Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Fællesskab på landet m. selvforsyning
Forfatter: 
Dato:  12-03-2019 18:21

Halløj Heste-elskere :)

 

Efter utallige google søgninger, bliver heste-nettet ved med at poppe op med fede debatter om at bo på landet. Så efter en længere overvejelse bliver det her startstedet for min idé. :)

 

Jeg har siden jeg var 20 drømt om at komme væk fra hovedstaden og ud på landet og bo, og med tiden har det også udviklet sig til drømmen om at blive så selvforsynende som nu muligt. Nu er jeg fyldt 25 og begyndt at tænke, why not?

 

Drømmen om at eje et stykke jord, stort nok til at kunne dyrke sine egne afgrøder, ha' høns, ænder osv. plads til at ha' dyr af alle typer, drømmen om et mere frit liv, hvor hverdagens opgaver, ikke nødvendigvis bliver nemmere, men bliver noget andet end de forbrugergriske vaner man får når man lever i storbyen!

 

Jeg har så også indset at den drøm nok er lidt svær at realisere alene, specielt for en byboer som mig, som måske også kunne gå hen og blive lidt ensom hvis jeg kun var for mig selv.. Og derfor er tanken om et fællesskab faldet mig ind. ikke nødvendigvis et bofælleskab hvor alle bor under et tag, men på en grund stor nok til måske 4-5-6+ mennesker kan slå sig ned som de har lyst til.

(jeg vil her gerne frabede at starte en debat om byggetilladelser osv..)

 

Jylland er selvfølgelig the place to go, og jeg har sat mig for og givet nærmeste familie besked om at skifte djævleøen ud med den jyske hede. :)

 

Nu til det store spørgsmål, er det mon til at finde folk der kunne ha' interesse i den type livsstil? et liv hvor man er fælles om at få mad til køleren og tør stole på sine medmennesker?

 

Økonomisk skal man jo selvfølgelig kunne klare sig selv, alle har brug for et job..

 

Som skrevet er jeg selv 25, men alle aldre er velkomne. :)

 

Jeg kunne selvfølgelig skrive meget mere endnu om planer og mulige steder osv osv, men vil hellere stoppe den her og se om det kunne fange nogens interesse. :)

 

Opslaget bliver også delt i andre forummer for at kunne sprede budskabet til så mange som muligt.

1
1
Svar på denne tråd
 
 Der er jo massere af muligheder
Forfatter: 
Dato:  13-03-2019 08:43

Der er jo masser af muligheder- også hvor du ikke skal starte helt fra scratch eller for den sags skyld flytte til Jylland.

 

Har du kigget på sådan noget som Permatopia ved Karise?

 


 


 


- AEA

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svaret
Forfatter: 
Dato:  13-03-2019 14:46

Valget om at forlade sjælland har ligget i kortene længe, og har længe vaklet mellem om det skulle være sverige eller jylland. Og med tiden har jeg indset at det nok tiltaler mig mest at blive i dk fremfor at flytte til sverige.

 

Jeg har kigget en del på Permatopia, og jeg elsker konceptet! men prisen og den størrelse de har gjort det til er mere end hvad jeg havde forestillet mig. Mindste bolig er 76 m2 og koster 5800 kr om måneden i leje..

Til sammeligning kan man på fenø blive en del af tiny house projektet, som også har delvis selvforsyning, her koster en plads til et tiny house 5700 om året. dog har de, af hvad jeg ved, ikke dyrehold. Som for mig nok er noget af det vigtigste. :)

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Frilandsliv
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 11:25

Jeg synes, det er en frisk ide, og hvis det ikke var fordi, jeg allerede havde afprøvet den, så kunne jeg godt være fristet

 

Men som du selv er inde på, så er det ikke så ligetil, og der er meget, der skal læres. Jeg vil anbefale dig at prøve det af først i et etableret 'brug'. Det kan jo være, at du i den proces finder ud af, at det alligevel ikke er dig, eller at du møder nogle ligesindede, der med tiden vil være med til at starte jeres helt eget (det er nemmere at stole på folk, man kender). Der er flere af den slags steder rundt omkring.

