Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Amager Rideskole lukker - farvel heste
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 22:49
Amager Rideskole. Stedet hvor jeg har redet siden 1992. Stedet hvor jeg nu har undervist et år. Nu er det officielt - Amager Rideskole lukker.

Vi havde intet nyt sted at flytte hen. Økonomien var, som på så mange andre rideskoler, ikke god.

Rideskolen har ligget på Amager Strand i mange, mange år. Stedet har været vinteropstaldning for cirkusheste, Buster Larsens heste har stået der, Amagermester-heste og ponyer har stået der.

Amager Rideskole har altid været speciel, bl.a. fordi der ikke er privatopstaldning. ALLE er lige - alle har vi "ejet" hestene. Ingen var mere end andre.

Nu står flere end 100 piger uden et ridested. Hver og én har de et forhold til de heste og ponyer de nu ikke kommer til at se mere.

Heldigvis har de fleste af hestene allerede nu fundet gode hjem. Men det er altså trist at det skal ende sådan.

Til slut lidt billeder for at huske på alt det gode fra rideskolen, der altid klarede sig i svære tider.

Denne gang måtte den dog give op.



Amanda springer til en hyggedag på rideskolen



James kan flyve. Desværre kunne han også "flyve" mange af pigerne af ;-)



Hele flokken på sommergræs. De har, så længe jeg husker, altid været på græs hele juli måned



Et par af de søde tøser



Stævne i et ridehus på 15x25 meter? Ingen problemer!



Vi har også haft gode dressurheste. Sebastian kunne 3'er changementer og galoppirouetter i sine unge dage



Bonnie



Duval - Fjordhest/Fuldblod. En af de nemmeste heste at have med at gøre...




Er du gammel rytter på Amager Rideskole (tidl. Amager Ponyclub) så skriv gerne til en af os. Der bliver holdt en afskedsdag hvor gamle ryttere er velkomne.

Skriv til Lise Rohden (lørdagsundv., rytter) eller Skriv til Trine Bach (best.supp., rytter)

Lise Rohden
zatogi@hotmail.com


| Her underviser jeg - Amager Rideskole |
| Ham har jeg part på - Teglgårdens Felur |

En hest skal ikke skues på det ydre blot - bag et vrantent væsen kan skjules meget godt...
0
0
Svar på denne tråd
 
 årrhhh....
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 22:58


Det er virkelig trist at høre,at sådan en lille hyggelig rideskole må lukke. håber I finder et ny sted at ride.


Livde :-P
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg startede med at ride der.......
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 23:03
Hvor er det bare sørgeligt at den skal lukkes, jeg startede med at ride dernede, for 16 år siden... Suk...




*Kostanalyser udarbejdes, send mig en mail for mere info, også slankekure/vægtforøgning o.a. *
0
0
Svar på denne tråd
 
 Trist:o(
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 23:04
Nej hvor trist, er der slet ingen redningsmuligheder tilbage ?:-)

Stakkels jer, føler virkelig med jer. Har selv stået i en lignende situation tilbage i 1997. Jeg har selv kommet i Mørke Rideklub, siden jeg begyndte at ride tilbage 1993. I 1994 fik vi en rigtig god ridelærer ned i stalden, han kom med 8 heste og det fik virkelig stalden til at blomstre op. I løbet af kort tid forvandledes stedet, som før var en stald med ca. 10 private heste, sig til en stald med ca. 50 elever og alle bokse og spiltove udlejet dvs. ialt 25 heste i stalden og der var lang kø for at komme ind med sin privathest...

I 1997 valgte ridelæren desværre at stoppe pga. sygdom, og hans 9 heste blev solgt. Alt undervisning stoppede og de fleste elever begyndte at få undervisning andre steder. Jeg var en af de få, som blev tilbage og passede en af de sidste af ridelærens heste, som først rejste i foråret 1998. Grunden til at jeg blev hængende var, at jeg boede li op af stalden (vi er naboer til den...). Men næsten alle forsvandt og der var i 1998 kun opstaldning af private heste, så der kom ingen elever i den tidligere ellers så livlige stald... Det var virkelig trist, især når man havde været vant til en stald fyldt med glade børn og voksne, og så pludselig vupti, var det hele væk.

Jeg var så heldigvis så heldig, at jeg fik halvpart i en pony i stalden i sommeren 1998, så jeg fik en chance for at forsætte i stalden. I foråret 99 fik jeg så Flicka, som så er opstaldet derovre... Dejligt at have sin hest så tæt på :-) Så det endte jo heldigvis lykkeligt, men det ka man jo desværre ik sige om jeres historie :-(

Hvornår lukker og slukker I endeligt?

Og har I fundet ud af noget med fremtiden for hestene i stalden...?

Er der andre klubber i jeres område, eller ska I alle til at køre langt efter hestene nu ?:-)

Knus Tine & haflingerdyret Flicka

*I'm not scared of dying I just don't want to*
- Robbie Williams

0
0
Svar på denne tråd
 
 snøft...
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 23:08
Som Lise har skrevet var dette et sted for sig selv... hvis man ikke har redet der vil man ALDRIG kunne forstå stemningen....

