Til dressur vil jeg meget gerne have bid i munden på min hest, men har da redet ham med bare et reb om halsen. Både på tur men også på ridebanen. Men heste bevæger sig jo på en helt anden måde.
Mener du at man skulle tide med hackamore i stedet?
Kram Hanne!!

Jeg synes ikke bid er en nødvendighed, man kan sagtens ride uden, hvis hesten er redet ordentligt fra starten af.

Jeg tror ikke der er en eneste hesteperson der ønsker at gøre hesten fortræd med biddet, men det ske ud af frustration!

Intet bid er jo hårdere end den hånd der holder i tøjlen.

...ikke at bidet nødvendigvis er nødvendigt... Ikke i den daglige ridning, men det kan være en god sikkerhed at have, for man kan jo komme i en situation, hvor man bliver nødt til at have fat i hesten, måske for at redde dens eller sit eget liv. Vi kan lære vores heste meget, men de ER flugtdyr, og der vil ALTID være en risiko, lige meget hvor veltrænet og tillidsfuld hesten er.
Fidusen består jo så bare i ikke at misbruge biddet til f.eks at hive/save hesten i holdning eller blive "ordentligt" stillet i hjørnerne eller hvad ved jeg...
Så hvis man som udgangspunkt kun bruger biddet til en blid støtte og så ellers opfatter det som en sikkerhedsanordning til et ekstremt nødstilfælde, så synes jeg det er fint.

Camilla

Jeg har tilladt mig lige at tage nogle af hans synspunkter frem, da det jo ikke er alle, der har læst artiklen.

Den amerikanske forsker Robert Cook fra Tufts University i Massachusetss har lavet en undersøgelse om biddet i hestens mund. Der, der særligt interessere ham, er de vekselvirkninger, der finder sted mellem hestens mund og biddet, allerede før rytteren tager i tøjlen.

Han har undersøgt 100 heste og ryttere fra alle discipliner. Hestene løb bl.a på løbebånd med og uden bid, mens et endoskop afslørede, hvad der skete inde i mulerne. Cook undersøgte også strubehovedet på hestene, målte deres mundhuler, og undersøgte nøje sammenhængen mellem biddet, hovedets stilling, strubehovedet og luftrøret.

Cook afviser den normale holdning til god ridning, hvor hesten skal tygge på biddet, have skum om mulen og give efter med underkæben. Disse ting kommer i følge Cook kun rytteren til gode, som er fri for at kæmpe med en stiv hestenakke.

"Når en hest arbejder, skal den have en relativ tør mule" Mener Cook. En hest er sådan indrettet, at den enten løber eller æder. Begge dele på en gang fungere af anatomiske årsager ikke optimalt for hesten. Savleriet er et problem, når hesten under arbejde skal trække vejret dyrber. Ethvert forsøg på at sluge spyttet udgår en risiko for at hesten ikke akn få luft. Det er en grund til at dressurheste ser så anstregnt ud, mener Cook.

Det er refleker, der afgør om hesten trækker vejret eller sluger spyt. Når munden er lukket, trækker hesten vejret, men hvis den åbner munden, strømmer der luft ind = æd og synk, fordi der samtidig ligger et bid på tungen. Ganespejlet hæver sig, og der åbnes for spiserøret, samtidig bliver luftrøret blokeret af strubehovedet.

Når hesten får et bid i munden, sender kroppen signalet æd, og når tungen, kæben og læberne bevæger sig, vil spyttet flyde pga naturlige reflekser. Skum om mulen = hesten fordøjelsesmæssige nervesystem er aktiveret. Organismen drosler ned, hjerteslagene bliver færre ligesom åndedrættet og musklerne slapper af = hvilepause. Men arbejde under rytter er jo langt fra hvilepause.

Under ridning med bid kommer hesten i neurologisk vildrede, idet hesten både skal adlyde rytteren og sit nervesystem.

Bid er uanvendelige, uhensigtsmæssige og grusomme mener Cook, som støttes af ekelte amerikanske forskere.

