Har lige hjulpet nogle veninder ud af en knibe, da de skulle sælge en pony. Salget var aftalt, og de var gået 7000 kr ned i pris, for pigen og ponyen passede bare sammen - og forældrene havde ikke råd til mere.
Men så ville de gu'hjælpe mig også lige pludselig have en sadel med i prisen.
Tilfældigvis havde jeg en indisk papsadel hængende, som jeg en gang for flere år siden havde købt, da jeg ikke vidste bedre.
Så for en god middag med rødvin, ja så fik veninderne sadlen, og køber var nu ovenud tilfreds 
Jeg ved de skal have ponyen opstaldet på en rideskole, hvor en af de lokale sadelmager også har hest, så mon ikke snart sadlen bliver skiftet ud til noget rigtigt kram i stedet for 
Et andet sted hvor jeg havde hest for et par år siden, havde der været hestehandlerstald nogle år før.
Ude i laden hang der over bjælkerne i loftet 8-10 sadler, og jeg spurgte hvad de lavede der ?
Det viste sig, at hestehandleren havde fundet ud af, at hvis der var lidt problemer med at få den pris for hesten han ville have, ja så skulle han bare sige, at der fulgte en sadel med i købet - og så syntes folk at de havde gjordt en kanon handel 
Sadlerne købte han brugt på markeder, og fra lokalområdet, og havde givet max. 500 kr for dem stykket.
Så folk vil forfærdeligt gerne gøre en "god handel" - og her gør udstyret dem altså lykkelige.
Prisen for din hoppe, med det niveau den er på nu, og det den måske kan nå op på igen, ja der synes jeg, at 30-35.000 kr er meget fair.
Har man så en hest med et meget besværligt sadelleje, ja så synes jeg, at det for hestens skyld er godt at sælge udstyret med.
Men er det en "standard hest", som kan passe almindelige sadler og udstyr - ja så ville jeg som køber da hellere finde en sadel som passede både hesten og min egen bagdel bedst 
MVH Charlotte