Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvalp fundet på gaden i Rumænien
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:15

Den mest hjerteskærende lyd man kan forestille sig i mandsminde, kom fra den stakkels lille hvalp der var blevet kørt ned. Med sine kun 6-7 uger på bagen, løb den rundt helt alene i Rumæniens nådesløse gader. Sulten og bange blev den stille liggende. Efter sammenstødet med bilen, løb Lisa over til den og samlede den op. Den skreg, og Lisa hvar helt ude af sig selv. Hun tog til dyrlægen med det samme.


Heldigvis kunne hvalpen slippe med skrækken og et par forslået bagben. Den vejede lidt over et kilo, og havde orm og diverse infektioner. Den SKULLE overleve. Den blev behandlet og fik masser af kærlighed. Det var meget svært for Lisa at se på. Hvalpen som var den smukkeste lille tæve, sort med fire hvide poter og et hvidt kors på brystet sov og sov i fire lange dage. Hver gang hun kom med ud for at tisse, skreg og hylede hun til hun kom med ind igen. Efter en uge på penicilin og kærlighed var den ved at komme ovenpå igen. Den blev vaccineret og fik husly og mad hver dag af Lisa og hendes forældre.


De vidste at de snart skulle tage en beslutning. De skulle hjem d. 18.12.05. Hvad skulle de stille op med hende??? De havde kigget sig om efter et hjem til hende nede i Rumænien, men ingen har hunde indenfor dernede. Hun kunne få et skur, med en lænke i og sove udenfor, der bliver ned til 20 graders frost om natten! Det kunne Lisa ikke, så hun overvejede at tage den lille Tæve med hjem til Danmark. Men Lisa som selv har en hund derhjemme og en hest at bruge tiden på, kunne slet ikke overskue at have en til hund, da hun ofte rejser til Rumænien.


Men hvad synes du? Skal hunden med til Danmark (alle vaccinationer osv er på plads), eller må hunden lade livet i Rumænien (selvfølgelig ved human aflivning).


Er det muligt at finde et hjem til sådan et lille kræ? Nogle som ikke bare synes hun er spændende i et halvt år, men nogle som vil elske hende resten af hendes liv?


Hun bliver omkring de 10-15 kg, og er en meget elskværdig hund. Hun gør alt hvad man siger, og er næsten helt stueren. Hun piver hver gang hun skal ud, men er lidt nervøs ved at være udenfor, da hun absolut ikke vil ende alene på gaden igen. Hun er omkring 9 uger gammel.


Findes der en familie til hende derude???


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja der findes en der meget
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:19

gerne vil ha denne lille hund..


Jeg sidder her med en veninde som virkelig gerne vil have denne lille hund..


Hvad skal hun gøre for at få den?


Hun vil kunne give den et dejligt og kærligt hjem med meget omsorg..




Maria B)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:23

men hvordan er det lige at det er så vigtigt at få en rumænsk (eller polsk, græsk osv) hund herop når der sidder i tusindevis af hunde på de danske internater. Hunde, der måske også ender med at blive aflivet?


Min helt klare holdning er at det bedste ville være at aflive hende dernede, for med hendes opvækst risikerer man en masse problemer både mentalt og sundhedsmæssigt i fremtiden og der er ingen grund til at købe og slet ikke importere sig til flere problemer, når de i forvejen hober sig op herhjemme.


Ingen er både ærlig og fjendeløs.

(Carl Erik Soya)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stakkels hvalp
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:26

Et eller andet sted, så er det nok mest humant at aflive hvalpen, hvis den igen skal videre til et nyt hjem. Jeg har selv haft en hittehund hjemtaget fra Tyrkiet og han var da en dejlig hund, men nok også ødelagt lidt psykisk af de oplevelser han havde haft. Han var taget alt for tidligt (kun 45r gammel)fra sin mor (hun var død) og dette prægede ham resten af hans liv.


Men er også så blødsøden at jeg sagtens kan forstå at man ønsker at give hvalpen et bedre liv. Hvis du kan være sikker på at finde et godt sted til hende, så ville jeg nok gøre det. Altså tage hende med hjem. Der er jo også masser af bla. græske hunde, der har været gennem forfærdelige ting og som er dejlige familiehunde i DK idag.


Anastasia & Tina


0
0
Svar på denne tråd
 
 4-5 uger
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:28
Skulle der have stået at min gamle hund var da han blev taget fra sin mor...

Anastasia & Tina


0
0
Svar på denne tråd
 
 Marie K.
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:29

Du kan fortælle mig lidt om din veninde. Alder, arbejde, fritid osv.


