Okay.
Svaret er IKKE baseret på opslag, og det er morgen og jeg ville helst kunne tegne for at forklare, men.
Naturvidenskab er cool (ligesom superhelte med bowtie) og mit badeforhæng ER det numeriske symbol.
Start med at kigge på det periodiske system.
Du kan læse det som et skema.
Atomnummeret er antal af poditroner i kernen.
En kerne består af positroner og cirka lige så mange neutroner. En kerne kan holde lige så mange elektroner som der er positroner.
Brint har 1 positron og ca 1 neutron, vejer derfor ca 2. Helium har 2 positroner, ca 2 neutroner og vejer derfor ca 4.
Atomer består af en kerne og så en sky af elektroner, der svæver udenom.
Elektronerne har en tendens til at lægge sig i lag.
Brint og helium er i øverste række, fordi deres elektroner er i et lag.
Lithium og så videre indtil neon i lag 2 har 2 elektroner i første lag. Og så resten i andet lag.
Resten?? Jamen, efter lag 8, så er atomer mest villige til at have noget med 8 i yderste lag.
Så, hvis hydrogen eller lithium sidder op at et andet atom, der kan "absorbere en elektron, så er litium tilbøjelig til at læne sig op ad det atom.
Den enlige elektron i yderste lag for hydrogen, litium og så videre i første kolonne" flyver skævt", forlader ikke sin egen kerne, men i stedet for at flyve rundt, så flyver elektronerne i en æggeformet sky, tæt på den der vil låne.
Fluor, klor osv har 7 elektroner i yderste lag. @!#$ 7! Det er så tæt på 8, hvis man nu trækker i helium eller litium elektron, så kan både litium og flour lade somom de har de perfekte antal elektroner yderst...
Så det gør atomerne og derfor giver det meget stabile kemiske bindinger.
Helium, neon osv HAR det perfekte antal elektroner yderst, så de vil ikke reagere og hive eller give elektroner.
Vand, hvad er vand?
Ilt vil meget gerne have 2 elektroner, der kan svæve tæt på, så der er perfekte 8 elektroner yderst.
Hydrogen har en elektron, og donere gerne, så man er tæt på perfektion.
... Og så er det her jeg gerne ville tegne og give forståelse.
|
