Historien om chips
Chips så første gang dagens lys på et eksklusiv hotel i den amerikanske stat New York i 1853, da en krævende kunde ønskede meget tynde og meget sprøde kartofler.
Uden kartoflen ingen chips. Man kan ikke fortælle historien om chips uden at fortælle om kartoflen. Kartoflen er i dag en fast del af den vestlige verdens madkultur, men har en eksotisk historie.
Faktisk skal man helt til Sydamerika for at finde kartoflens rødder. Indbyggerne, i det område vi i dag kender som Peru, har spist rodfrugten så langt tilbage som for 2000 år siden.
Nogle mener, at det var Columbus som bragte kartoflen til Europa. Mest sandsynligt er det dog, at spanske soldater i 1500- og 1600-tallet bragte kartoflen til Europa fra Sydamerika.
En engelsk opdagelsesrejsende bragte også en kartoffelplante med hjem til Dronning Elizabeth 1, hvor den dengang eksotiske plante kom til at slå rødder i den kongelige have. Dronningens chefkok havde aldrig set planten før, så han lavede simpelt hen en salat af bladene. Dronningen var naturligvis ikke imponeret over resultatet.
Ved udgangen af det 18. århundrede var kartoflen kendt og spist over alt i Europa. Kær kartoffel fik mange navne. I Spanien: Patata, Finland: Peruna, Tyskland: Kartoffel, Frankrig: Pomme de terre (jordæble), Irland: Murphy, Italien: Tartuffolo. Men europæerne begyndte først at spise kartofler i stor stil i begyndelsen af det 19. århundrede.
Og med kartoflens udbredelse i Europa og USA, var grundlaget også lagt for chips. Chips så første gang dagens lys på et eksklusiv hotel i den amerikanske stat New York i 1853. Den stenrige jernbanekonge Cornelius Vanderbilt var gæst i restauranten. Han var kendt som en meget krævende kunde, og han sendte flere gange sine kartoffelskiver ud i køkkenet, da han mente, de var alt for tykke. Den efterhånden temmelig ophidsede kok besluttede sig for at give gæsten en lærestreg. Han skar kartoflerne ud i ekstremt tynde skiver og stegte dem hårdt i olie, indtil de var sprøde og gyldne. Den nye opfindelse faldt i Vanderbilts smag, og snart efter også i mange andre amerikaneres. Men chips blev først en handelssucces i Amerika, da en Mrs. Scudder opfandt vokset papir til at opbevare de sprøde chips i.
I England hedder chips 'crisps', da chips på engelsk svarer til vores pommes frites. Engelske mr. Carver smagte 'crisps' i Frankrig i 1913, og han tog ideen med hjem til England. Men det var Mr. Frank Smith, der i 1920 gjorde 'crisps' til en god forretning i England. I sin garage i Nord-London begyndte han at lave de tynde kartoffelflager, stege dem i olie og komme dem i vokset papir for derefter at køre rundt i nabolaget og sælge dem. Det gik godt, og 'crisps' blev en handelssucces i England.
I 1951 kom chips til Tyskland og herfra gik den sin sejrsgang til blandt andet Danmark, hvor chips blev introduceret som 'franske kartofler' i 60'erne - og som siden er blevet kendt og elsket.Hos KiMs har vi solgt chips siden 60'erne. Og fra midten af 90'erne har vi produceret vores egne.
Man bliver da helt lækkersulten, efter chips...