Når hesten har bid i munden, bliver tungen automatisk aktiv, også selv om rytteren ikke kan mærke det. Hvis ganespejlet løfter sig under hurtig bevægelse, åbner det helt, og hesten er ved at blive kvalt i sit eget ganespejl.

De mange problemer der kan være, når der rides med bid : hesten slår med hovedet, skærer tænder osv, får folk til at regne den enkelte hest for specielt ømskindet. eller rytteren bruger tøjlehjælpen forkert. Der bliver ikke set på, om metoden med at ride med bid er forkert.

Ved at undersøge hestekranier, har de amerikanske forskere fundet ud af, at der hverken er luft eller plads til et bid. tungen ligger tæt op ad ganen.

Sprenger, er også forholdvis enig med Cook, da de mener, at der er mindre plads i henstens mund, end hidtil antaget, og derfor har de lavet deres bid tyndere.

Cook mener dog, at biddet skal helt væk.

Og så lige en kommantar til at biddet er en grod bremseklods. Jamen det er grimen og hackamoren da også. Jeg vil vove at påstå, at en hest, kan stoppes lige godt i grime, hackamore eller bid. Hvis den bliver panisk og stikker af, så kan ingenting stoppe den alligevel.....

Ok. Du har ret. Jeg giver mig. Bid er unødvendige!
(siger rytteren, der ridder med en PNH Natural Hackamore! )

Camilla

Har han aldrig set en hest drikke med næseborene under vand?
Eller bare drikke og trække vejret samtidig?

I praksis er det meget, meget svært for andre dyr end mennesker at få "noget i den gale hals". *Vi* kan på grund af vores strubehoveds unikke placering og svælgets anatomiske udformning ikke synke og trække vejret samtidig. Det kan heste.

Jeg synes, det lyder ret besynderligt, men det kan da være mig, der tager fejl. (Det er det nok)
Hedder det ikke ganeSEJL?

Jeg låner lige lidt fra netdyredoktor til støtte for mit synspunkt:

>>Ved fejllejring af den bløde gane forstås en tilstand, hvor den bløde gane lægger sig oven på strubelåget. I modsætning til mennesker kan heste kun trække vejret gennem næsehulen. Dette skyldes at den bløde gane hos heste er lang, og at den under vejrtrækning ligger fast forankret under strubelåget. Således bliver der opretholdt et lufttæt sejl mellem mundhule og næsehule. Brydes dette sejl under arbejde anses det for at være patologisk/sygeligt.>>

Når hesten overgiver sig, så smasker den og tygger, det er sikkert rigtigt, det virker beroligende på hesten selv. Men den må alligevel være parat til flugt, hvis overgivelsen ikke accepteres. Så i den situation har man også en beroligende effet kontra en spænding (parat til flugt).

Hvordan rimer det med Cook's teori?

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden tager diverse forskeres resultater med en stor skefuld salt. Laboratoriet er ikke virkeligheden. Hvordan kan man iøvrigt se ganesejlet og struben i funktion på en levende hest?

Jeg synes også at de resultater lyder ret usandsynlige...men jeg glæder mig da til at høre mere om det, hvis der virkelig er hold i det.

Jeg synes for eksempel, at det er ret tydeligt, når en dygtig dressurhest nyder at føre sig frem og virkelig blærer sig. Det ville den vel ikke have overskud til, hvis den var under tortur og havde problemer med at trække vejret, som han påstår i den artikel. En hest ville heller aldrig nå op på et særlig højt niveau, hvis al ridning med bid var tortur. Godt nok vil heste gerne glæde deres ejere, men man kan altså ikke bringe en hest op til grand prix, hvis den ved hver træningstime har problemer med at trække vejret.

Selvfølgelig kan et bid være et torturinstrument i de forkerte hænder, men hvis det var tortur så snart biddet kom i munden, ville de færreste heste frivilligt tage det i munden. Som sagt synes jeg det virker ret usandsynligt, men det er selvfølgelig bare min mening...