vi har også trænet hende en del på ridebanen og ude på stubmarkerne, hvor vi har kørt forbi i bil, mens Papaya er blevet både trukket og redet.

Torben har også trænet Papaya under rytter i trafikken, både med sig selv som rytter og med en anden rytter, mens han selv gik ved siden af.

Som nævnt, så har Torben betegnet hende som det sværeste tilfælde, han nogensinde har arbejdet med. Så derfor kan jeg godt forstå du har svært ved at få det til at passe med de billeder, du kender og sammenligner med.

Mvh

Erling

Mit verdensbillede er ikke det samme som Torben's, så jeg sammenligner ikke jeres beskrivelser med noget jeg er vant til at se hos Torben.

Da i tidligere har benyttet Torben og var tilfredse, er det i mine øjne nærliggende, at fortsætte med samme træner.

Jeg tror nemlig, at i har brugt for mange mennesker til jeres hest og at hun har stået for mange steder på for kort tid.

Tålmodighed er en dyd og det kræves i arbejdet med heste, især

ungheste.

Mvh

Charlotte, der stadig krydser fingre for jer alle tre.

Nu da jeg er godt sat ind i det, vil jeg da gerne svare, jeg er kun 18 år, men har arbejdet med ungheste i et stykke tid, for nogle år siden.

Som du selv siger er papaya jo kun 3,5 år, og roen skal nok komme med alderen, hvis hun bliver fulgt op at trygge omgivelser, MASSER af kærlighed og ikke mindst MASSER af ros, skæld hende aldrig ud hvis hun gør noget "forkert" men ignorer hende i stedet her, og når hun gør noget godt = ros, ros, ros. På den måde forbinder Papaya dig altid med noget godt, og træningen med noget godt!

Jeg vil synes du skal give hende et års "tænke" pause, det lyder til at hun har meget brug for det, hendes mentalitet er meget svækket og hun vil have svært ved at tage imod nye ting.

Tag hende med på nogle trækture på banen, gør banen SJOV, læg lidt bomme, kegler osv og væn hende stille og rolig til dem, gå lidt slalom (STORE BUER) og stop på kommando, du skal hele tiden være ved hendes side til støtte.

Det var lige lidt af de ting jeg synes du skal tage hånd om, når dette er sagt vil jeg lige klappe dig på skulderen for det ENORME arbejde du har lagt i hende Du har rigtig taget hånd om de "fysiske" problemer, og lidt de psykiske .

Og JA Papaya skal NOK blive en dejlig hest, hun har bare brug for tid, og en god "mur" at støtte sig op af.

Held og lykke fremover!!!

Mange hilsner fra Line.

Hej Anja og Erling

Først vil jeg lige tage hatten af for alt det I har gjort for at hjælpe Papaya - det er der mange der hverken har råd eller lyst til!

Dernæst - har I fået undersøgt hendes syn? Mange problemer skyldes at hesten har nedsat syn eller hørelse - men dette er bare ikke typisk noget der bliver undersøgt (endnu!). Hvis I trækker hende langs vejen og hun har svært ved at se hvad der kommer eller det "slører" for hende er der jo ikke noget at sige til at hun bliver hammerbange. Grunden til at hun er ok på banen og til dels i stalden hænger nok meget sammen med at det er forholdsvis trygge rammer hvor hun ved hvad hun kan forvente - dette har hun endnu ikke lært uden for matriklen. Lyden fra bilerne gør det jo så heller ikke bedre.

Jeg er slet ikke enig med Tine Gade (som jeg ellers regner for at være ret kompetent på mange områder!). Denne hest har bestemt ikke brug for at få at vide hvem der bestemmer - bare den mindste smule pres vil få den til at kamme over i hovedet! Istedet må I tage så små skridt at I næsten ikke kan se dem - og det tager tid, laaang tid! Man kan ikke sammenligne den ene 4-års hest med den anden - nogle har bare en bedre psyke end andre...

Min egen har også været en tur ovre hos Torben dog for trailer-træning, og den var den sværeste hest på det område han havde haft. Efter 3 uger derovre bakkede hun stadig ud under bagbommen når den blev lukket. Her valgte jeg at tage konsekvensen og sige "Hesten skal så kun transporteres i lastbil". Hermed ikke være sagt at I skal undvære at kunne ride en tur på hende - men hvem ved måske kommer det helt af sig selv? Min havde absolut heller ikke tillid eller respekt problemer da hun kom derover - hun havde/har ekstremt meget klaustofobi, og ligesom med mennesker er der nogen man kan træne ud af det og nogle hvor de er bedre tjent med at finde en måde at undgå det skræmmende på.