 

Og så en kommentar om omkostningerne: du skriver, at du synes 5800 pr måned er dyrt, men der er også en betragtelig månedlig udgift forbundet med at købe en egnet ejendom (også i det mørkeste Jylland), hvis der skal være jord nok til både husdyrhold og til, at der kan dyrkes grønt til eget forbrug, samt at der skal være en tålelig bolig til 4-6 personer. Og det især hvis det også skal ligge indenfor rimelig transportafstand til arbejdspladser. Så med mindre du står med købssummen på lommen, så skal du jo regne med låneomkostninger udover ejerudgifter samt penge til investeringer, materialer og reparationer. Og hvis det ikke fungerer, skal du være forberedt på, at der kan gå et par år, før du kan få det solgt igen til en rimelig penge.

 

Jeg håber, du lykkes med det trods alt

 


Nu med skovtursquarter

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg her faktisk...
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 12:01

... haft lignende tanke om en slags fællesskab - og kom frem til at HVIS jeg skulle det, skulle det være noget med at købe et sted det var stort nok til separate boliger og så lave det som andelsforening.

Præcis som en andelslejlighed i byen hvor man har sin lejlighed og et kælderrum - her skulle det så bare være en andel der f.eks. var f.eks. "75 m2 lejlighed, 2 hestebokse, 1 hektar jord".

 

Så kunne hver andelshaver gøre præcis som de ville med det de har (inden for de vedtægter man nu beslutter) - nogen vil måske dyrke grøntsager på det meste af jorden og have et par får på resten - og bruge hesteboksene som opbevaring - og det er ok - nogle ville måske slå sig sammen og dyrke deres jorlodder i fællesskab og dele udbyttet - og andre igen ville måske blot bruge jorden til græsning til et par heste. Nogle ting vil det give mening at være fælles om (f.eks. 1 stor hønsegård frem for 6 små - og så fordele æg efter hvor mange høns hver især vælger at have), fælles folde hvis 2 andelshavere har heste der trives sammen og i øvrigt kan enes om det - osv...

Fordele ville være at man rent økonomisk nok ville være bedre stillet end ved køb af en hel gård selv - og at man selvfølgelig kan dele vedligeholdelses opgaven mellem sig.


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Gode svar!
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 13:54

Til Kirstine:

Der er helt sikkert meget at lærer, det kommer man ikke udenom, man skal være frisk på at lære noget nyt fra nu af og mange år frem. :)

Det med at prøve det af har jeg også tænkt meget på, men jeg har bare ikke rigtigt haft held med at finde noget lignende, udover Permatopia, som jeg jo som sagt syntes ligger lidt højt.

5800 er måske også forkert og sige er dyrt, ved selvfølgelig godt at der udgifter ved alt, men for et lejemål hvor jeg ikke ejer en anpart i jorden og ikke har noget indvirkning på hvilket afgrøder der bliver sået, og bare for tildelt en række opgaver, syntes jeg det er for meget. :)

Alle projekter skal starte et sted og man skal selvfølgelig lære folkene i projektet at kende før man går igang, men tænker det er sådanne ting der ville kunne lade sig gøre ved at mødes ude i den virkelige verden. :D

 

Tak for opbakningen :)

 

Til Lisbeth:

Jeg kan godt lide dine tanker! og andelsforening eller anparteje igennem en samejeoverenskomst er også det jeg er kommet frem til måtte være den bedste løsning. Hvis det er okay med dig så tilføjer jeg dig lige som ven. På et tidspunkt bliver der nok oprettet en anden form for chat hvor der vil kunne blive luftet flere idéer og muligheder :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Herfølge
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 14:37

www.berlingske.dk/samfund/peter- aalbaek-vil-bygge-oeko-landsby

 

Peter Ålbæk forsøger at lave et fællesskab i Herfølge, måske ikke helt det du søger?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det lyder fint...
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 14:49

Jeg måtte lige ind og se på Permatopia - jeg kan godt lide nogle af tankerne bag, men for mig lyder det "for stort" - med så mange beboere, har hver enkelt jo ikke den store indflydelse.