ARS er noget helt specielt.......eller... VAR.. :{-(

Over 100 ryttere.. mere end 200 på venteiste.. men tårnby kommune vil ikke have os.... Hvad skal der blive af alle pigerne.. ARS var DERES sted... nu, har de intet.. alt andet er for langt væk....


Jeg vil meget gerne skrive Amager rideskoles (ponuclubs) historie så hvis DU har redet der vil jeg eller Lise meget gerne høre fra dig....

Det er hårdt at få knust sit hjerte..

Knuz Trine


En æra er slut, Amager Rideskole Lukker..For altid.. :{-(

ALLE tidligere ryttere: PLEASE skriv til mig om dine tider på dette fantastiske sted...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til Tine
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 23:14
Til Tine... tak for ordene...

Amager rideskole har gennem de sidste årtier lejet grunden af Tårnby Kommune i perioder.... Men nu skal der bygges strandpark på stedet!!!!! og væk skal Amager rideskole.. for en skide strandpark!!! Vi har tilbudt ALT.. også at blive en form for dyrelegeplads..

Men intet er at gøre :{-(

De nærmeste rideklubber med rideskoler er Amagerland og Tømmerup sportsrideklub... der er desværre bare nogle problemer med standarden på disse steder.. (ARS går meget op i velfærd)

HVIS tøsserne ville derud så er det meget befærdede veje og minimum 2 busser... og det er 90% af dem ikke store nok til at kunne selv..............

Knuz Trine


En æra er slut, Amager Rideskole Lukker..For altid.. :{-(

ALLE tidligere ryttere: PLEASE skriv til mig om dine tider på dette fantastiske sted...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kommunale skidt!
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 23:20
Ej hvor latterligt, møg kommune.

Ih hvor I på nogle punkter ligner os godt her i Mørke...

Vores naboby ka få alt til deres ridecenter. Kommunen sponsorede et helt ridehus til dem, og vi ka ikke en gang få et lille tilskud til en flisbund på vores 20x40 udendørsbane. Nej nej men de vil da i stedet gerne betale kørsel for os, så vi kan transportere vores heste frem og tilbage, så vi ka bruge ridehuset i nabobyen. Det er da også li en superløsning (NOT)
Hvor ka sådan nogle kommunale folk da godt nok være blæst ind i mellem...

Og nej hvor noget øv, at der er så langt til de andre klubber :-( Og så især når pigerne ik er ældre...

Knus Tine & haflingerdyret Flicka

*I'm not scared of dying I just don't want to*
- Robbie Williams

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tine Sommer
Forfatter: 
Dato:  20-05-2003 23:21
Hej Tine.
Trist med din klub også...

Vi har nogle lånte heste der bliver hentet 1. juli. Derefter er der 9 stykker tilbage der er vores egne. Jeg ved ikke hvad der er officielt eller hvad jeg må sige endnu, men jeg ved at der er fundet gode steder til de fleste, og de sidste er der nogle der er interesserede i.

Vi lukker med en fest i slutningen af juni, og der er ingen ridning mere, dog åbent så pigerne kan komme ned i stalden.

Rideskolen ligger supergodt, tæt på København C, og der er et godt stykke på cykel eller bus ud til Sydamager hvor de andre hestesteder ligger. Der er dog ingne deciderede rideskoler og alle steder er der privatopstaldning.

ARS var unik...

Jeg har selv funder Felur i Albertslund som jeg nu rider, men jeg kommer godt nok til at savne alle fra ARS. Vi kommer ikke til at ses mere, det var et samlinspunkt uden lige...

Lise Rohden
zatogi@hotmail.com


| Ham har jeg part på - Teglgårdens Felur |

En æra er slut. Amager Rideskole lukker - for altid :{-(. Har du tidl. været rytter på ARS, så SKRIV til mig om dine oplevelser dernede.
Når vi ikke får mere af stedet i fremtiden er fortiden trods alt rar at have...
0
0
Svar på denne tråd
 
 ej hvor surt!!!
Forfatter: 
Dato:  21-05-2003 09:54
Det er typisk når folk kommer op af rangstigen....så glemmer de det jordnære.
Mange af de børn som kommer derude, har temmelig sikkert ikke noget andet netværk end rideskolen. De kan få en hverdag, som de måske ellers ikke vil få hvis de ikke havde rideskolen at komme på.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at samfundet kunne spare en masse penge på ved netop at have sådanne steder til børn.
Jeg ser tit mange børn rende på gaden til langt ud på aftenen, i nærheden af der hvor jeg bor. Og ærlig talt tror jeg de keder sig. De bliver temmelig sikkert ikke sat over for et ansvar, og det gør man jo når man har med dyr at gøre. Man lære ufattelig meget. Men det er der nogen som glemmer engang imellem.
Børn som har det svært hjemme, kan få luft når de bla. kommer sådanne steder. Der er jo andre til at snakke med dem.
Jeg har tit tænkt på at have sådant et sted. Det kræver jo en masse sved og tåre engang imellem, men det betaler sig når man får et kæmpe smil fra et glad barn som har det godt når det kommer. Der er ikke noget bedre at få et barns hengivenhed.
I har sikkert prøvet alle mulige midler, for at den skal fungere måske et andet sted på Amager. Vil ønske at der var en person som måske havde et nedlagt landbrug hvor staldene står tomme.....
Gid man kunne gøre noget !!!

Mvh. Lotte. "Danske Oldenborg heste kan og vil" B-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Amager Rideskole
Forfatter: 
Dato:  21-05-2003 11:58

Dér har jeg også gået engang !! :-(

Hvad er der egentlig blevet af Comet, Kiwi og Ningo ?

Det er virkelig synd for Jer !

KatrineH
Det bedste er at putte sig med en islandsk uldtot
;D
0
0
Svar på denne tråd
 
 trist!!!!
Forfatter: 
Dato:  21-05-2003 13:24
hej
det er da trist at den skulle lukke! :-(

det ser/så da ud til at være et hyggeligtsted!
knuzz sandra
*ELSK DIN HEST*
*SÅ ELSKER DEN DIG*
{>
0
0
Svar på denne tråd
 
 Deprimerende...
Forfatter: 
Dato:  21-05-2003 15:43
Stakkels alle "tøsepigerne" som nu ikke har mulighed for at komme i stalden mere, hygge med/om hestene, nyde duften af heste i næseborene... ;-(

Det er en skam at sådan en rideklub ikke bibeholdes - ingen aner, hvor stor betydning sådan et sted har for mange børn/unge...
| nokke.dk | Min hest | Mine hunde | Mine katte |
0
0
Svar på denne tråd
 
 ufatteligt
Forfatter: 
Dato:  21-05-2003 19:00
ufatteligt! De ødelægger det ene naturområde efter det andet, og så må der ikke engang ligge en eneste lille bitte uskyldig naturlig rideskole tilbage!!!!

Jeg er dybt målløs!
Fatter politikerne slet overhovedet ikke det mindste af hvad en SUND interesse er!!! ?:-)

Der findes da så mange mærkelige afkroge på Amager, er der virkelig ikke ét eneste sted en rideskole kunne få lov at være...
Folk der ryger ud af kolonihaver på lejede grunde skal, så vidt jeg ved, genhuses, men det gælder åbenbart desværre ikke for rideskoler.

Det lykkedes jo for Avedøre/Hvidovre rideskole at flytte 500 meter ned af vejen dengang den blev smidt ud fra Storegade.
Men det er vel for sent at gøre noget nu, og alt er vel også prøvet,, virkelig trist !

Men bare de får deres strandpark og deres Ørestad , så kan de bløde værdier bare ryge og rejse, en eller anden dag blvier der vel så goldt at ingen kan holde ud at være der, så må de til at anlægge noget "kultur" igen for ikke at rådne op inde bag murene og de friserede græsplæner :-(
0
0
Svar på denne tråd
 
 10 år gamle minder dukker op
Forfatter: 
Dato:  22-05-2003 13:15
Nej hvor kan jeg huske det og hvor jeg føler med jer.

Jeg red i Avedøre da de lukkede den, godt nok åbnede der en ny, men det blev aldrig det samme. Alle rideskolehestene blev solgt på auktion, da rideklubben/kommunen ikke ville beholde dem, de var godt nok halvgamle mange af dem, men det havde gjort overgangen til det nye nemmere hvis udskiftningen af rideskole hestene var sket glidende.
Den dag de lukkede rideskolen og auktionen blev afholdt, var en af de værste dage jeg har oplevet, jeg havde heldigvis den nye rideskole at koncentrere mig om, det har i desværre i ikke, men jeg håber at i kæmper videre for jeres sag, da den er meget vigtig.
Held og lykke

Hilsen Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Lise og Trine
Forfatter: 
Dato:  22-05-2003 14:23
- Og alle de andre der har har deres gang på ARS, jeg føler med jer.
Det er jo fuldstændig åndsvagt, især eftersom at der allerede er meget strandpark plads på Amager. Komunen har virkelig ikke tænkt sig om i dette tilfælde, hvad med alle de børn der nu ikke har noget sted at tage hen?

Det er simpelthen for dumt!
Med venlig hilsen Camilla



I morgen eller det næste liv, hvilket kommer først, vil vi aldrig vide.
0
0
Svar på denne tråd
 
 opfordring
Forfatter: 
Dato:  22-05-2003 18:56
Inde på amager rideskoles hjemme sider er der en gæstebog... kan se at nogle allerede har skrevet....

Det varmer om hjertet.. og sætter tårene igang....

som sagt før så må ALLE jer der engang har gået på rideskolen, også for 30 år siden, meget gerne skrive en mail.. der vil blive holdt en afskeds fest og det kunne være hyggeligt og spændende hvis i kom!!!!!!!

men endnu engang mange tak for de varme ord...

Hvad angår vores små piger.. tja.... så tror kommunen nok ikke at de findes..... suk.......... hvad skal der dog blive af det hele :{-(

Knuz Trine


En æra er slut, Amager Rideskole Lukker..For altid.. :{-(

ALLE tidligere ryttere: PLEASE skriv til mig om dine tider på dette fantastiske sted...
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider