Tak for din update.

Jeg kan godt huske dig fra de gamle livlige dage på HN. Dengang man havde travlt med at få læst alle de nye opslag eller en "eksploderet" tråd - hvis man havde været offline en dag eller to.

Hvor er det godt, at du fik en rebound-hest. I de over 20 år der er gået for mig på HN, skete der det undervejs, at jeg mistede mit livs hest og så gik det ligesom i stå for mig ridemæssigt. Nu er jeg stået helt af hesten. Så ekstra dejligt at høre om én der gør noget aktivt for at skabe nye oplevelser og minder.

God vind fremover.

Ja sjovt som man husker jeres heste.

Dejligt det lykekdes dig at finde en ny hest, ja fjordheste er dyre.

Jeg har endnu gamle Emdegårds Shila, så til nytår går ind i sit 24 år her hos mig. Hun er stadigvæk aktiv på hyggeplan, hendes sidste søn emdegårds Senzo har min datter og han gåe en del dressur stævner.

Men jeg har også fået ny, eller retter sagt nye.

Købte jo en stor welsh som afløser for shila, men den viste siig at være fyldt med gigt og diverse andre ting, så den måtte jeg sige farvel til i sensommeren og aflive den.

Jeg har så i stedet for købt mig to fjordhetse føl der nu snart nærmer sig deres 2 års alder til foråret.

Tillykke med din nye Fjordhest og trist med Bjørk, når man køber en hest så drømmer man jo altid om at den er der indtil man selv er klar til at sige farvel.

Jeg har totalt skiftet løbebane mht hestene siden jeg startede herinde midt i 00'erne. Jeg har jo ikke redet i mange år, men avlet mest varmblod og så på en enkelt Welsh Mountain hoppe. Men efter især min mand har erkendt at vi jo ikke bliver yngre, så er varmblodshestene skiftet ud med Sportsponyer, min mand hjalp en DSP-avler med at fremvise deres ponyer og da de stoppede med avlen flyttede et par af deres hopper ind hos os. Så vi har ikke rigtigt fået færre men bare mindre heste.

Det sidste hoppeføl jeg fik på min varmblodshoppe havde vi håbet at beholde, men hun blev akut syg i februar og efter en tur på Højgård måtte hun desværre aflives kun 4 år gammel. Så nu er mor ifolet med en Welsh hingst, og vi håber på et hoppeføl.

Hej Mette

Husker tydligt dine fortællinger om dine heste, trist at du skulle miste Bjørk, men ham der Assi ser nu altså fin ud.

Jeg har ingen heste mere, Connery (Connemara) fik skimmelkræft og ham måtte jeg sige farvel til i 2013 kun 14 år gammel. I 2018 fik Fritz (Welsh Cob) tarmslyng og måtte aflives akut i en alder af 21 år.

Jeg savner at have hest, men mit helbred skranter og jeg kan desværre i længere klare hestehold.

Spændende hvor mange "gamle" HN'er der kommer til at skrive i denne tråd.

Doctor Who

Præcis, livet går videre, og det har været et priviligie at få så god en hest igen. Det er få heste, jeg føler mig så godt tilpas på/med - som Bjørk og Assi.

Tina

Det lyder lidt trist, trives du uden? Det tror jeg simpelthen ikke, at jeg ville gøre.

Inger

Hvor er de fine! Racen er i den grad blevet populær de sidste par år, og efterspørgslen har været enorm. Jeg tror en del har valgt at købe føl for at sikre sig fremtidens ride/køreheste.

Vi har selv en knap 3 års gående - dog af anden race, og jeg overvejer, om jeg skal forsøge at iføle min fjordhoppe i år (jeg har stadig én tilbage, som bliver 14 i år).

Charlotte

Ja, livet ændrer sig. Ponyerne/småheste er bare nogle gange lidt nemmere at overskue. Jeg overvejer lidt, om vi selv skal avle næste generation.

Caroline

Det lyder lidt trist, men det er jo ikke nemt, hvis overskuddet ikke er der. Det er trods alt en krævende hobby.

Jeg tror desværre ikke, at her er så meget liv længere, så jeg har nok været heldig med den respons, jeg har fået. HN er nok desværre nået derud, hvor muligheden for genoplivning lidt er forpasset. Det er ærgerligt, for det kunne altså noget dengang.

