Hej

ja, det er dælme et godt spørgsmål som der nok er 100 svar på.

jeg synes det er fint nok at du har en opsparing til dine hesteudgifter, for hvor skulle pengene ellers være kommet fra da du stod med en stor regning 🤔

Herhjemme har vi de sidste 10 år gjort sådan at vi har regnet ud for mange penge vi skal/ vil bruge på hus, biler, hund, faste udgifter, børn, mad, ferier og opsparing og så sætter vi 50% ind på fælleskonto hver. Vi tjener ca det samme +/-
Resten må vi så gøre med som vi har lyst. Nu har jeg ikke hest mere, men da jeg havde så betalte jeg den helt selv.
Nu kører vi det heller ikke mere diktatorisk end vi sagtens kan betale noget af vores private penge til fællesting og viseversa

Men måske I trænger til at sætte jer ned og lige få kigget økonomien igennem og finde ud af om det kan gøres anderledes 😊😊

hilsen Anne

svært ved at gennemskue logikken bag "surheden" - og så får jeg altså ticks i mellemvær grad af sætningen: "Han siger: hvis jeg har råd til at lægge tusindvis af kroner til side, så har jeg jo snydt familien for de penge."

Først og fremmest, antager jeg at han er vidende om, at du har heste, og at omkostninger - løbende såvel som uforudsete - er en (stor!) del af det game...

Dernæst, må det da klart være at foretrække, at du på forhånd har sørget for en buffer til det uforudsete, fremfor at du havde været nødt til at bruge måske netop en fælles ferieopsparing på dyrlægeregningen.

Så for mig lyder det som om, at det grundlæggende issue er, at han føler hesteholdet trækker for mange penge ud af kassen, syltetøjskrukke eller ej...

Hvad er en god løsning - tjaaa... at I bliver enige om, at når man har valgt at have dyr, indgår de i "familiebudgettet", forstået på den måde at f. eks. dyrlægeregninger er nødvendige udgifter, der naturligvis skal være penge til, også selv om det bliver på bekostning af noget andet.

Det er den model vi bruger - vi har så helt generelt altid haft fælles økonomi & konti.

Er det ikke en option, må I forsøge at nå til enighed om en fordelingsnøgle for hvad hver især bidrager med til fælles kassen, hhv. kan disponere over - det fjerner ikke det underliggende issue, men kan muligvis lægge låg på diskussionerne om emnet.

Ellers står valget vel i yderste konsekvens mellem en tøsefornærmet mand - eller ingen heste...

/Dorte

Jeg bider mærke i at du skriver at din mand nu har opdaget at du har den her opsparing, hvis ikke han har vidst det hele tiden, så kan jeg egentligt godt forstå at han føler sig "snydt".

Jeg kender nogen hvor konen også havde sin egen opsparing, det var en fremtidssikring, så da hun blev træt af manden og ville skilles, så havde hun en en pæn slat penge til sig selv. Mens han havde smidt hele sin arv i renovering af deres fælles hus.

men 12-15K kan vel næppe udgøre en personlig fremtidssikring - højst en nogenlunde rimelig buffer til en akut dyrlægeregning....

Jeg bed også mærke i, "han har nu opdaget". Altså er der noget, som har været skjult for ham, og der er en stor sandsynlighed for, at det er det, han reagerer på.

Jeg tænker lidt, om familien som det set ud nu, ikke har råd til at tage på ferie?

Jeg tror, jeg ville sige: Skat, dyrlægeregninger kan være rigtig store. Men vi kan jo lave den aftale, at hvis beløbet bliver højere end eks. 15.000 kroner, så går resten til hygge for os alle sammen. Får jeg brug for at bruge af syltetøjsglaset, så er det først, når der igen er mere end 15.000 kroner, der kan blive brugt penge på familieting.

Nej, 12-15000 er ikke nok til en fremtidssikring, men uanset beløbet så virker det som noget hun har holdt skjult for sin mand, og føles ikke rigtigt for mig.

Jeg ville synes Britt's forslag lyder fornuftigt.

...det er jo individuelt, hvordan man indretter sig. Vi har bevidst valgt at have en fælles del og en individuel del. Vi har hus, barn og hund sammen.

