Hej Ditte

Jeg har absolut ingen erfaring med de dyre pæle og til den pris vil jeg heller aldrig få det.

Jeg har almindelige stål pæle fra Harald Nyborg eller foderstofen, ind imellem står der en trykinpreneret pæl fra jem og fix. Vi stribe afgræsser sommer delen af folden, så vi skal have nogle pæle, hvor ledet kan sættes fast.

Vores hjørnepæle er gamle telefonpæle, som der var en del af på ejendommen da vi overtog for 30 år siden - vi har stadig nogle der endnu ikke har været i jorden.

Træpælene kan du netop skrue isolatore fast på i præcis den højde der passer dig. Om en pæl står fast eller ej afhænger ikke af pælen, men af hvor godt du stamper jorden omkring den. Hvis du skal igang i denne tørke, så husk at vande lidt mens du stamper.

God fornøjelse med arbejdet

Annette

Trådholdere? Hvis jeg søger på det, får jeg dimser frem beregnet til at sætte havetrådhegn fast med. Jeg har været lidt igang her og der og har fået knoklet nogle 180 cm hjørnepæle i, hvor de eksisterende, hvoraf de fleste kun var 150 cm, trængte til at blive skiftet. Et par af dem der står endnu hælder en del, men virker ikke løse, så de får nok lov at blive stående lidt endnu. Andre pæle, der virkede en anelse løse, men alligevel stod nogenlunde fast har fået nogle tæsk (ikke at jeg er god til at styre den store hammer), og de helt løse blev udskiftet. Så nu er der ved at være styr på pælene. Så mangler jeg hegnstråden, som jeg heller ikke er gode venner med.

De plastpæle er både for tynde og for korte til hestefolde, vores mellempæle er ø8 og så 175-200 cm lange.

Dimserne til at sætte tråden fast med hedder en isolator, der fås fleste forskellige modeller mest anvendelig er ringisolatoren.

Det var nogle lange og tykke pæle. Dem ville jeg aldrig kunne få knoklet i jorden. Jeg har sat 180 cm i, hvor jeg har skiftet hjørnepæle, men i andre hjørner har 150cm, som også er brugt til mellempæle da holdt fint i mange år. Dem jeg har skiftet har været trukket noget skævt i et par år, men først her i foråret er de blevet direkte løse og havde lagt sig for meget ned. Min fars svar til min mor, da hun beundrede nogle meget tykke pæle nogle islændere her i nærheden går bag, var, at det ikke er pælene, der skal holde hestene inde, men tråden/strømmen.

Mine heste ved vist 7-9-13 ikke, at man kan hoppe over en lav tråd, eller kravle under en høj. Ikke som en opstaldet hest jeg havde for ti år siden. Hun fandt selv ind, hvis ejeren ikke havde taget hende ind, før der blev fodret til middag på rideskolen. Og det samme det næste sted, den var opstaldet. Når de begyndte at tage de andre heste ind til aften/fodringstid sprang hun også over pænt høje hegn og løb selv ind. Eller hoppede ind på nabofolden, hvis græsset var grønnere der. Selv da hun var gammel og benene ikke var, hvad de havde været og med vinterdækken på. Ikke hos mig dog, da de selv kan gå ind fra vinterfolden.

Det er ringisolatorer og enkelte oldgamle af porcelæn, jeg har her. "Dimserne" der kom frem, da jeg søgte på trådholdere som Doctor Who foreslog i stedet for pæle (som jeg læste det), er jeg ikke sikker på er isolatorer.

Vi har sandjord og det kan slet ikke holde de tynde/korte pæle, når der blæser en frisk vind fra vest, så lægger de sig ned.

Jeg tænker at det Doctor Who foreslår er Poda hegn med de tykke tråde og så mellempælene? Jeg kan se at Poda kalder dem "bats".

I min verden er det ikke til heste, da det kun fungerer med den tykke Poda tråd. Men fint til køer og får, hvis der kommer et hesteben i tråden så skærer den igennem til knoglen eller lidt længere. Og så er det farvel hest.

Er der nogen ulemper ved at bruge såkaldte ledisolatorer/-beslag som f.eks disse i hjørner og evt også et sted eller to på de lige stræk? Formålet skulle være, at jeg så kan bryde tråden, så jeg ikke skal tumle med helt så lange stykker.

Vi bruger ledisolatorer på alle hjørner og kommer aldrig til at gøre andet, de går rimeligt nemt i stykker og derfor synes vi at det giver en vis sikkerhed. Man skal så vidt muligt undgå samlinger, for det er dem der ødelægger hesteben hvis der går en hest igennem. Så knækker et stykke, skift hele stykket i stedet for at samle.

Så tror jeg, at jeg følger dit eksempel Charlotte. Er det den type jeg linker til i bruger eller en anden? Jeg er ikke så bekymret for øget modstand. Der er fint smæk på hegnet trods rusten tråd, snoninger, samlinger, smal tape på inderhegn/improviseret forsøg på vandrefold, stribegræsning og andet fidivav. Og trods at jordspyddet står helt tæt på stalden og bare er en rusten tentorpæl, der vel ikke er voldsomt langt nede i jorden, omviklet med nu rusten tråd. Ikke lavet som jeg har set det anbefalet/beskrevet, men sådan har det været i over 18 år. Har overvejet at udskifte den rustne tråd på spyddet, men er ikke meget for at pille ved noget, der virker. Det virkede fint den anden dag. hvor jeg ufrivilligt testede det to gange, da jeg gik under tråden og lige fik strejfet tråd og tape med lænden ( er der nu sparetider mht smileys? eneste valgmulighed jeg fik er den anvendte). Jeg har ikke forsøgt at håndtere en hel rulle. Har mere erfaring med at pille ståltråd ned end i at sætte det op. Og nedtagning og ikke mindst sammenrulning af tråd er jeg i hvertfald ikke gode venner med. Ved at bruge ledisolatorer kan jeg også bedre tage udskiftning og oprydning i gammel tråd og fidivav lidt i etaper.

Lige et spørgsmål mere . Hvilken hegnstråd bruger i? Der findes forskellige tykkelser og brudstyrker. Jeg har dog en del stående. 1 1/2 rulle nyt og så noget der tidligere har været sat op. En af disse rester er dog meget tykt og stift. Alutråd har vel FOR lav brudstyrke?

Vi bruger nøjagtigt de her og rigtigt mange.

Vi bruger den tråd der hedder nr 14, det er standard i de fleste hegnsbutikker.