... at erkende, at man har en grænse. En måned er måske lidt kort tid, så har du prøvet noget alternativ træning? Jeg er ikke HMS-guru, men der er nogen udemærkede øvelser, som kan opbygge noget tillid hos dig såvel som hos hesten, så du måske kan genvinde noget "ro i maven" og sætte dig op igen. Jeg red for mange år siden (og jeg er slet ikke så gammel endda *GG*) en oldenborgvallak. Den var smaddersød, men det tog gevaldigt r**en på mig flere gange, når den stak af. Til sidst turde jeg ikke sætte mig op mere . Men passes skulle krikken, så jeg "fjantede" rundt i ridehuset på må og få og lavede små, simple øvelser. Hesten var f.eks. temmeligt ræd for piske, så jeg gik og aede den med en kort springpisk og blev ved over adskillige uger, indtil jeg kunne røre hesten over det hele mens den stod løs og ikke flyttede sig. Hesten skulle også flytte sig baglæns for mig, selvom der var flere meters afstand i mellem os. Jeg kan ikke huske hvad jeg mere lavede, men det var længe inden HMS-bølgen flød hen over landet, så der har ikke været andet system i tingene end almindelig sund fornuft. Tre måneder senere satte jeg mig op igen og fortsatte uden problemer, men vi var begge mere afslappede og jeg stolede i højere grad på, at den ikke stak af med mig mere. Ting ta'r tid! Men det må ikke være et nederlag at erkende, at man bare ikke dur sammen.

lige tage en dag ad gangen,og gennemtænke om det var rigtigt at sælge...men du skriver jo også at du er nervøs og utryg...det smitter jo af på hesten..så kampen bliver nok længere og sejere,ja,hvis det over hovedet lykkedes,end hvis du havde en hest du stolede på...i din situation,ville jeg nok sælge...det er jo ikke det helt store kærlighedsforhold,når du ikke stoler 100 pct på dyret...men helbredet kommer i 1ste række...kh maja

Det lyder som om du har prøvet det samme. Føler mig helt skyldig. Det kunne godt være at jeg skulle tage mig sammen og give det hele noget tid. Man bliver bare så trist til mode og helt modløs. Men måske ville en del tillids træning hjælpe? Han er jo bar verdens bedste hest,og min lille dreng. Vil jo helst beholde ham,men det er jo svært at holde modet oppe med de nedture vi får. Men tror jeg beholder ham... Tænker lidt over det,, tak for dit råd ihvertfald

den gør... Jeg sidder og bliver nysgerrig.. Hvad laver den ?

Ja jeg ville da også gerne vide,hvad det er hesten gør ??? Og er " problemet " ikke noget som en berider eller hmstræner kan løse ??? For mig lyder det som om du har haft ham i meget kort tid og opgiver hurtigt. Til sidst vil jeg da også gerne sige ( ikke for at genere nogen ), at en hest er altså ikke bedre end rytter,der rider den uanset hvilket niveau den har gået før !!!

Jeg synes også du måske lige skal klappe hesten og dig selv. Jeg har lige haft en kort periode, hvor jeg ikke var helt tryg ved min nye hest (jeg havde kvajet mig og ikke taget ordenligt hensyn til hans ungdom med panik-galop ud i mørk nat, tværs over vej til følge). Indtil dette skete, var jeg helt vild med ham og var helt sikker på, at der ikke var noget vi ikke kunne klare. Men jeg blev forskrækket over slet ikke at kunne trænge igennem til ham - plus at det jo er farligt med sådan noget vej.. Min skepsis satte sig i den grad i hesten med det samme. Han spændte når jeg skulle op, så jeg måtte have hjælp til at holde, spændte på tur mv. Men jeg arbejdede med at få nogle gode ture på ham fx ved at få hjælp til at komme op og følges med andre heste og i går besluttede jeg, at nu skulle det bare lykkes igen at komme op og ride selv. Efter 2 minutter stod han stille og fredeligt og vi havde en fantastisk skovtur, hvor vi virkelig fik genopbygget tilliden. Lang smøre... Det duer selvfølgelig ikke, hvis du ikke kan komme til at stole på hesten - men da du er den mest tænkende af jer to - er det dig, som skal vise din nye hest, at den kan stole på dig. Og han er heller ikke så gammel, så han er muligvis ret afhængig af, at du kan indgyde ham noget tillid. Hvis du ikke mener at du er i stand til det, så er det rigtigt at sælge. MH Nana

Jeg synes det er for tidligt at give op. Begynd noget undervisning. Det hjælper dig utrolig meget. Der er en til at passe på dig og når han gør noget så forklarer ridelæreren hvad du skal gøre i pågældende situation! Prøv det - det gjorde vi med Lazio som også er MEGET vågen!

Jamen sødeste dog, det var ikke så godt med din hest. Troede ellers at det gik fint med ham, da i kunne komme i gang igen Hvad er det præcis det er, der gør dig usikker? Er det måske noget som en eventuel berider kan hjælpe dig med? Ellers er "løbet kørt?" Det er jo selvfølgelig ikke sjovt, hvis det ikke går så godt med jer, men det kunne selvfølgelig være dejligt, hvis det kan løses Op med modet søde.

Hesten står inde på markedspladsen nu, så mon ikke Sabrina har besluttet sig helt? Det ser ellers ud til at være en kæmpe-lækker hest, lige min type, men jeg har desværre ikke tid til egen hest pt. Anna

Til Graven Det kan godt være at hesten ikke er bedre end rytteren men defor går jeg også til undervisning på ham. Jeg bad ikke om negativ omtale men ville måske bare høre andres oplevelser. Jeg har meget at kære endnu,derfor købte jeg hesten der kan tingene. Men det er jo heller ikke aldtid hest og rytter passer sammen. Mvh Sabrina

tak for alle de gode råd og opmuntrende ord. Jeg prøver også at give ham en chance. Han står til salg lige pt fordi hvis den rigtige rytter til ham dukker op er der måske bedre for ham end at vi skændes hele tiden. Har en sød veninde som rider ham lidt nu,og det går rigtig godt. Så overvejer da lidt at beholde ham. men nu må vi se. Han har nogle drenge røvs bølle streger som han laver. Eks så løb han bare rundt i trav med mig så vi gled på røven,og han har bukket mig af på tur. Det skal siges at hesten har stået 3 steder på 1 mdr før jeg købte den.(i kommision og salgs stalde),så måske er det et spørgsmål om tillid. Men arbejder på at gøre ham "tryg" igen. han er jordens bedste hest fra jorden,selv små børn kan gå med ham. Et stort nusse øre. Hvis han vat ligeså nem for mig at ride ville alt være perfekt.

Kan se du bor i 2700 ligesom mig, og nysgerrig som jeg jo er, ville jeg lige høre hvor du har ham opstaldet..?

Jeg har nu det sidste års tid redet en hest for en pige, der nok har en hest som er en for stor mundfuld for hende. Hun har haft den i 2 år og egentlig ikke nået at ride den meget selv, da hun blev utryg ved dens levende opførsel. Desværre mærker heste jo lynhurtigt at rytteren er utryg under ridningen. Jeg vil råde dig til at sælge den. Der kommer intet godt ud af at du er lidt usikker. Hesten vil udnytte dette mere og mere. Det er den erfaring jeg har med det. Den hest jeg har redet (den er til salg nu, da ejeren har indset hun aldrig kommer til at ride den)var blevet så stærk i sindet da jeg begyndte at ride den, at den skulle have en ordentlig røvfuld hverdag det første stykke tid jeg red den. Den blev så voldsom med at stejle og bukke at den er væltet bagover flere gange. Det kan godt være din måske ikke er så slem endnu - du skriver ikke lige hvad det er den gør - men det vil den måske gøre når den mærker at du prøver at få magten. Jeg har ikke haft problemer med at ride den hest jeg nu red men for det meste når ejeren kom på nakken af den, blev den strid. Jeg syns du skal sælge. Der er ingen grund til at få dårlig samvittighed eller føle du giver for tidligt op. Det er bare ikke alle der passer sammen, og det er selvfølgelig enormt ærgeligt når det er en hest der har potentialet, men det nytter ikke noget. Og at sætte hesten i ridning hos en berider eller lign., er måske en mulighed, men for den ejer jeg red hesten for, har det ikke hjulpet. Hun blev ikke i stand til at ride hesten alligevel, da hesten kunne mærke usikkerheden bare den blev lidt spændt. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at det gælder for din hest. Det er bare min erfaring.Men der er ingen grund til at du eller andre skal komme til skade før du sælger. Held og lykke - nuggi -

Hej Sabrina Med udgangspunkt i det du skriver om, at du har meget at lære endnu - og din beskrivelse af, hvilke ting, der har været med til at gøre dig utryg - så ville jeg nu også råde dig til salg. Som Nuggi skriver skal man kunne sætte sig igennem og en 6 års er bare et stort 'barn' endnu, så det er næsten u-undgåeligt, at der vil være 'drengestreger' i den. Og så køb en ældre hest, eller en med roligere temperament næste gang - det vil du få meget mere glæde af. MH Nana

..at det er hurtigt at give op. Du har haft hesten i 1 måned, før det er den blevet transporteret fra sted til sted og redet af en masse forskellige. Det er da klart, at den er forvirret og usikker og prøver dine grænser af! Ligegyldig hvor sød og rolig en hest du køber vil den prøve dine grænser af efter et stykke tid. Vil du så også bare sælge den næste? Og den næste igen? Nej, på med hjelm og sikkerhedsvest, så har du en lidt større garanti for at du ikke slår dig så slemt hvis du dratter af og så er det op på musse og rid! Han er 6 år gammel, kun lige over lømmelalderen, giv ham lige en chance. De fleste heste vil, medmindre de har seriøse problemer, prøve at behage deres rytter så meget som de overhovedet kan. Han skal bare lige finde ud af, at det er HAM der skal behage dig og ikke omvendt. Få en til at tage dig i longe, så ved du også at hesten ingen steder løber i fald du skulle tage dig en ufrivillig flyvetur (det var mit største problem da jeg havde unghest... Min rendte nemlig ikke ind i stalden, hun tog da på eventyr!) Min gamle ridelærer sagde engang, hvor jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne få min kære, men stædige bu over en vandgrav, at der var en eneste, der stoppede os foran og det var mig. Jeg skulle sige: "jeg KAN, jeg VIL og nu GØR jeg det sgu!" og vupti, så kom vi over. Du skal gøre det samme, når han lægger an til numre så KAN du styre det og stoppe det, du VIL styre det og stoppe det og nu GØR du det fandme også. Hav is i maven og tro på at det er en fase i skal igennem. JO mere du tror på det, jo hurtigere er det overstået (og så kan du bagefter, som jeg, tænke tlbage på at det egentlig var utroligt at du turde og at du overlevede det!) Anna

Hej Sabrina Jeg har prøvet nøjagtigt det samme med min 5 års hoppe.. Hun er også en stor og kraftig dame på 171, og da jeg købte hende for snart et år siden var hun det sødeste søde... Trods det at hun ikke havdre været redet et år siden tilridningen pga. hun var sat i fol.. Jeg red hende et par mdr., hvorefter jeg tog til udlandet 2 mdr hvor hun stod stille. Da jeg kom hjem rider vi i skoven og hygger hele december md., uden problemer... Hun havde haft 2 hjem før hun kom til mig som 4 års.. Jeg tager hende med til Sjælland i januar md., (bor i Nordjylland), og i de første md. får jeg ikke rigtigt redet pga. hun taber sine sko konstant = halt.. Da jeg kommer igang går det fint i starten, men hun begynder ud af den blå luft at lave bølle streger =/ Jeg ender med at blive bange for hende, hun bukker, går baglæns og hopper op, og det ender med jeg ikk tør ride hende længere.. Hun kommer med hjem igen til april, hvor hun bliver sendt til en berider, han vil ikke ride hende, da han ikke vil slås med hende!? Han mener hun skal have pause og muligvis er stresset pga. al den flytten samt pauserne.. Jeg tager hende hjem, og har efterhånden opgivet lidt, derfor sætter jeg damen i fol og tænker at jeg bare vil bruge hende til skovtur - jeg ELSKER den hest, derfor tænkte jeg ikke på salg - men heller ikke dette går.. Hun bliver truende igen og jeg beslutter at få hende undersøgt i hoved og r*v, intet at komme efter! Jeg lader hende stå en 2-3 mdr, og aftaler derefter med en bekendt af mig, en meget dygtig rytter, at han skal have hende derned og så vil han prøve med hende... Hun er meget trodsig de første gange, men efter en md, har hun fundet ud af hvem der bestemmer.. Og han har bestemt ikke været hård ved hende, bare konsekvent, hvor jeg blev bange... Efter en md. satte jeg mig op og red hende, med en ordentlig knude i maven! Men det gik rigtigt godt.. Jeg har nu redet hende i et par uger og det går stadig godt.. dog ER hun en hoppe med stort H, og har bestemt sine egne meninger om tingene, men jeg besluttede mig for at give hende en sidste chance, og det er jeg rigtigt glad for Syns du skal give ham en chance.. Han er jo ikke så gammel, og skal jo lige finde ud af hvem der bestemmer osv. Det er jo nu de finder ud af hvor store og stærke de rent faktisk er, og lige skal prøve rytteren af I mit tilfælde har jeg besluttet at give min dejlige hoppe en "prøvetid" til sidst på året, og hvis det stadig ikke går, så ved jeg ikke helt om jeg sælger eller beholder hende til avl... Men hvis du gav ham en prøvetid på f.eks. 2-6 mdr, og hvis det så stadig ikke går så synes jeg helt klart måske også det ville være det bedste at sælge.. Men pøj pøj til dig og hesten

Hej Sabrina Jeg kender godt den der følelse helt ned i maven. Jeg fik min nye hest, for en måned siden. Jeg var med det samme helt tryg ved ham. Jeg har redet i 4 år, men aldrig turdet galopere. På Victor galoperede jeg 3 dage efter jeg fik ham (1. undervisningstime) og så galoperede jeg hver dag, også selv om jeg red alene, jeg var helt tryg. Ca. 14 dage efter, gik det galt, til undervisning løb en lille hund ud foran os, han hoppede over den, jeg opdagede ikke en s***, før jeg hang ude på halsen af ham. Jeg råbte STOP, alt hvad jeg kunne (dumt) men havde jo fået benene bagud på ham, så han troede det betød "markfræs". Han havde ikke været på fold, da vi fik undervisning om morgenen, så han løb stærkt (plejer at tonse rundt når han kommer ud). Jeg faldt af i hjørnet, da han drejede. Og puha hvor jeg slog mig. Jeg ved godt han ikke er farlig, men lige så snart jeg sidder oppe på ham, kan jeg ikke trække vejret af skræk. ØV ØV. Har nu erkendt at han skal være "krudtet" af inden jeg rider. Så nu longere jeg ham inden jeg rider, eller jeg skridter ham godt varm, og får en af "vores ridepiger" til at galopere på ham, til han slapper helt af (heldigvis tager det kun 5-10 minutter). Så når han er lidt træt (gasset af), rider jeg på ham, så er jeg helt tryg igen. Så jeg tror det er en god løsning at sige fra, og lade en anden tage det "farlige" arbejde. Indtil du føler dig klar, kan du jo fint lege med ham fra jorden. Og så lade din veninde ride på ham. Vi træner meget fra jorden med vores heste, og det giver altså et helt anden og bedre tillidsforhold, end "bare" at ride. Eks. på hvad vi træner på jorden: Vi laver "agilitybaner", med små spring (plastikrør og spande), presseninger, spande til slalum, stop, vende, snore/piske berøring (ikke slag altså). På den måde opbygger vi tillid til/fra vores heste. ´Fangeleg /kongens efterfølger mv. unden snor på (i ridehuset selvfølgeligt med døren lukket). Vi har købt store bolde som vi har tænkt at prøve hestefodbold, med i morgen. Vores unghest elsker at rulle ting, bolde, fodertønder, spande mv. Jeg syntes det vil være synd for både dig og hesten at opgive allerede. Den har jo været meget igennem, og trænger nok mest til ro og stabile forhold. Du vil nok også føle et nedlag ved at give op allerede. Så klø på med tillids øvelserne, og lad veninden ride imens. Evt. en berider, hvis din veninde ikke kan magte det. Det er hårdt arbejde, men hvis det lykkes har du også hest for livet. Held og lykke med det, håber virkeligt det lykkes for jer. MVH Gitte

Hej Allesammen 1000 tak for jeres gode råd,og "kærlige" spark bagi. Jeg har nu besluttet mig for IKKE at sælge ham. Han fortjener en chance,og især jer som har prøvet noget lignende giver mig nod på at prøve at tage kampen op. Jeg red en god skridt tur igår og han var en perle. Jeg tror måske vi er kommet galt ind på hinanden og skal arbejde vores tillid op sammen, Min veninde som ride ham kan sagtens magte ham,hun rider ham utrolig godt og han går bare som en drøm med hende. Så det skal han nok også komme til med mig-håber jeg {> Det kan godt være det tager lidt længere tid,men vi skal nok lære det engang. Jeg vil endu engang sige tak til alle jer herinde for de opmuntrende ord. Det har virkelig betydet meget for mig,også at vide at andre at følt det samme. Mange hilsner Sabrina & Chepster takker nok også;-)

frem over.. Giv tid og se, det skal nok ende godt Min gamle hoppe brugte ca. ½ år på at prøve mig af, og jeg mistede virkelig modet til at træne hende. Men heldigvis har jeg en stædighed udenlige, som sgade "bliv ved, prøv igen, prøv noget andet osv." Og hun endte med at blive den dejligste hest, vi fik enorm tillid til hinanden og vi fungerede SÅ godt sammen. Da jeg fik min nye hoppe, var jeg utrolig nervøs, for hun er en bestemt dame med sine egne meninger om tingene. Men efter et par måneder fandt vi kemien sammen og nu går det kanont.. Hun tjekker stadig mine grænser nogen gange, men det er på en anden måde og jeg tager det med et smil på læben hvor jeg før var ved at ligge en brun-hilsen i bukserne..