Louise E. Du har så fuldstændig ret. Men nu har min veninde Lisa taget denne hvalp til sig, og vil gerne tage hende med til Dk, og finde en god familie til hende, da hun er så nem. Mange hunde med en svær start på livet ender faktisk med at blive de bedste hunde, da de knytter sig så meget til ejeren, og vil gøre alt for at tilfredsstille denne.


Jeg er selv imod at tage hunde med hjem fra andre lande, da der er nok skravl herhjemme at 'redde', men Lisa HAR taget beslutningen. Som hun siger, ved hun godt at den ikke lider når den er død, men hun er jo hverken syg mere osv, så jeg hjælper med at finde et godt hjem til hende.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Her må jeg erklære mig enig...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:30

... med Louise - hvorfor er det vigtigere at redde en hund fra en anden del af verden, end at redde de hunde i DK, der trænger til et godt hjem?


Nu får jeg nok tæv, men for mig ligner det mest en eller anden selvfed oplevelse af at kunne "vise verden" at man hjælper - kombineret med lidt mere opmærksomhed pga. en "anderledes" hund?


Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt

0
0
Svar på denne tråd
 
 Louise E
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:31

Har du nogen sinde prøvet at få en hund på et internat???


Hvis du har så kender du vel os til div. krav som der stilles for at du kan få en hund, hvilket gør, at det næsten er umuligt for unge mennersker at få en hund fra en internat.

Min veninde prøvede at få en hund fra et internat, men blev nød til at opgive dette.


Min veninde har haft en hund som var inp. fra polen og der var ingen krav og ingen problemer og den hund har det så godt, den dag idag.



Maria B)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Det skal jo så også siges...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:31

At SÅ meget forfærdeligt har den heller ikke oplevet. Den har været sammen med dens mor til den var 4 uger gammel (har Lisa fundet ud af), og hun fandt den 2-3 uger efter. Så den kan stadig 'reddes' også i psyken.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sif...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:34

Det har intet af gøre med at rede verden...


Hvis denne hund er ok, så kan jeg ikke se hvad problemet er i at den får et godt og blivene hjem hvor den har det godt..




Maria B)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det har intet som helst
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:34

at gøre med at skulle 'vise verden' noget. Det har noget at gøre med at Lisa altså er blevet glad for denne hund, og kun ønsker den det bedste.


Det var ikke en opfordring til at påbegynde en diskution om det er dumt at indføre hunde eller ej. Dette handler om en lille tæve på 9 uger som ønsker sig et nyt hjem.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen jeg kender også
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:36

... en lille hanhund på 7 uger, som ønsker sig et nyt hjem...


Men den bor bare i DK og har ikke gået grueligt meget igennem, så den er sikkert ikke så interessant


Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt

0
0
Svar på denne tråd
 
 Krav til hundekøberne
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:38

kan da kun være af det gode. Hvis man ikke kan opfylde internaternes krav, så skal man måske spørge sig selv om man overhovet skal have hund. Jeg kan ikke forestille mig at de stiller fuldstændigt sindssyge krav.


Jeg har aldrig selv fået hund fra et internat; kunne ikke drømme om at købe en tilfældig hund man hverken kender fortid eller afstamning på.


Anette: du spørger jo ikke om der er nogen , der vil have hende, du spørger jo i dit indlæg om det er bedst af aflive den humant dernede eller om den skal til Danmark og jeg svarer på dit spørgsmål.


Hvis hvalpen er kommet væk fra sin mor og søskende i den alder så er den skadet. Måske ikke i sit forhold til mennesker, men meget muligt i sit forhold til andre hunde, dvs. hvordan man gebærder sig om en hund og sender de rigtige signaler. Det kan give lige så store problemer som en hund, der mangler socialisering i forhold til mennesker.


Ingen er både ærlig og fjendeløs.

(Carl Erik Soya)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sif...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:41

Hvorfor er den ikke interessant? Selvfølgelig er den det, nu er du jo fuldstændig åndsvag at høre på, ja undskyld mig.


IGEN... DETTE ER IKKE ET EMNE DER SKAL DISKUTERES - DET KAN VI FINT LAVE EN ANDEN TRÅD OM BAGEFTER. TAK.


Det har intet som helst at gøre med om den ene er mere spændende end den anden. Ja den har haft en hård start på livet, det havde min hvalp fra DK også! so what... Det har intet at gøre med om der er mulighed for at få denne lille tæve afsat til en god og kærlig familie.


Hun er desuden vant til børn og elsker dem, da der kommer en del fattige drenge og piger hjem til Lisa og hendes forældre og får mad hver dag, fordi børnenes egne forældre ikke har råd til at købe mad.


