Fra landskontoret:
Hestepas en fællesbetegnelse
Hvadenten heste skal til start ved DRF's stævner, eller det drejer sig om føl avlet i regi af et anerkendt avlsforbund og født efter 1. jan. 1998, så skal de have et pas. Konkurrencepas, pas til heste, følpas, alle betegnelser gælder det samme - et hestepas. Det nye hestepas indholder beskrivelse af hestens identitet (navn, registreringsnummer, signalement, evt. mærkning) samt vaccinationer, afstamning og ejerforhold.
Når føllene bliver til konkurrenceheste og "følpasset" dermed bliver til "konkurrencepas" stemples passet med DRF's logo - men stadig er det det samme hestepas.
Da aftegn kan beskrives mere korrekt på udvoksede heste har DRF besluttet, at en besigtigelse før godkendelse til konkurrencebrug gælder for alle heste, - også heste, der allerede fik et pas ved fødslen. Importerede heste med pas fra hjemlandet skal ligeledes besigtiges af en autoriseret besigtiger, og det udenlandske pas skal stemples og data overføres til den danske database, før den importerede hest er klar til konkurrence.