Nå, men jeg kørte til Aldi i dag, og der var ikke mange mennesker, og meget høflig afstand, så for en gangs skyld kunne jeg smide mine varer på båndet, betale for dem og smide dem i vognen uden at være svedig og stresset. Tak!
Jeg besidder åbenbart en art kassekø-magnet: Jeg går til kassen, der er tomt og øde som i Antarktis (uden pingviner, altså!), og vrumm har jeg hele resten af butikkens kunder bag mig (som pingviner), og normalt er jeg meget large med at lade folk gå foran (modsat pingviner), hvis de ikke har så meget...
(Aldi i Søndersø flyttede sidste år til der, hvor Fakta (nu lukket) lå- og det er en KÆMPE butik med masser af plads/gangarealer.)
Jeg kom ud i god form (med alt for mange varer- som altid! (Jeg er ikke en pingvin). Så stod der sørme en K30 på den ene side og en invalidescooter på den anden side af min tohjuler, Og der var IKKE 2 meter på hver side (ejerne må have været pingviner), så jeg måtte vente med at pakke sammen. Det gik dog, jeg har jo tid nok. Gutten tv for mig var nu flink nok. (Men med langt hår og skæg).
Men: Inden jeg overhovedet fik entreret butikken, så var der nær sket en ulykke, og jeg fik min daglige motion!
Jeg parkerer, går hen og henter en vogn, og UPS! Der er planter til salg, som jeg jo lige skal kigge nærmere på, så jeg løfter på de der små trekantede skilte i plantebakkerne, for at kigge på sorterne, og udvælger efter en vis overvejelse en bakkefuld små, men kraftige og buskede planter i en god mørkegrøn farve.
Så vil jeg overføre den til vognen, som er pist borte! Den har åbenbart fået et akut anfald af separationsangst, så den er på vej tilbage mod folden, hvor de andre vogne holder- medførende min rygsæk.
Ego efter i skarpt trav med plantebakken, men så ser det ud til at vognen efter et kort kindkys hos kammeraterne hellere vil se nærmere på en parkeret nydelig grå bil, så jeg kom i galop, og kunne se, at det ville jeg ikke kunne nå! (Jeg er måske alligevel lidt pingvin?).
Heldigvis var grunden så endelig så tilpas jævn, at den løbske vogn, drejede til siden, og satte farten ned, så jeg nåede den i tide.
Og jeg stod: "For hulen!"- mens en mand gik forbi og grinede ad séancen, eller også smilede han bare meget stort og venligt til mig.
---
Det var da noget af en udmelding Mette F. kom med, men vel ikke mere end, hvad man kunne forvente nu, hvor de ikke mere tester/raskmelder folk. Men en fin tale Megrede holdt- faktisk bedre end Nytårstalen. Men efter samme skabelon.
.