En lille sjov historie om min egen "hyssede" hoppe:

Jeg arbejdede på det stutteri hvor hun er født og opvokset i 2 år. Her er hun blevet redet af både beridder og andre dygtige ryttere. Alligevel har vi igennem disse 2 år ikke kunnet ride hende så langt som ud af indkørslen uden hun var eksploderet i panik! Der var INGEN kontakt til den når den panikkede, hun var fuldstændig ligeglad med om hun slog både sig selv og os til lirekassemænd. Gåture for hånd var INTET problem - kors de traveture vi har haft! Jeg fik hende med da jeg stoppede deroppe og flyttede hende til en lille privatstald med 8 andre heste. Her ændrede hun sig 110% i løbet af få dage.

• Den hest som ALDRIG har ville spise en gulerod åd dem nu med stort velbehag (faktisk tror jeg hun er blevet afhængig ).
• Den hest som ALDRIG har været medlem af flokken - blev fra dag 1 accepteret og er i dag en af "ledelsen".
• Den hest som hver mandag skulle tilrides påny (faktisk rent bogstaveligt!) kunne jeg på 2. dagen ride ud på tur langs vejen sammen med en venninde (dette efter 3 måneders fri) uden problemer af nogen art! Opmærksom ja - panisk nej!
• Den hest som ALDRIG kunne slappe af under arbejde på banen, sprang for alt, krummede ryg og skulle longeres før man satte sig op går nu roligt og afslappet i alle 3 gangarter og sidebevægelser er påbegyndt.
• Den hest hvis boks altid var som nystøet er nu rodet op hver dag - ikke fordi den stresser, men fordi den er begyndt at følge med i hvad der sker i stalden - og det indebærer jo at man flytter sig rundt.

Faxa har på INGEN måde haft det dårligt eller er blevet skidt behandlet på stutteriet - hun har bare SLET ikke trivedes der - det er den eneste forklaring jeg kan give på en så markant ændring af adfærd fra den ene dag til den anden!

Til sidst inden jeg slutter dette maraton-indlæg - vil jeg bare sige ligesom Flo: I får nok aldrig den velafbalancerede hoppe i drømte om i første omgang - men får I bare en hoppe hvis "særheder" I kan acceptere er det jo også godt nok...

Held og lykke med projekt Papaya!

Trine (Faxa)

Hvor er det ærgeligt at tingene går sådan i hårknude for jer men at du erkender problemet og leder efter en løsning...

Jeg har haft en unghest som jeg havde de ondeste problemer med... I starten reagerede den som om man var ude på at slå den ihjel hver gang man skulle til noget nyt - prøv lige at forestille dig hvor længe man er om at gå fra grime til trense til sadel

Jeg kom langt om længe på nakken af det her dyr og i starten og i de følgende uger gik det egentlig okay, men som et lyn fra en klar himmel begyndte den at te sig fuldstændig vanvittigt. Det startede altid når man sad op og havde 2 ben i bøjlen - så eksploderede den fuldstændig og sendte mig i kredsløb omkring månen. Denne opførsel dukkede op uden varsel sådan en gang hver 3. uge og de andre dage var den okay, bange for alting men jeg blev da hængende.

Jeg besluttede i fællesskab med ejeren, at dette kunne ikke blive ved med at fortsætte, så der skulle ske et eller andet drastisk, hvis ikke hesten skulle ende sine dage i fryseren

Nå men vi havde Shane Mosele ude og det hjalp helt fantastisk (han måtte dog også lige sige hej til ridehusbunden en gang inden han kunne erklære den for "rask")

Bagefter gav han mig instrukser om hvordan jeg skulle behandle den fremover og der var aldrig problemer med den siden...

Men jeg kom ski aldrig til at holde af den må jeg nok indrømme

Held og lykke med projektet...

Christina

Jeg føler med jer..

Det er som taget ud af mine oplevelser med min unghest...

Jeg fik ham som 3½ års - nykastereret, og næsten rå.