Børnene elsker hvalpen, og hvalpen elsker børnene. Det vækker noget i begge parter.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så omformulere jeg mit spørgsmål
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:43

Er der nogle herinde som vil have sådan en hvalp eller kender nogle der vil have sådan en hvalp?


Hunden er sammen med andre hvalpe hver dag. Da der løber en masse gadehunde rundt dernede. Lisa er ovre i en park med hende hver dag, hvor hun får lov til at snakke og lege med andre hunde.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Anette...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:44

jeg giver dig fuldstændig ret..


Jeg har send dig en privat besked..



Maria B)

0
0
Svar på denne tråd
 
 selvfølgelig skal den med hjem
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:47

Når man har sagt A må man også sige B.

Hunden skulle have været aflivetog ikke behandlet, hvis ikke den skulle med hjem.


The one and only.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Anette...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:49

Der er jo ingen grund til at blive muggen over at folk siger deres mening i et debatforum. Du skriver at det ikke skal diskuteres; jamen så kan jeg kun sige at du har postet det forkert og du bør lave en annonce på markedspladsen istedet.


Dette er jo et debatforum og du lægger da også så fint ud med et spørgsmål, der lægger op til en debat om hvorvidt hunden skal til Danmark eller ej og hvorfor/hvorfor ikke men når folk så ikke kaster sig i grams for at få hunde-pjokket og frelse verden, men har en anden holdning og kan se noget negativt i at tage den herop, så skal det ikke debatteres mere?


Undskyld mig ,men tror du ikke dette indlæg bør slettes og du skal lave et almindeligt opslag på Markedspladsen?


Ingen er både ærlig og fjendeløs.

(Carl Erik Soya)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Louise E...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:52

Jeg er overhovedet ikke muggen, men kan godt se at jeg stilte det spørgsmål forkert op.


Det jeg ville frem til er mere om den kan afsættes til en god familie, om der overhovedet er et marked for den.


Som du kan læse i et af mine første indlæg er jeg absolut enig med dig i at man ikke bør tage hunde med hjem fra andre lande. Men jeg har også omformuleret spørgsmålet.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jada...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 13:55

Selvfølgelig skal den da med hjem :-)


Det blir da ikke noget problem at finde et hjem.


Uddannet dyrekinesiolog og hestemassør
0
0
Svar på denne tråd
 
 Imod Imod
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 15:55

jeg er imod man henter hunde hjem fra andre alnde, da min mening er at der skal mere hjælpearbejde så de kan lære hvordan man omgås hunde og andre levende væsener. Der er simpåelhen så mange af de grækenlandshund som er til salg fordi de ikke trives. og det er simpelhen for dårligt at folk henter en hund i Grækenland og så lige pludselig ikke kan have dem... Så var det bedre at de var blevet hvor de var og evt en alivning havde nok været på sin plads.

Nu er jeg ikke en kold og kynisk kvinde, jeg ville have gjort det samme, hvis jeg havde oplevet en hund blive kørt ned. Og jeg ville nok også have taget den med hjem, hvis jeg havde brugt min ferie på hunden, Men jeg ville nok selv have taget den til mig, for om der er en eller to hunde, kan være lige meget... så havde den anden også en at underholde sig med.

Coci


<3 Smil til verden og den smiler igen.<3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med Anette..
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 17:25

Jeg vil godt give Anette ret. Der blev ikke spurgt om folks desiderede mening om, om det var vigtigst at redde en dansk eller en rumænsk hund. Hun bad om hjælp til at finde et hjem til en hund, som hendes veninde (går jeg ud fra) har fundet i Rumænien. Det er vel klart at når det er den hund, man har fundet, er det også den man er interesseret i at finde et hjem til.


Desuden kan vi vel også vende den om og sige, hvorfor er det vigtigere at redde en dansk hund end en rumænsk hund? De danske hunde har det sikkert bedre her, til trods for de bor på en kennel.


Om en hund har en tragisk baggrund eller ej, er heller ikke hvad Anette udbeder sig kommentarer om.


Jeg synes Lisa har gjort et flot stykke arbejde, og jeg synes da helt klart, at hvis hun har det bedst med at tage hunden med til Danmark og finde et godt hjem til den heroppe, så er det det hun skal gøre.


Held og lykke til jer. Håber det lykkes


Venligst Rosen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rosen...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 17:36

citerer lige fra Anettes indlæg:



Men hvad synes du? Skal hunden med til Danmark (alle vaccinationer osv er på plads), eller må hunden lade livet i Rumænien (selvfølgelig ved human aflivning).

Hvordan kan det forstås på mere end en måde?



