Jeg har erfaring i at flytte hjemmefra, inden man bliver atten - men ikke lige med kæreste. Tag og skriv en PB..

Kristina

hjemmefra da jeg var 15år så ja jeg kender en del til det...

Hvad er det du vil vide?? skriv evt en besked på HN!!!

blevet 17, da jeg flyttede hjemmefra for 16 år siden.

Jeg flyttede sammen med min tre år ældre kæreste.

Og det gik rigtig fint.

Hvad tænker du specielt på?

Mvh Christina

Hjemmefra for, at arbejde på en rideskole, da jeg var 16...

Så spørg bare løs..

hjemmefra da jeg var 16 år gammel.

Min kæreste havde en lejlighed og var dengang 20 år da vi flyttede sammen. Idag er han 29 og jeg 24 og har lige købt en nedlagt ejendom sammen så det kan altså lade sig gøre...

Hvorfor - tjaaa jeg har en meget dominerende mor, der ikke bryder sig om min kæreste og det smittede desværre af på vores hverdag sammen, og så var det naturligt for mig at flytte sammen med ham da vi stort set tilbragt alt vores tid sammen. Dengang var han overhovedet ikke interesseret i dyr og slet ikke heste, idag har vi to katte og han eje en lille pony .

Det vigtigest for dig er at have et mål og meget selvdiciplin, sæt dig det mål at du skal færdiggøre skolen uden pjækkeri og du skal være i stand til at forsørge dig selv samt kunne skeje ud en gang imellem...

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 eller dvs jeg flyttede ikke addresse men kun hjem

Min kærste havde købt lejlighed og den lå i gågang fra vores skole og mit fritidsarbejde (vi var begge under uddannelse)...for 2 år siden flyttede vi i hus sammen og jeg flyttede min addresse med og vi er nu 20 snart 21 og 25

Hvorfor? Fordi det lå tættere på skolen og jeg gerne ville bo med min kærste

kunne sagtens bo hjemme men det var jo mere tiltalende at bo med gå gang til midtby/skole og arbejde og så kunne man jo holde alle de fester man vil dog blev det ikke til det vilde

Jeg flyttede hjemme fra og sammen med min kæreste i en lejlighed da jeg var 15.

Det er gået godt, og nu nogle år efter har vi så lige købt hus vi overtager den 1. februar .

Men jeg tror bestemt det kommer an på hvem man er.

Det har været (er stadigvæk) hårdt knokkel-arbejde, med skole, lejlighed, job (fik ingen økonomisk støtte hjemme fra), hest og lektier + det der skal laves der hjemme (mad, købes ind, gøres rent osv.).

Men hvis man har viljen skal det skam nok gå.

Jamen jeg står i den siruation, at jeg slet ikke kan med mine forældre. Har været på kommunen, men der er ingen hjælp at hente.

I det område hvor jeg bor er lejlighederne meget dyre, men jeg har nu fået tilbudt en, men jeg har kun råd til den hvis kæresten flytter med mig.

Men jeg og min kæreste har kun været sammen i 2 måneder. Men vi føler begge meget for det.

Men jeg ved 100% at hvis jeg flytter hjemmefra, kan jeg ikke på noget tidspunkt komme hjem igen, og vil nok ikke komme til at snakke med mine forældre meget længe.

Men jeg har haft mange problemer med dem, da de drikker.

Men jeg ville bare høre om hvordan det havde været for jer. Om det var gået godt og hvordan.

Hilsen Mig.

det lyder godt nok ikke rart...

Jeg kunne ikke særlig godt med min mor da jeg var for selvstændig osv så derfor flyttede jeg som 15 årig og det er jeg bare så glad for at jeg gjorde for har i dag et dejligt forhold til min mor.

Var jeg blevet hjemme tror jeg ikke vi havde snakket sammen den dag i dag...

Men kan godt se det er lidt våget at flytte sammen når i ikke har kendt hinanden længere...

Håber du finder en løsning på det hele.

Men ja det er for dårligt man ingen hjælp får når man er under 18år men sådan er systemet desværre..

Held og lykke med det hele...

MEN inden du tager sådan en chance så find på forhånd ud af hvad du kan gøre hvis det værste skrekscenarie opstår..

DVS at kæresten og dig ikke kan eller han evt. mister muligheden for at betale lejligheden..

Hvis jeg var dig ville jeg undersøge om ikke det var mulig at finde et værelse til leje som du selv ville kunne have råd til .. eller finde nogle flere at bo med så du ikke står uden både bolig og kæreste hvis det går galt..

sSrg for at have et alternativt netværk (alternativ familie).. nogle meget nære venninder eller lign. hvor du kommer godt nok ud af det med forældre eller deres bofæller til at kunne bo i kortere perioder hvis det går skævt med kærresten ... eller som måske ville flytte sammen med dig hvis det går galt..

ved kommunen at de drikker??? HVis ja så undersøg om ikke der er nogle paragraffer for socialt dårligt stillede hjem ... dvs KEND dine rettigheder og BRUG DEM..
Hvis ikke kommunen ved at dine forældre drikker så må du gøre dem opmærksomme på det .. hvor hårdt det end er.

Jeg har netop været på kommunen fordi de drikker, og har ikke lagt skjul på noget...

De havde så efterfølgende et møde med mine forældre, men de har så sidder og sagt at jeg bare vil bestemme det hele, og er bare en teenager...

Hvis det skulle gå galt med kæresten, ved jeg at min familie vil hjælpe mig. Og så har jeg oss et par venner der evt. kunne flytte ind hos mig, hvis det skulle gå helt galt..

Min fars familie snakker slet ikke med mine forældre, da den ene af de familiemedlemmer tog med mig i kommunen... Og det flippede mine forældre TOTALT over.

Men de vil altid være der for mig og hjælpe mig. Også økonomisk hvis det skulle være...

Hilsen Mig.

da jeg var 16. Dvs. i sommers (er så 17 nu).

Bor i en lejlighed mine forældre har købt til samme, og ... hvad var det så jeg ville sige? Jo.. Jeg flyttede kun fordi jeg ikke ku gå på gymnasium på ærø, eftersom der ikke findes sådan et.

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16 år... Og det enda til et helt andet land... Men jeg var også meget moden for min alder, så jeg kunne sagtens klare mig selv både økonomisk, da jeg fik penge fra både min far og mor, havde et arbejde og fik "SU" fra Sverige. Jeg kunne lave mad, vaske tøj, sørge for at betale regninger osv osv... Hvis man ikke kan alt det der... så går det galt.

Men jeg vil fraråde dig til at flytte sammen med din kæreste... Det kan godt være at I har det godt nu.. men I har altså kun været sammen i 2 måneder.. I kender jo knap hinanden. Plus at du/I er så ung... Det er oplagt til at gå galt...

man skal ALDRIG være økonomisk afhængig af ens kæreste.. og i dit tilfælde bliver du det... lad være med det for din egen skyld.

Hvis du ikke kan klare dig selv økonomisk plus alt det andet skal du ikke vove dig ud på egen hånd...

Findes der evt ikke en mulighed at bo ved din fars familie i et stykke tid??

Jeg kan godt forstå at det ikke er sjovt... men tænk dig om en ekstra gang før du gør noget dumt...

Og undersøg evt mulighederne i at få et værelse... de plejer ikke at være så dyre.

Jeg ønsker dig al held og lykke..