Tro mig, han var lige som du beskriver din hoppe. Kunne ikke være alene, ikke stå bundet, alting var BLÅ BJØRNE som han bestemt troede kun var til for at spise ham osv osv...

Men når han var i "trygge rammer" - så som på ridebanen eller på folden, var han noget at det mildeste man kunne tænke sig...

Der skete det, at jo flere gange jeg havde "skræmmeoplevelser" med ham, jo mere nervøs blev jeg...

Det smitter jo helt vildt af på hesten. JEG var tryg ved ham på banen, men så snart vi var udenfor banen, så jeg for mit indre øje alle de ting der kunne ske hvis vi mødte fx. katten eller en halmballe der ikke stod det samme sted som i går..!!!

Det fik ham jo til at være på vagt hele tiden. Når vi mennesker ubevidst er på vagt, ja så er hesten det jo også...

Jeg tror at det i bund og grund handler om din/jeres måde at håndtere hende på når I skal lave noget med hende som I VED at hun "frygter"..

Ubevidst er I "klar" til at holde hende tilbage eller klar til den store rodeotur hvis du sidder på ryggen af hende...

Forstår du hvad det er jeg mener..??

Det kan hun jo mærke med det samme...

Så vidt jeg kan forstå, kunne hun godt gå i trafikken nede hos Torben, sikkert af den simple grund, at han og den anden rytter IKKE så, for deres indre øje, de ting der kunne ske...

Jeg kan sagtens forstå dine/jeres frustrationer over hende, men jeg tror ikke at hun bliver bedre, så længe dit/jeres "kropssprog" fortæller hende, at "mor/far er på vagt - ups, det må jeg hellere også være"...

Min egen unghest blev først anderledes/roligere, da jeg forstod at det MIG det egentlig gjorde ham "bange" for alting...

Det er bare så svært at ændre, når man først er blevet nervøs ved sin hest. Men det KAN lade sig gøre, med en masse positive oplevelser og masser af tålmodighed...

Mvh

Lena P

Først vil jeg lige tilføje til mit svar, at mig og min hest har en dejlig gensidigt tillid, det kneb primært med respekten fra hendes side overfor mig. Hun var 100 % overbevidst om at det var hende som styrede tingene. Niksen Karen Blixen, den går ikke.

Min største opgave var at arbejde med mig selv. Det er mig, som sætter dagsordnen for de få timer om dagen, hvor jeg forlanger noget af min hest. Arbejdet med mig selv bestod i, at lære mig selv at slappe af, holde hovedet koldt, være konsekvens og gentage tingene til hudløshed.

Et problem for mig:

Jeg er/var møgbange hver eneste gang, at vi træner i ridehuset og det blæser, fordi så laver taget lyde. Jamen for pokker, Vinnie, din hest bliver bange pga. dine spjæt og spændinger. Tag dig sammen, taget falder jo ikke ned eller lign.!

Og løsningen: det er egentlig logisk nok, fordi hvis min hest er koncenteret om mig og hvad jeg beder den om, så opdager den slet ikke, hvis taget blæste af og ergo, den laver ikke små forskrækket hop. Det samme må jo egentlig gælde for mig. Dvs. at vi skal koncentrer os om træningen sammen og ikke alt muligt andet. Det samme gælder i stalden, på folden, på tur, ja, OVERALT!

Der er ingen, der siger, at hvad jeg gør, er det rigtige. For jeg gør blot, hvad der virker på mig og min varme Hoppe..

Husk at holde os opdateret, Anja.. Håber at du kan bruge nogle af mine eksempler til inspiration..

Hvordan det går med Jer?

Læste at I har kontakt til Gitte Naldal?

Der står mere om det her

www.heste-nettet.dk/fo...20/337120/

Mvh Camilla

For at være negativ, men Papaya har ikke underkastet sig noget som helst, hvis man skal tro din fortælling.

Det kan godt være hun er ængstelig, men ængstelighed er ikke det samme som underkastelse. Hvis hun havde tillid til dig, villie hun også stole på dig. Mit bud er hun slet ikke ser dig som hendes leder - når du får den del på plads, er der sikkert mange andre ting der vil gå i orden.

Held og lykke med hende.

Tak for jeres interesse.

Jeg kan fortælle, at jeg nu får hjælp af Gitte Naldal som jeg er meget positiv overfor.

