Jeg har jo 2 hanner og 1 tæve og til hverdag går det jo superfint. Der er slet ingen problemer.
Når tæven er højløbsk er det selvfølgelig besværligt og der skal man altså være meget påpasselig med at holde dem adskilt. Og samtidig ved hannerne jo godt at tæven er løbsk, så det er ret mentalt forstyrrede i de ca. 5 dage hvor hun er parringsvillig. Så man skal være sikker på at man kan holde dem adskilt, eller også må man sende den ene væk når tæven er i løbetid.
Man kan selvfølgelig også få tæven steriliseret, hvilket jeg synes er en super ide, hvis den ikke skal bruges til avl. Gør man det tidligt (f.eks. mellem 1. og 2. løbetid) reduceres risikoen for at tæven får mammatumorer (kræft i mælkekirtlerne) meget markant (min egen tæve bliver steriliseret når hun har fået sit sidste kuld hvalpe).
P-sprøjter er ikke anbefalelsesværdige, idet de har temmelig mange bivirkninger, bl.a. en markant øget risiko for livmoderbetændelse og mammatumorer.
Men hvorfor dog ikke kastrere hanhunden. Det kunne jo evt. også hjælpe på hans opførsel overfor andre hanhunde. Nu er begge mine hanner meget nemme at omgåes og reagerer kun på tæven når hun er helt højløbsk (og det bruger jeg jo så til dels til at finde det rigtige parringstidspunkt til hende), men hvis hannerne på et tidspunkt giver problemer, så vil de omgående blive kastreret. Det er for mig at se mere synd for hanhunden hvis den har nogle hormonelt betingede problemer end det er at blive kastreret.
Med venlig hilsen
).