Han har derudover sin bil og sine hobbyer. Jeg har 3 heste, som vi har gående hjemme. Hestene er mit ansvar og min udgift. De har altid været et vilkår - om end jeg kun havde én hest, da jeg mødte ham.

Heste ER en dyr hobby, og jeg tænker, at de kan være et issue, hvis økonomien er meget stram. Man vælger noget fra, når man vælger at have heste. Man vælger også en masse til.

Jeg tror måske i virkeligheden I skal finde essensen i problemet. Mon ikke, at der er mere i det end de syltetøjskrukken med dyrlægereserven?

Har din mand også en hobby, som kun er hans??
Har din mand samme "frihed" fra børn og pligter, som du??

Har din mand også et syltetøjsglas, som alene er for ham??

Hvis Nej til de tre spørgsmål, så forstår jeg ham altså godt.

Jeg forstår ham så ikke. Med mindre I sidder og hakker i det og ikke har salt til et æg.

Min mand ville da anerkende det fuldt ud, at jeg havde sat penge til side til fx dyrlæge. Vi har så heller ikke dele-økonomi udover det hus vi lige har købt.

Vi sætter ingen begrænsninger på hinandens udfoldelser. Han bruger penge på krims-krams, som jeg finder stærkt unødvendigt og jeg bruger en formue på bøger og livsvigtige sager - som han sikkert finder ganske overflødige.

Essensen er at man skal finde glæde i, at den anden er glad.

Hvad er alternativet til, at du ikke har din nødopsparing? Rammer den store dyrlægeregning, slår den så bunden ud af økonomien og han kommer til at mærke mangler på andre områder (end ferie)? Ville han ikke blive stinkende sur over at skulle aflyse en ferie, fordi din hest var syg?

Nej, ærlig talt. Jeg forstår ham ikke.

Bunder hans utilfredshed mon ikke i noget andet?

Kære Leonidas

Jeg synes din mand er urimelig i dette tilfælde. Hvis I betaler en aftalt procentdel af jeres faste indkomst til jeres fælles økonomi og den resterende del er jeres egne til at bruge, så kan du da ikke lastes for at kunne spare op. Pengene er stadig af dine 'egne'. Mht din sporadiske ekstra indkomst, så står det vel egentlig også din mand frit for at have sig en ekstra indtægt.

Jeg synes i bund og grund det er småligt af din mand at blive sur - ud fra det jeg læser og tolker i dit indlæg.

Det er jo forskelligt hvad man priorterer og hvordan man gør det.

Helt ærlig, konstallationen at man for de penge kunne komme på en ekstra uges ferie sydpå. Hmm ja, men måske er det bedre at have ro i de 51 andre uger om året ved at have økonomi til sin hobby som glæder en hver dag.

-En løsning kunne være at 25-75% af din ekstra indtægt gik til det fælles og de blev øremærket familieopsparing.

Den er lidt svær at fixe, her på bagkant.

Da jeg jo af gode grunde ikke kender jeres økonomi, er dette blot et forslag til hvordan i evt kan gøre.

Der skal laves et budget med alle faste udgifter (ikke heste)

"børnebudget" tøj - sko - frisør - lommepenge osv.

Der laves et ferie / oplevelses budget/ opsparing

Evt fast beløb til opsparing - uforudseteudgifter (vaskemaskine - støvsuger - køleskab osv.)

Så har i det beløb, der skal indbetales hver måned.

Om i så skal indbetale i forhold til jeres indtægt, eller efter beløb, det må i selv finde ud af.

I skal måske også aftale hvor meget af din ekstra indtægt, der skal ind i fælles kassen.

Eller måske skal din "syltekrukke" bare være synlig? Og have et Max. beløb i opsparing?

Når i så hver især har indbetalt jeres part, så er resten jeres lommepenge. Og hvis du vil bruge dine på heste og han vil bruge sine på frimærker, så kan den anden ikke blande sig i det.

Men måske er det slet ikke der skoen trykker, måske er det den tid hestene tager fra familien?

Måske kan du "nøjes" med en hest?

mange tak kloge hestesøstre.

Det er jo så sindsygt svært at være hestepige i en familie hvor resten bare synes en hobby er dyr og kedelig. Og heste ER en sygt dyr og tidskrævende hobby, hvor jeg faktisk tit kan mærke at min mand gerne ville have mig mere hjemme.

og her kommer udfordringen så..jeg er super dårlig til at være hjemme/indendørs. Det er helt skørt, så hurtigt jeg keder mig og stresser. 10 dages badeferie er et regulært maraidt for mig.