Ingen er både ærlig og fjendeløs.

(Carl Erik Soya)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rosen...
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 17:50

Det var lige netop dét jeg mente... Du har helt ret i at de fleste danske hunde har det bedre end dem i Rumænien, også selvom de bor på en kennel.


Lisa har taget adskillige billeder dernede, og jeg "glæder" mig til at vise jer dem... Alle dyr, og specielt hestene dernede, er mere døde end levende -sagt ordret efter Lisa. Det er frygtelige omstændigheder de holder dyr under, så nu er der i det mindste én mindre der er død af at blive sparket til, og kørt over! Se hvor grumt og frygteligt det var da den hund i DK blev slæbt efter en bil! Det er hverdags-kost dernede... -ja, det ændre desværre ikke situationen med de stakkels dyr der bor dernede, og bliver ved med at bo dernede. Men nu ved man at i det mindste denne lille tæve vil få et godt og trygt liv.


LOUISE E... Nu er det kun 3. eller 4. gang jeg siger til dig, at det var forkert formuleret, og jeg mente noget andet... Læser du overhovedet ikke andre indlæg som jeg skriver eller hvad???


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 Louise..
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 17:52

Det har du ret i, men synes bare at Anette gennem hele tråden må forsvare hvad hun skriver i stedet for at få et svar på det hun ønsker.


Min mening er at hunden skal til DK, hvis der på en eller anden måde kan findes et hjem. Så er det ligemeget om hunden er fra nordpolen eller Danmark. En hund er vel en hund, og dermed lige vigtig i mine øjne.


Men ligemeget.. Jeg er ikke med i ret mange debatter herinde, lige præcis af den grund, at emner altid skal køres så langt ud. Har man ikke sikret på 100 forskellige måder at et indlæg ikke kan misforståes, så bliver debatten om alt mulig andet end den var tiltænkt.


Nøjagtig som jeg selv har gang i lige nu *G*


God aften til alle.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kan vi ikke se et billed af det lille pus
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 18:22

Det vil da hjælpe en del på efterspørgslen på et godt hjem.


Evt mig



Knuser Annette og Fabiola

!! HESTENS ØJNE SIGER ALT !!
Elsker min Fabiola

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der kommer billeder
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 18:29

enten i løbet af ugen, eller også når hun ankommer til DK (som jo er på lørdag).


Men du kan vel se det lille vidunder for dig. Kul-sort. 4 hvide poter og et hvidt kors på brystet. Der vil højst sansynlig også komme lidt video ind af hende.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 selv om jeg er
Forfatter: 
Dato:  13-12-2005 19:14

imod de græske hunde som skal til danmark...


Så er min mening at Anette skal tage den hund med til danmark som hun har gjort et godt stykke arbejde med... og den er garanteret vildt sød.


coci


<3 Smil til verden og den smiler igen.<3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvalpen kommer til DK på lørdag
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 10:26

Men, hvor er der gode steder man kan sæte den til salg henne? Hun kommer hverken i den blå avis eller i guloggratis. Men gode internet sider???


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 min mening
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 10:48

an kan sagtens få en kanon god hund ud af den hvalp. En af mine hundefører fandt hendes hvalp på la santa , der var hun omkring 6 uger. Hun aner intet om race eller de første 6 uger af hvalpens liv. Men hun har fået en kanon lækker hund der bare for guder hende. Hun kunne ikke få en bedre herhjemme det er helt sikkert.


Min egen boxer købte jeg da hun var 11 dage. Og da jeg hentede hende var hun 7 uger og 3 dage vejede 2½ kilo for lidt og havde rovmider i pelsen. Led af vitamin og mineral mangel til den store guldmedalje. Hun bliver 1 år i januar. Hun er bare så let at træne og vil så gerne behage. Hun forguder mig og familien.


Så jeg ser ingen problem i at tage den lille pige til sig. Hun er jo både dyrlæge undersøgt, behandlet og har fået kærlighed og omsorg. Kan du ikke finde et hjem til hende så send mig en besked så prøver jeg at hører i DCH.

Hilsen

Marianne

0
0
Svar på denne tråd
 
 godt gået.
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 11:40

selvfølgelig skal den lille pige med hjem, det er jo omstændighederne omkring lige netop denne hvalp som gør, at hun skal hjem til danmark og have et godt hjem hos søde mennesker.


man ville da ikke kunne leve med først at redde den og så aflive den, det skal nok lykkedes at finde en "mor" til den lille pige.


så tag den bare med hjem.


det er en god gerning at du har gjort, bare der var flere som dig.


i virkeligheden er det jo ligegyldigt hvilke land hunden er fra selvfølgelig skal den reddes. det ville jeg ønske at at alle dyr kunne blive, men man skal jo starte et sted.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Svært...
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 12:25

Den er svær.