Mette(Fjolle)

Jeg har stadig mange heste i mit liv. Flere end nogensinde faktisk. Heldigvis.

Jeg har nok bare opdaget at jeg ikke nødvendigvis behøver at ride dem. Andre interesser er kommet til.

Jeg har hele tiden ejet nogle heste. Lånt ud til en yngre rytter og sammen med hende fået mange oplevelser med mine heste.

Her på ejendommen græsser også en lille flok palomino- eller cremellofarvede ponyer. Et projekt manden og jeg kastede os ud i for 15 år siden.

Jeg har i mellemtiden også erhvervet mig et par bonus-svigerdøtre, som naturligvis har heste. Den ene bor længere nede ad vejen og der græsser både varmblodsheste, welsh-ponyer og mini-knabstruppere. Welsh-ponyerne er netop indkøbt til barnebarnet.

Så der skulle være potentiale for at der stadig er lige så meget hest i mit liv, som jeg selv ønsker.

Hestelivet tager hele tiden nye veje.

Det er så hårdt at sige farvel til sin bedste ven, også selv om man godt ved at det er den rigtige løsning.

Jeg har selv lige sagt farvel til min Dolcemus, som knapt 15 år gammel ikke kunne mere, gigt i benene og kunne ikke længere holdes smertefri

Nu er Salina så kommet ind i mit liv, en 6 års oldenborg hoppe (forædlet). Salina har ikke prøvet så meget endnu, kåret/ tilredet, fået 2 føl og så redet igen.

Vi skal så igang med at lærer hinanden at kende og komme godt i gang med ridningen.

Hyggeligt at så mange af "de gamle" er med i denne tråd

... at finde den rigtige makker, når man har haft "den perfekte hest!

Jeg måtte sige farvel til Baloo for ca 2 år siden - og midt i det overophedede hestemarked ledte jeg så efter en værdig afløser.

Efter flere måneder fik jeg endelig lov at prøveride en hest - de fleste gange var jeg for sent på den, har også oplevet at komme ud til en prøveridning og hesten så var solgt for et par timer siden. Denne hest var den rigtige størrelse og alder - og der var 10 på venteliste til at se hende efter mig. Så jeg sagde ja.

Hun var lærenem og havde helt klart ja-hatten på overfor nye opgaver - men var ALT for følsom og "hurtig i hovedet" til mig. Vi passede slet ikke sammen. Desværre havde hun haft en MEGET omkringfarende tilværelse det seneste år før jeg købte, og da jeg besluttede mig for at sælge, var det vigtigt for mig at finde en køber hun passede med - IKKE at hun skulle sælges hurtigst muligt. Så det tog ca 6 måneder at finde en jeg stolede på ville passe til hende. Og heldigvis har jeg fået tilbagemeldinger om at det går supergodt - så jeg håber at hun har fundet et hjem for mere end et par år.

Nu leder jeg så efter en afløser igen.

Jeg er så heldig at have en fjordhest på prøve - det er en fantastisk mulighed for at finde ud af om vi passer sammen og om han kan lære at blive den hest jeg gerne vil have. Foreløbig tegner det godt.

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle have en fjordhest, tænkte jeg var for tung. Men efter et større vægttab og efter at have prøvet en bekends gule, synes jeg pludselig at det var forsvarligt.

Så hvis alt går vel de kommende par uger, kan jeg sætte et hestenavn efter mit navn igen

Husker skam godt Gry og alle de andre heste, brugte jo timer herinde før i tiden.

Det tager lidt tid at komme sig over tabet af sin soulmate, og man glemmer dem aldrig

Jeg mistede min gamle dreng i 2019, og da jeg havde en smadret hofte så stoppede mit hesteliv ligesom der.

Jeg har så i mellemtiden brugt en masse krudt på at træne hund, da min mand fik en schæfer men ikke har den store interesse i brugshunde træning så den tjans har jeg overtaget.

jeg fik en ny hofte i 2019, og for 1½ år siden mente min gamle rideveninde at det var på tide jeg kom til hest igen
Så nu rider/passer jeg en lidt udfordrende hest ca 1 dag om ugen. Det passer mig fint tidsmæssigt.

Hilsen Anne