Min mand elsker f.esk at stå på ski- men jeg hader det, da jeg er helt utroligt højdeskræk og kort og godt dør i en lift.

Min mand derimod elsker at være hjemme og hygge sig. Det er også derfor at jeg tjener en smule mere, da jeg arbejder mere ( en del dog om aftenen foran computeren med mine ekstra projekter.)

Jeg tror sagen er den, at han ikke sparer op til det HAN vil? vi har efter at der er indbetalt til fælleskontoren og fællesopsparingen ( vi har bilopsparing, ferieopsparing og børneopsparrringer UDOVER den alm fælleskonto som dækker hus, mad, forsikringer, ungernes klaver ect) det samme beløb tilbage "til os selv". Jeg sætter 15.000 ind på den konto hver måned, hans sætter 12.

sagen er den, at jeg så lever meget spartansk og bruger pengene på heste frem for tøj, byture, andet.

Hvad han bruger sine penge på, aner jeg ikke?

Så det jeg har snakket med ham om, er at finder finder ud af ting som HAN godt kunne tænke sig- en skiferie med vennerne? en tur til folkemødet på Bornholm? festival?

og så skærer jeg ned på hesteholdet..Lige nu fylder den ældste 26 år, så jeg tænker at der må naturen da snart gøre en ende på den sag? jeg ifoler heller ikke og så har vi talt om at købe en gård og flytte på landet.

Det er nemlig sådan at mine børn meget gerne vil være i stalden og elsker udelivet så meget som jeg gør.

Hvor meget går i ud at spise på restaurant eksempelvis? Hvis I sparer nogle penge der, så vil I have flere penge mellem hænderne. Jeg synes dog, at du ikke skal bruge alle pengene på hest, hvis I har fælles økonomi. Husk at lade din mand få en bid af kagen også - det er altså kun fair!

Så deles I om de faste udgifter, men du tjener selv noget ekstra, som du sætter tilside. Det kunne din mand vel også gøre?

Min mor fik i sin tid også honorar (B-indkomst), som regel blev de penge brugt til gaver/ferie, men det var min mors penge, og hvad de blev brugt til- blev min far altså ikke blandet ind i.

Nu har jeg selv fællesøkonomi med min samlever, dvs lån og faste udgifter, men det er tit mig der betaler mad, og kattenes medicin/dyrlæge. Jeg har også lidt flere penge, og jeg ville da ønske, at jeg kunne spare op!

Men jeg ved da ikke, hvor meget min samlever har tilbage på sin konto (han køber da tit dyrt dims/elektronik), men han ved da heller ikke- hvad jeg har. Jeg har lige købt en ny sofa, som ikke var dyr, men den gamle var så slidt og nedsiddet, at jeg ikke kunne sidde i den uden, at få ondt.

Nu er det måske nemmere uden børn, det er det nok! Men at du sparer op af dine egne penge, og bruger dem, det synes jeg ikke, at manden skal være misundelig på. Eller vil han være med til at betale en kæmpe dyrlægeregning?!

Det kan sagtens være at jeg tager helt fejl, men som jeg læser det er din mand blevet sur/ked af at du havde holdt syltetøjskrukken hemmelig ? Måske havde han syntes det var ok hvis nu du havde været åben omkring det?

Og det er helt fint at have ret til sine "egne" penge - der er mange måder at have fælles økonomi på.

Jeg kan kun fortælle hvordan det er hos os - lever sammen på 27ende år med manden i mit liv, 2 store/voksne børn, 1 hest. Manden og det ældste barn dyrker fodbold - mindste barnet og jeg har hest. 100% fælles økonomi, vi snakker sammen om hvad der er vigtigt for os at bruge penge på - og finder altid en løsning i fordragelighed. need to have og nice to have. om det er fodboldrejsen eller det vigtige hesteudstyr...

Jo, det er en dyr post at have hest, og derfor er det også vigtigt at få snakket om det, hvordan det giver livskvalitet og beriger vores hverdag at konen kommer glad hjem fra stalden.

Happy wife - happy life som min mand siger.