Der er dømt hyggeaften: jeg bager en lækker saftig appelsin kage der skal serveres med vanille is.
Først tænker jeg at jeg vil halvere hele pakken med is med kniven, men kommer så til at tænke på at så kommer der iskrystaller på endestykket, også selvom jeg putter det i en frostpose, så jeg vælger i stedet at åbne pakken og derefter skære isen ud.
Jeg begynder at pakke den ud, med kniven i hånden.
Pakken driller og der hvor den er limet sammen vil den ikke give slip, så jeg hiver lidt ekstra i den (med kniven i hånden).
Pakken går ikke op, men det stykke jeg hiver i flækker af og da jeg hiver med temmelig meget kraft på, så giver det jo bagslag, så min hånd knaller op mod hovedet (det samme gør kniven).
Resultat: Den gik hele vejen igennem min læbe (var der nogen der sagde piercing?)
Godt jeg havde tænder, for så kom den da ikke så langt ind, men kun lige nok til at der var et lille hul hele vejen igennem.
Det gør herre ondt, men jeg overlever nu nok uden panodiler el. andet.
Utroligt at det ikke blødte mere end det gjorde, det stoppede meget hurtigt og der nåede ikke at komme ret meget mere end måske 1 tsk. fuld ialt, så det var da "heldigt" sluppet.
Men puha, jeg kan ikke lade være at tænke: Tænk hvis jeg havde ramt mig selv i øjet med den (gyser).
Og hvad kan man så lære af det? At is kan være farligt for helbredet, i hvert fald, hvis man dummer sig og prøver at åbne pakken med en kniv i hånden.
Men isen kølede da på min ømme læbe.
Hilsen silletorsken.