Jeg kan godt lide tanken om en del fællesskab - og to dele selvstændig bolig. Og for mig er der mere tale om at jeg gerne vil have en bolig med plads til min hest end direkte selvforsyning (selv om en køkkenhave og et drivhus også er på ønskelisten)

Når jeg har læst om forskellige typer af den slags fællesskaber, har de ofte været centret omkring familieliv (jeg bor alene og har ikke børn), økologi og måske lidt for "frelst" for mig. (ikke at jeg ikke helst vil være økologisk og bæredygtig, men jeg står af et sted mellem muldlokummer og fællessang )


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Peter Ålbæk
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 15:00

Sjovt at jeg ikke er faldet over det før, syntes ellers efterhånden jeg har søgt nettet tørt for de emner.

Nu var planen ikke og lave en helt landsby i den størrelses orden, men det skal da nok være spændene at følge med i :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lisbeth
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 15:17

Helt enig i det med permatopia, skalaen er for stor og den enkelte har slet ikke nok at skulle ha´ sagt. :)

 

Netop derfor tiltaler et bofællesskab mig heller ikke. Min bolig skal gerne være mit sted. Men en fælles jord der er stort nok til alle kan have deres sted.

Fællessang er noget der høre til på en højskole, ingen andre steder. :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Netop...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2019 09:50

... jeg skal også have mit eget køkken og bad og kunne lukke min dør og være alene.

Jeg ville ikke have noget imod at der var noget fælles - et fælles selskabslokale (hvis alle boligerne måske er lidt små). Er man f.eks. 4-5 andele, kunne man også (uden at det blev for stort og for besværligt) spise sammen en gang om ugen eller hver 2. uge. Men det er jo forskelligt hvor meget fællesskab folk har behov for - og hvor meget alenetid man har behov for (jeg er lidt introvert, så en fællesmiddag om ugen vil nok endda være at stramme den for mig)

Jorden vil jeg gerne have for mig selv - men med mulighed for at samarbejde efter ønske og behov.

Lige nu bor jeg til leje på en gård, og det er superdejligt at bo med hesten og det passer mig fint at deltage i staldarbejdet (jeg har en aftenfodring om ugen og hele stalden hver 4 weekend) - men når jeg "kun" er lejer, har jeg jo ingen indflydelse på hvad arbejde jeg egentlig har. Lige nu er der 6 heste på stald og 2 løsdrifter - men vi har været oppe på 18 heste på boks - så var der altså meget arbejde. Så at have mit eget, vil for mig også meget inkludere at JEG bestemmer hvordan min(e) hest(e) skal passes og hvordan arbejdet skal tilrettelægges.


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lisbeth
Forfatter: 
Dato:  15-03-2019 14:10

Dine idéer er gode, og slet ikke langt fra hvad jeg også går med af tanker om det. Jeg er heller ikke selv som person en der gider være social konstant og alene tid og plads er et must have. Jeg arbejder på at få lavet en side hvor folk der skulle være interesseret kan melde sig på og kan komme med idéer og feedbacks til projektet, håber du har lyst til at melde dig ind når det er oppe og køre. :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  15-03-2019 16:25

Hej igen

 

Nu er Permatopia næsten afskrevet- og det er også helt fint :-). Men jeg vil nu alligevel foreslå dig, at du besøger de steder, som er i dine overvejelser.

 

Permatopia føles, i min optik, ikke så stort når først man er - og et større fællesskab giver også plads til mere alenetid, da arbejdsopgaverne kan dele ud på flere hænder. Ligeledes har alle huse også egen have, så der kan man helt selv bestemme, hvad man vil dyrke.


Jeg synes i øvrigt, at det er en god pointe, som en anden kommer med længere oppe, nemlig at prøve det af først.

 


 


 


- AEA

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Havenyt
Forfatter: 
Dato:  30-03-2019 12:44

Jeg vil anbefale havenyt.dk- det er godt nok en økologisk side, men der er alligevel hjælp til det meste. Bare du ikke nævner gift. :-)


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider