Kender i det, at man bare opgiver at åbne munden for at konversere?
Jeg har lige været hjemme hos svigerfamilien, ud over Jesper og jeg, var hans bror, dennes kæreste og deres lille baby, søsteren og hendes lille baby og så farmoren og så selvfølgelig Jespers far og mor.
Jeg ved det ikke er nemt at være sammen med dem, men alligvel kommer det altid bag på mig, hvor svært det er.
Hver gang der er en der prøver at sige noget, så sidder svigerfar med dumme kommentarer efter lidt tid bryder farmor ind og vil gerne være med i samtalen, problemet er blot at hun har hørt noget andet end det der rent faktisk er blevet sagt, hun har måske hørt lidt af det, og så tror jeg hun gætter sig til resten. Det værste er dog svigerfars kommentarer, de er simpelthen SÅ langt ude, han siger det vist ikke for at være ond, men han prøver hele tiden at være sjov på andres bekostning, i ved ordkløveri mm.
I dag opgav vi alle ligesom at snakke sammen temmelig hurtigt, men åhh nej så skal svigerfar jo først for alvor til at underholde os alle med latterlige ting. Tænk hvis der skulle komme en dårlig stemning
han forstår vist ikke at det er ham selv der skaber den.
Hvor kan det være svært at forstå andres almindelig omgang med hinanden 
Hilsen Marianne