Derudover kan jeg fortælle, at jeg under ingen omstændigheder vil hænge nogen ud, men har fra forskellige kilder fået oplyst, nogen ting omkring Papayas føl og plagtid, der er ganske rystende.

Jeg vil og kan ikke her i et offentligt forum, komme ind på disse ting. Det håber jeg at I vil forstå og respektere!

Men i hvert fald er jeg ikke ekspert, (hvilket mange er Jer heller ikke er), så derfor har jeg brug for denne hjælp af GN, til at komme videre med Papaya og ikke mindst give hende en tryg og kærlig tilværelse.

Der er næsten ikke noget jeg ønsker mere, end at mine heste har det godt, og at vi har det godt sammen.

Skal du så også selv på kursus derovre, så du og Papaya kan lære sammen? Det kunne da være rigtig spændende og en god hjælp tror jeg, ud over at bare få hende trænet.

Små enkelte oplevelser kan sætte dybe spor i meget lang tid, ingen tvivl om det.

:Pia

Nu ved jeg ikke om I stadig gider at høre om Papaya og mig, men ellers må I jo bare springe indlægget over.

Papaya er stadig i træning hos Gitte Naldal og det går stille og roligt fremad, selvom Papaya er en meget speciel hest og ret atypisk.

I fredags fik hun en behandling af en kinesiolog, hvilket har vist sig at være rigtig godt for hende. Derfor skal hun nok have en yderligere behandling om en uges tid.

Nu er det ret så svært her på skrift, at fortælle om alt det der er omkring Papaya, da man simpelthen bliver nødt til selv at opleve hende, for at kunne forstå nogle af de problemer vi har stået med og ikke mindst se hendes opførelse. Men hvis I er interesserede, så står der lidt mere på min hjemmeside lige her. Det nyeste står i bunden.

Men i hvert fald regner jeg med, at få min lille hest hjem om et par uger og så også der, komme igang med at ride hende lige så stille og roligt igen.

Det bliver så skønt, så jeg slet ikke har ord for det.

Til pjemm: Undskyld det sene svar, men jo, vi skal også have lidt træning i at håndtere Papaya, da hun ikke er som alle andre heste men en del anderledes.

Til andre: I må meget give jeres mening til kende, en lille kommentar eller erfaringer, men vil I så ikke nok læse det der står på min hjemmeside først, inden I evt. "skyder" løs!?

Jeg håber det kommer til at gå i orden med Papaya, nu har jeg lige læst om alle 4 heste på deres profiler på hjemmesiden, og man må nok sige I har været "uheldige" - altså hestene er dejlige - slet ikke det.

Men med trailerproblemer og kiropraktor , i må eftethånden have investeret nogle penge. - men hvad man ikke gør for dyrene

Mvh Camilla

Ja, du kan tro. Vi glæder os også til den dag, hvor vi kan få sat lidt skik på vores faldefærdige køkken og badeværelse. Det trænger VIRKELIG til en kærlig hånd. Men som du siger: Hvad gør man ikke for sine dyr.

Jeg kan så udemærket følge dig mht. dine tanker etc. om Papaya. Men når jeg tænker på alt det jeg gennem de sidste 4½ år har oplevet/været ude for med min hest, så kan jeg kun sige til dig at der er håb forude (selvom der måske er lang vej). Jeg har ikke tal på alle de gange hvor folk har sagt til mig hvorfor jeg dog ikke sælger min hest for den er jo ikke til at have med at gøre på nogen måde og i starten mente folk nærmest at den var farlig at færdes i nærheden af. Og jeg må helt ærlig indrømme at jeg rent faktisk meget kraftigt har tænkt tanken at sælge hende og anskaffe mig en nemmere hest. Men jeg har jo aldrig i bund og grund kunnet gøre alvor ud af det. Efter hun i foråret 2002 sendte mig en tur på skadestuen hvor beskeden lød på nul ridning i 4 måneder, endte jeg med at være enormt utryg ved hende. Jeg turde ikke sætte mig op på hende uden at der stod én og havde hende i en longe. Men på en eller anden måde blev denne angst overvundet, jeg kan ikke sige dig 100% hvordan. Men denne følelse af ikke at turde ride på sin egen hest, er absolut noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet.

