Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Medicin i restordre- har du prøvet?
Forfatter: 
Dato:  31-01-2019 19:38

Jeg har et par recepter liggende på et bestemt apotek, da de kan sende ud til en Lokalbrugs nær mig, så jeg kan hente & handle uden at køre langt. Jeg ringede så idag, da medicinen er ved at slippe op. Men en leverandør kunne ikke, sagde damen,og mens jeg sad i røret (det gjorde jeg ikke! Jeg "hang kun på" :-) ), så ringede damen til en anden grossist, men der er det også i restordre.

 

Det er jo ikke så godt.

 

Hvad gør man så? Det er sådan set livsvigtig medicin (for stofskiftet), jeg kan få det i den høje dosis, men det i den lave haves ikke.

Dosis er 1 høj + 1 i det halve 2 x dagligt. Man kan vel ligesom ikke bare fordele det ud i 3 højdosis pr døgn???

 

Jeg er på herrensmark her.

 

Mvh

 


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvormange mg?
Forfatter: 
Dato:  31-01-2019 20:03

Du behøver ikke at skrive medicin navn, men hvormange mg er højdosis og hvormange er lavdodis, hvis du tager 3 gange højdosis får du alt for meget...

hvis du ikke vil svare her, så kontakt din egen læge og få vejledning.

Jeg arbejder som farmaceut / lægemiddelkyndig på apotek 😊👍

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svaret
Forfatter: 
Dato:  31-01-2019 21:11

Som det er nu er det 2,5 mg +1,25 mg morgen og aften (dvs med 12 timers mellemrum).

Det med 1,25 mg er i restordre, og så er det jeg mener, man nok ikke kan tage 2,5 3 gange i døgnet- vel? Det er noget stofskiftehormon.

 

Ja, jeg må ringe i morgen.

 

Jeg har til week-enden over, men kontaktede apoteket tidligt for en sikkerheds skyld (her er der sne og frost).


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tabletdeler
Forfatter: 
Dato:  31-01-2019 21:57

Hvis det er tabletter, kan du købe en tabletdeler på apoteket. Det er nærmest en lille sliske du lægger tabletten i, når den skarpe kniv i låget trykkes ned, får du to halvdele. Det gælder kun helt almindelig tabletter, ikke med depot virkning eller lignende. Kapsler kan ikke deles.

Du kan jo spørge din læge om det er en mulighed...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kontakt lægen
Forfatter: 
Dato:  31-01-2019 22:02

Jeg ville ringe til min læge, det er nemlig ikke alle tabletter der egner sig til at blive delt.

Jeg arbejder i en lægepraksis og det sker ofte, at der er nogle præparater der er i restordre eller helt udgår... i de tilfælde må lægen finde ud af, hvad alternativet skal være. :-)

 

Gitte

0
0
Svar på denne tråd
 
 antal Mg
Forfatter: 
Dato:  31-01-2019 22:05

gad vide hvor mange mg du tager i døgnet.

hvis du tager 3,75 mg (2,5+1,25) morgen og det samme aften med 12 timers mellemrum, så vil det efter min mening være forsvarligt at tage 2,5 mg 3 gange idøgnet med 8 timers mellemrum.

I første omgang forstod jeg at du tog 2,5 mg morgen og 1,25 mg aften.....

håber det problem med leveringsvanskeligheder løser sig, det er der meget af pt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spørg din egen læge
Forfatter: 
Dato:  01-02-2019 06:57
Lige nu spørger du folk, som du ikke ved hvem er, om konkrete råd til et præparat vi ikke ved hvad er....

Dvs du får et svar, som du ikke kan tillægge så meget vægt.
Du har to muligheder.

1) Tæl de piller, du har tilbage. Find ud af, hvornår dine apoteker igen har pillerne. Måske har du nok piller alligevel?
2) Spørg din egen læge til råds.

Så får du svær, som du faktisk ved, at du kan regne med?
De svar du får her, må du tage med et gran salt.

Muligvis kan man uden konsekvens reducere dosis et par dage, eller ændre hvor stor en dosis man tager pr dosis.
Men det afhænger af diagnosen + præparatets farmakokinetik.

Men hvis du fx tager thycapzol, så er der delekærv.
Dosis deles ikke perfekt til præcist 2 halve doser, men tager du en halv om morgenen og den anden halve om aftenen, så får du rette dagdosis.
Men for pokker, jeg gætter.
Og jeg synes at du skal reservere dine helbredsmæssige spørgsmål til folk, du ved hvem er, og du dermed ved er kvalificeret til at svare sandt.

Venlige hilsner herfra.
1
1
Svar på denne tråd
 
 Nej, må ikke deles
Forfatter: 
Dato:  01-02-2019 19:55

De er glasurovertrukne (eller hvad man kalder det), og der står ingen steder på indlægssedlen at de må deles/knuses.

 

Hvis jeg har tabletter, der må deles (de har delekærv), så plejer jeg at bruge et af de der barberblade, der er beregnet til at rense glaskeramiske komfurer:De er skarpe, men kan holdes på- og kan komme i paphylstret efter brugen. Eller jeg knuser pillen mellem to spiseskeer (den ene oveni den anden).

 

Svaret på mit pilleproblem må desværre vente til på mandag. :-(

 

Men tak for jeres venlige svar. :-)


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider