..betyder jo vel egentlig "beholder". Og teorierne om hvorvidt det ene eller det andet skal opfattes som denne "hellige beholder" er mange.

Jeg fik at vide at Da Vinci mysteriet skulle være en epokegørende nyfortolkning af mange religiøse aspekter. Diskutionerne om bogen har været mange og jesusnet.dk (det er der faktisk noget, der hedder!

) har genemgået bogen og tilbagevist hver enste af de af Dan Brown præsenterede teorier med udgangspunkt i biblen. Personligt ser jeg jo sådan på det, at biblen er nedskrevet mange, mange år efter begivenhedernes stedfinden og derfor er bogen som sådan for mig ikke særlig velegnet som kildemateriale. Den er skrevet af mænd i det samfund og den kultur de eksisterer i, med masser af fed symbolik og frejninger, der nemt kan være foretaget på eget initiativ for at støtte deres eget verdensbillede.

Hvis man tænker lidt over det, så ser jeg sådan på det, at Jesus rent faktisk HAR eksisteret. meget tyder på det. Han var en stor politiker og diplomat med et verdensomspændende og vindende budskab: kærlighed. Han var også jøde. Den jødiske kultur sætter kærlighed meget højt. Ægteskab og mangfoldiggørelse er en meget stor del af deres kultur - en påskrift fra gud. Siden Jesus nu var jøde, så slår det mig som mærkeligt, hvis han ikke var gift. Og endnu mere mærkeligt, at han i den fremskredne alder af 33 år endnu ikke havde mangfoldiggjort sig. Som prædiker af kærlighed virker det også alt for trist og forkert på mig, hvis han ikke selv oplevede, hvad han prædikede.

Derfor vil jeg tro på, at jesus havde en kone, som var gravid. Jeg vil også tro, at han havde flere søskende. Jeg synes, det giver et meget mere troværdigt billede af guds søn. At han ikke rejser verden rundt i ophøjet ensomhed og professorat med sine "klansmænd" og tilbedere hængende sig i skørtet, men at han også har givet sig selv lov til at elske og blive elsket inden han ofrede sig selv for sine idealer og troen på en bedre verden.

Hvorvidt jesus er guds søn ved jeg ikke, men jeg tror, at han i overført betydning må have været det. Jeg synes også, at tanken om, at hans filosofi og hans budskab er gået tabt er temmelig trist taget i betragtning, at han jo ikke havde den nemmeste død... Derfor tiltaler teorierne i Da vinci mysteriet mig meget. Tanken om, at der stadig er håb for os er god, synes jeg.

Kristendommen har i alt for mange år været alt for firkantet og alt for intolerent og derfor synes jeg det er dejligt, at der kommer et mere menneskeligt perspektiv på hele historien om guds søn.

Det overbeviser mig dog stadig ikke om at konvertere til kristendommen. Jeg er og bliver hedning!

Camilla