Jeg har haft min hest siden september 2001 og det er først fra august 2005 at hun er blevet næsten 100% sød til at blive læsset i trailer.

At ride tur alene var ikke et begreb min lille hest og jeg kendte til før end omkring sommeren 2004. Og nu nyder vi at ride ture alene i skoven!!

Problemet med Odessa, tror jeg, har bundet i at jeg var hendes 5. ejer på 4 år. Hun har gennem sin forholdsvis korte levetid boet enormt mange steder. Hun har et eller andet sted manglet både tillid til andre samt respekt. Hun har ikke turde stole på folk helt, men det har der jo et eller andet sted ikke været noget at sige til.

Jeg er udemærket godt klar over at Odessa også mange gange "bare" har været fræk og uopdragen, og dette kan hun da også stadig være...

Vi var til stævne den 28. januar 2006 og blev nr. 2 i LB3 med 63% og red en LA1 til 60%. Og igen i søndags den 19. februar 2006 var vi af sted og red en LB2 til 62 komma noget procent!!

Dette blev vist noget af en rodet historie, ved ikke helt hvor meget mening det gav. Men Anja - jeg håber, at min historie viser dig at lige meget hvor sort man synes det ser ud, ja så er der altså håb forude!

Bare skriv, hvis der er noget du vil vide...

Jeg har lige læst på din hjemmeside, er så glad for at høre alt det I har gjort for hende. Tænker på så mange andre, der ville have solgt med det samme og så kunne hun være kasteboldt rundt om i landet. Så til jer og jeres store indsats.

Jeg kan fortælle om min hest (fik ham aflivet i april efter knap 11 år ). Da jeg købte ham var han staldens sorte får, alle var bange for ham, både heste som mennesker. Hans tidligere ejer var meget bange for ham. Hun turde ikke gå de ca 50m fra stalden til ridehuset, da hun var overbevist om at han stejlede og stak af (han havde gjort det nogle gange med hende), ligeledes havde hun aldrig redet tur og ja jeg kunne blive ved. Det skal lige siges, at han var lige blevet 7 da jeg købte ham, så det var svært at rykke ved den så gammel og bestemt herres ego. Jeg prøvede mig frem og tilbage og stille og roligt fandt vi tillid til hinanden. Og det var nøglen til os. Han har aldrig rørt mig og kunne ikke drømme om det, derimod skulle han lige se fremmede an.

Jeg har aldrig og kommer nok aldrig til at have en hest igen, som jeg stolede så meget på. Jeg kunne alt med ham. Nu her efter han er blevet aflivet, sidder jeg nogle gange og ser video af ham (og stor tuder) men alligevel så smiler jeg lidt, da mange af klippene er hvor jeg selv filmer imens jeg rider. Har klip hvor jeg rider i skoven skridt, trav og galop, næsten som at være der selv igen. Men det viser også hvor meget tillid vi havde til hinanden, når jeg kunne gøre det...

Jeg vil ikke komme med råd om hvordan i kan gøre dit og dat, men husk på at tillid tager laang tid at opbygge især hvis hesten har oplevet noget kanpt så positivt.

Jeg er sikker på, at I nok skal få den dejlig hest, måske ikke som i havde forestillet jer, men i samarbejde med jer kommer til at være pragtfuld.

Louise Ø: Sikke en omgang du har været igennem med din hest. Men hvor er det flot af dig at have holdt ved.

Ja, det kan værre et marreridt nogle gange med sådan en hest, og man ved ikke sine levende råd. Men det der holder en oppe, er jo trods alt det fantastiske dyr man ser inde bag facaden og det giver håb og gå på mod. Det er din historie jo et levende bevis på.

Så tusind tak for dit søde svar og positive historie. Det var lige hvad jeg trængte til at høre.

Pernille: Tusind tak til dig også. Det gør mig ondt at høre, at du har mistet din elskede hest.

Jeg har læst hele tråden med jeres problemer med papaya , og også din hjemmeside , og det glæder mig at i har fundet en løsning der lader til at virke (GN , som jeg forøvrigt selv har gode erfaringer med) .

Og så synes jeg at jeg ville sige , at det lyder som om i virkelig har gjort det godt med papaya , hvor mange nok ville have givet op . Så stor ros fordi i har tænkt jer om , tænkt på hesten og ikke har givet op .