Jeg synes heller ikke, at man skal hente hunde hjem fra udlandet på denne måde. Der er masser af hunde i Danmark som kan bruge hjælp, og landet man henter fra lærer ikke at de har et problem som skal/bør afhjælpes.


Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå at din veninde gerne vil finde et godt hjem til hunden nu hvor hun har taget den til sig og har knyttet sig til den.

Det nemmeste havde helt klart været at hunden var blevet aflivet da hun havde fundet den, men nu...


Min gamle hund hentede jeg på et internat. Der var ingen problemer i at blive godkendt, kravene de stiller er jo "bare" at man kan give hunden et godt hjem. Kan man ikke det, så bør man ikke have hund.

At importere hunde fra udlandet (med mindre vi taler om seriøst avl) det er forkert


0
0
Svar på denne tråd
 
 Størrelse
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 13:15

hvis den vejer 1 kg som 7 ugers så kommer den ikke op og veje 10-15 kg. nok nærmere MAX 5 kg.


mine hvalpe vejer mellem 800 gram og 1,3 kg når de er 8 uger, og deres voksenvægt ligger mellem 2,5 og 4 kg.


hvis hun vil have hudnen så tag den med hjem, hvis ikke så afliv den. men kan dog ikke se ideeen i først at behandle hunden for derefter at aflive, så kunne man jo ligeså godt have gjordt det fra straten af.


hilsen sjanna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den skal
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 13:30

da selvfølgelig med hjem, ingen tvivl om det. Om den kommer fra nord, syd, øst eller vest, er da lige meget.


Hundepigen skulle have været aflivet med det samme, hvis det var det der havde været tanken.


Nu er det bare med at finde et godt hjem til hende. Og går det helt galt, så kender du min adr. Skal nok bare lige advare Lars om det, han håber nok ikke på den der med at den lige pludselig stod på gårdspladsen.


I ringer bare hvis det er.






Vi ønsker jer en rigtig god jul og et godt nytår.

Med en lille Frederik i mavsen.


FORZA BRØNDBY



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej alle...
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 16:57

Tak for jeres lidt mere opmuntrende svar. Ja selvfølgelig skal hun med hjem. Lisa ville ikke kunne klare at aflive hende.


Jeg har allerede fået adskillige henvendelser, og har snakket med nogle fra græske-hunde.dk, for at hører om hun evt. kunne ryge på deres hjemmeside. Det ser ud til at hun kan.. *jubiii *. Så er det trods alt lidt nemmere at finde en egnet familie til hende.


Jeg glæder mig SÅ meget til at se hende, nu har jeg jo fulgt med på sidelinien hele vejen igennem dette frygtelige forløb (i starten).


Men jeg er sikker på at vi nok skal finde et godt hjem til hende.


Mvh Anette


Lauge´s E´jaaz - Wisnu Estopa Of Tas
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-12-2005 19:57

Nu må jeg lige give mit besyv med...


Jeg har en græsk hund, som trods sin unge alder og forfærdelige baggrund, trives særdeles udmærket. Så selvom hun ikke har været socialiseret ordentligt osv. er hun en fantastisk hund som har det fint med andre hunde.


Jeg traskede også internaterne igennem, men fandt ingen som passede til vores familie. Der var mange med alverdens triste baggrunde, men som jeg vurderede ikke kunne rettes.


Jeg er ligeglad med om min hund er dansk, græsk, tyrkisk eller noget som helst andet, for mig handler det ikke om at redde verden, men om at finde netop den rigtige hund for os.


Hvis man f.eks læser den blå avis, flyder det jo også med danske hunde, både hvalpe og voksne. Hvem skal "redde" dem ?. Hunde er for mig uden nationalitet, det er et dyr som skal have det godt.

Jeg er enig i at grækerne ikke lærer det bare fordi vi tager deres problemer på os, men lærer vi danskere det selv ???. Vi behandler dog ikke vores hunde som skidt (arh, det er jo sket), men alligevel er der alt for mange hunde i forhold til hvad vi kan magte. Jeg arbejder af og til på et dyrehospital og ser gang på gang hunde som bliver aflivet fordi "barnet har fået astma". Så mange unger får sgu ikke astma, det er bare den nemmeste undskyldning. Vi prøver at få folk til at afhænde dem, men det er der ikke tid til, de skal bare af med den idag, helst igår.


Jeg ønsker alt det bedste for den lille tøs og giver Lisa den her:


Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider