En ulykke kommer sjældent alene!

'

Ja, den sætning er godt nok rigtig i for mit vedkommende. Året 2005 har næsten givet mig grå hår i en alt for tidlig alder..

'

Det hele starter en dag i marts, hvor jeg har en lang dag med kemi i skolen. Jeg ringer hjem for at sige at min kæreste og jeg kommer hjem og spiser, hvor jeg så får at vide at min dejlige moster er død af en overdosis. Hun døde som 52-årig, og hendes liv var ikke ret lykkeligt.

Lidt over en måned senere (30. april) kommer jeg ud i stalden og finder min dejlige Saphir liggende i løsdriften, fuldstændig panisk og udmattet. Hun havde fået grimen ind under hesteskoen, havde væltet, og kunne ikke komme op. Hun havde brækket ryggen, og måtte aflives... Hun var kun 6 år, og hun var den dejligste hest nogensinde...

'

Derefter dør min lillesøsters søde lærer pludselig af meningitis, en af hendes venner's mor begår selvmord, og en af mine kæresters venner drukner.

'

Der hvor jeg passer heste, er naboen til ovre for at hjælpe. Han hjalp bl.a. da Saphir døde. Hans søn på kun 19 år dør. Han bliver kørt over af sin egen traktor, og ingen ved hvorfor. Kan stadig huske engang hvor han lavede et spring til mig, fordi jeg sprang over mælkekasser! Det var så tragisk som det kunne være...

'

På det seneste har jeg fundet ud af, at min familie ikke er så idyllisk som jeg troede. Jeg fik fortalt noget, der virkelig rystede mig, og jeg blev virkelig ked af det.

Jeg skal måske til psykolog, fordi jeg har en arvelig sygdom, der har indvirkning på min adfærd.

'

Og lige i dag har jeg fået at vide, at min mor skal til undersøgelse p.g.a hjertekramper!!!

'

Nu kan det i hvert fald snart være nok.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Alt det der er sket har påvirket mig grusomt, jeg er blevet stresset og deprimeret, og jeg håber virkelig de dårlige nyheder snart holder op med at komme...

'

Jeg havde bare lige brug for at komme ud med det...

'

Hilsen Kathrine