Jeg håber at i med tiden får en rar hest , der er lidt lettere at håndtere

Tusind, tusind tak for dit utrolig søde svar. Du kan tro at det luner meget at læse.

Jeg er glad for at høre at det går fremad med Papaya.

Jeg kan huske da jeg tilred hende at hun lige skulle vende sig til tanken om at have rytter på.

Kan huske at hun tog det pænt de første 2 gange jeg var på hende og 3. gang eksplodere hun op i luften og sendte mig i jorden.

De efterfølgende 4-5 gange bukkede hun også hele tiden når man skulle trave, da hun ikke rigtig ville acceptere at der sad en på ryggen af hende.

Men efterfølgende tog hun det pænt, var dog altid bange for ting i hjørnet, hvis stolen fx havde flyttet sig osv.

Jeg har dog aldrig haft problemer med at kunne røre hende på bagparten eller have hende bundet.

Mindes at hun plejer at stå pænt på staldgangen.

Men nu må du ikke hænge mig op på det. Vi havde mange ungheste inde i ridning og det er snart noget tid siden jeg sidst havde noget med hende at gøre...

Men jeg ønsker dig al held og lykke i fremtiden med hende og håber det vil komme til at gå jer rigtig godt.

For en sød hest det er hun da

Dejligt at høre fra dig.

Hvis alt går vel, så kommer du jo nok snart til at se Papaya igen. Jeg regner med at lige så snart det kan lade sig gøre, (måske om et par måneder) skal jeg have hende med op til Dennis igen og få undervisning på hende, i stedet for på Cæsar. Men nu må vi se hvordan det går.

Helt enig - Paya-musen ER en sød hest.

Det lyder godt at i snart kommer op og får undervisning på hende...

Glæder mig da til at se hende når den dag kommer...

er utrolig glad for at høre alt det du/i har gjort for hende og jeg synes at i har taget situationen rigtig flot.

- er også glad for at høre at i har valgt Gitte. har selv været der et par gange og arbejdet der.

- jeg tror ( efter at have læst dine og din mands indlæg ) at du har helt ret i at det ikke var tillids- dominans problemer. at hun ikke "bare" skule sættes på plads. ( du har forstået hende og taget situationen flot! )

for mig lyder hun også som en hest der er meget ude af balance med sig selv og nærmest ikke kender eller forstår sig selv og sine medmennesker.

jeg Håber virkeig at i sammen med gitte finder ud af at få løst hendes problemer, så i kan få en tilfreds og harmonisk hest. ( for sød det er hun jo, hun kan bare ikke finde ud af sig selv )

har også læst på din hjemmeside. og glæder mig over at det går fremad med hende !

Jeg har også tænkt meget over jer Det er så rart at høre, hvordan det går - og specielt når det lyder som om, det går i den rigtige retning! Tillykke med det

mvh. tina

Tusind, tusind tak for dine søde og forstående ord. De glæder og luner mere end du aner, da du netop rammer plet. Det er nemlig lige præcis sådan det er, men bare så svært at forklare.

I går besøgte vi Gitte Naldal for at se hende arbejde med Papaya, og for selv at lære noget mere om hendes metoder.

Vi var med til håndteringen af Papaya, og så hvordan Gitte stod og gjorde hende klar og hvordan hun gik med papaya i lange liner. Bagefter prøvede vi selv med de lange liner.

Der var sket en helt fantastisk forandring med Papaya. Hun var meget mere rolig, end vi nogensinde har set hende før. Hun trippede ikke længere rundt, og kunne stå i lang tid og bare nyde at blive hygget omkring, i stedet for at blive urolig og steppe rundt om os.

Under arbejdet med de lange liner, kunne vi se, at Papaya nu er opmærksom på tingene omkring hende, uden at begynde at flygte hele tiden. Hun har fået ressourcer til at observere ting og sager, uden kun at overveje, om det er noget man skal flygte for eller ej. Det gør hende meget mere koncentreret og opmærksom på arbejdet, at hun ikke hele tiden går og overvejer, om der er noget hun skal flygte fra.

Under arbejdet i ridehuset, var der 6-7 mennesker der kiggede på, der var en hund i selve ridehuset og heste i boksene i ridehuset. Dette var altsammen ting, som tidligere stressede Papaya meget. Men i går var hun nærmest ligeglad. Hun noterede eksistensen af disse elementer, men gjorde ikke mere i den anledning.

Derudover er Papaya nu også vænnet til at få vasket hove med vandslangen, hvilket hun før ville være gået helt i panik over.

Det skal også lige siges, at Papaya har fået en behandling af en Kinesiolog, hvilket har gjort, at Papaya nu kan lære ting, som hun ikke glemmer igen dagen efter. Derudover er hun også kommet meget mere i balance med sig selv. De to ting i sig selv, betyder alverdens til forskel.

Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad og lykkelig jeg er. Nu ser det endelig ud til at ville lykkes, med at få en god hest ud af Papaya, og ikke mindst en hest jeg vil nyde at arbejde med.

D. 17/3 henter vi hende hjem igen, så der bliver det meget spændende at se, om Papaya stadig vil være lige så sød og om vi kan fortsætte det gode arbejde, som Gitte har lagt i hende. Så indtil jeg har fået hende hjem igen og er begyndt at træne med hende, vil jeg ikke helt begynde at juble alt for meget endnu. Men hvor var det dog bare positivt i går.

Hvor er det dog dejligt at læse Anja

Sådan! Hvor er det lækkert

De bedste tanker herfra til jer alle!

Og en bunke for jeres flotte indsats og tro på, at det kan lykkes

Tusind tak skal du ha'.

din historie minder mig om min egen hest.

Jeg kan fortælle, jeg begyndte at passe hende som 4-års, da var hun tilredet og havde ellers været redet max. 10 gange. Gået på en mark med 'en travhest, som dominerede hende.

Jeg var skør og ung dengang , så jeg red hende ud i terrænet, men kunne da godt mærke, at det var på eget ansvar med hende.

Hun er helt tryg, når der går et menneske ved siden af hende, fordi hun er blevet trukket meget.

Så købte jeg hende - jubii, til et sted med ridebane. Det gik da fint nok, men hyppen var da bange for sin skygge, jeg red stadig ud, i dag forstår jeg ikke helt, hvordan jeg turde.. Hun har det med at kaste sig ud foran biler, der kommer forbi - og hun er IKKE bange for bilerne, men derimod græsset og bladene... etc.

Nå, men jeg har kæmpet med den lille hyp. Oplevet MANGE nedture, forhindringer, frustrationer, men har også lært enormt meget, da hun er en klog hest, der fra starten har lært mig meget. - Selv da jeg kom som rutineret, og hun kun var tilredet.

Hun er en fantastisk hest, og jeg håber engang at få et føl på hende. Jeg håber ikke, det arver hendes til tider nervøsitet, men derimod hendes sind.

Du kan se på min præsentation en skitse af, hvordan det går med hende. Vi er blevet ret seje til dressuren, dog er jeg gået meget på kompromis, hun er følsom og kan ikke presses som andre heste. Derfor er konkurrencer også HELT udelukket.

Men jeg synes, du skal klø på og ikke droppe hende. Fordi du vil lære så meget. Der er en grund til, hun ikke vil have spændt gjord etc. Jeg har været al den slags igennem med min.''

Jeg købte hende med en sadel, der trykkede hende. Jeg har skiftet sadler flere gange, da hun ikke har jordens nemmeste sadelleje, hun er utrolig kort, og faktisk er min 17" sadel for lang til hende.

Så ja - kampen er ikke slut for mig. Jeg vil altid lære noget nyt med hende. Men uden hende havde jeg aldrig fået hest igen. Hun er virkelig en ener.

Knus Lone

Til Anja:

Nej, hvor er det vare fedt at høre at det er gået så meget fremad for Jer Det er dejligt at høre!

Jeg håber virkelig for dig du kommer vider med hende..!

Hun er jo en skøn hest! Og virkelig køn.!

Så har vi hentet Papaya hjem i fredags, og sikke en forskel.

Hun har nu fundet ro i sig selv, har fået meget mere selvtillid og er blevet en endnu mere kærlig og kontaktsøgende hest. Hun flygter ikke mere ved den mindste lille lyd eller noget hun ser.

Hun er begyndt at bruge hovedet, dvs. hun tænker meget over tingene og ser dem an først, inden hun beslutter sig for om det er noget der er farligt.

Hun kan nu lære ting, uden at glemme det igen dagen efter. Så det er jo virkelig noget man kan arbejde med.

Dermed ikke sagt at vi ikke har udfordringer med hende, men det er nu blevet på en helt anden måde. Nu er hun blevet almindelig ungheste fræk, hvor hun gerne vil prøve os af hele tiden. Hun er også stadig en hoppe med stort H, og så er hun også stadig varm.

MEN, nu er hun blevet en mere "normal" hest, hvis I forstår hvad jeg mener.

Jeg var så ude i går, for at prøve at ride Papaya for første gang siden sidste sommer. Og sikke en vidunderlig følelse det var, endelig at sidde på hende igen. Hun er bare noget af det skønneste at ride.

Men det kan I jo selv se her: Billedtråd af Papaya og mig, fra "opslag og billeder".

Godt valgt med hensyn til Gitte! Min hest var også i behandling hos hende, eller rettere det var vi begge to. Og det var også en helt anden hest jeg fik hjem, en jeg selv kunne ride og håndtere. Man skal blive ved med at træne, men det er jo en lille pris at betale. Jeg har virkelig meget at takke Gitte for i dag. Havde det ikke været for hende havde jeg ikke haft min smukke, rare hest i dag.

jeg synes de ting i har gjordt med papaya er de rigtige ting jeg kan gører.

men i det samme jeg læste i kontaktede ham torben. tænkte jeg "jamen så lære den jo ikke at bilerne ikke er farlige SAMMEN med jer."

men kan godt forstå du har været led ved alle de ting og de mange penge i har lagt i det.

men jeg er helt sikkerpå at hun vil blive den perfekte hest for dig. men du skal tænke på når man køber en unghest er der en masse problemer der følger med. og grunden til hun er varm kan have noget at gøre med at hun er ung og skal have tid til at opleve verdenen.

du skal nok få den dressurhest du har ønsket dig. men ting tager tid. i har nok kørt i et alt for højt gear som papaya er blevet helt stresset af og derfor reagere hun meget volsomt på ting feks. sadler.

nogle gange kan det hele jo blive alt for meget for små børn og de fleste begynder at græde. sådan har unge heste det osse med oplevelser de reagere bare anderledes ved at blive stressede.

så min ide ville være at give papaya et halvt års fri. og stille og roligt bygge hende op igen...

og lære hende tingene fra bunden igen.

det er ikke det hele der er rosenrødt når man har med ungheste at gører...

men held og lykke med hende frem over. hun ser ud til at være en dejlig hest.

Jeg vil bare sige, at jeg tager hatten af for dig og alle dine forsøg på at få drømmehesten til at blive netop drømmehesten.

Jeg har været igennem nogenlunde det samme med min Bob og jeg har kæmpet og kæmpet i snart 7 år nu. Bob blev også dømt til at være atypisk og "ikke hest" af mange hms instruktører, så jeg skulle først lære ham at være hest og for satan hvor er det hårdt! Dårlig opdragelse fra hans "føl-dom" har gjort arbejdet vanskeligt og ja vi "kæmper" stadig, for med sådan nogle heste er man jo nødt til at "være med" hele tiden. De er bare ikke nemme.

Mit arbejde med Bob har virkelig givet pote, nu er han en kanon hest, der bare arbejder virkelig godt for mig hver gang vi er ude til stævner og med gode resultater, men der har virkelig været blod sved og mange tårer involveret. Jeg har været frustreret og langt ude og ikke i stand til at skelne ret fra forkert pga den hest, men når jeg ser tilbage på det hele nu, har det været det værd!

Jeg tror jeg har fundet den bedste makker jeg kan få i Bob. Jeg håber det også går således med dig og papaya.

P.s. Vendepunktet for mig, blev min træner Conny Nielsen! Hun er helt kanon. Måske det var noget du skulle overveje? Hun er godt nok westernrytter, men hun kan jo virkelig det med HMS og at genopbygge solide bånd mellem hest og rytter.

Tak for dit søde indlæg og forståelse, og super dejligt at høre din historie.

Hvor er det dejligt at høre, at du og Bob har det så godt sammen idag. Så er det jo alle anstrengelserne værd !!!

Jeg håber også, at jeg en dag kan tage til et stævne med Papaya, og føle at vi nåede målet. Meen jeg synes det hele ser lidt lysere ud nu, så det skal nok komme.