Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hest og hund..
Forfatter: 
Dato:  25-07-2018 19:20
Hil jer - venlige mennesker!

Jeg har ellers været på købers marked længe, men i slutningen af juni snublede jeg over den hest, jeg nu har købt.

Jeg skulle have en western hest... En western hest, sagde hun! Han har været turhest, intet lavet i et halvt år, og sparsomt i halvandet år før det. Så - slet ikke western redet, og ikke alderssvarende uddannet. 9 år.
Jeg ville gerne have en hoppe - det er en vallak...
Jeg ville gerne have en paint eller quarter. Han er en ægte blanding af traver og palomino...
Gerne lidt lille, så man ikke skal løfte de Satan's western sadler så højt, og jeg har aldrig fattet fidusen ved store heste. Jeg holder meget af Wiz, som jeg har haft part på, men han er med sine 165 for stor. Væsentlig mindre, gerne tæt på 150. Aslan er 158 cm og du tænker ikke over forskellen, når han står ved siden af Wiz?

Ups.
Så jeg har slet ikke fundet det jeg søgte?Eller... Jeg søgte en kammerat, først og sidst og det er netop det som Aslan er. Cool med nye ting. På ingen måde doven, men stresser heller ikke.
Tilsyneladende trafiksikker, bundstabil, men synes samtidig at det er helt vildt fedt at prøve noget lidt nyt?
Hvis noget er farligt, og man lægger en guffer på det, så strækker han hals, og.. Ender med at æde det. Han har opdaget logikken. Farlige ting opfordrer jeg til at pille ved, og man får ros. Faktisk er ting ikke særligt farlige. Første møde: Vi snakkede på folden. Tog ham ind fra fold, ind i en tom, udmuget, rungende løsdriftstald mens et mellemstort stævne blev pakket ned udenfor. Western sadel på for første gang, red ham. Det var forresten nok første gang han blev redet i en hal? Han tippede da vi sadlede op, kiggede i starten under rytter - og så var det ligesom det.

Aslan forstår pointen. Jeg beder kun om ting, jeg ved at han kan. Nye ting er jo bare en kilde til ros? Så det er fedt!

(Igen - hvordan fanden lægger jeg billeder op fra mobilen?)

Et af mine langsigtede mål er, at udover han skal omskoles til western, så skal hunden lære at løbe hen til Aslan på kommando.
Og gerne noget i retning af at gå ved fod, når vi rider.
Jeg vil ride ud på tur med hund og hest...
Jeg skal ikke nyde noget af at have hunden i snor mens jeg rider - for hunden ER min førstefødte, min ledsagerske og der må ikke ske hende noget. Læringen skal være 100% hundesikker.
Hesten er forresten helt tryg ved hunden. Hun må rende rundt om benene på ham, det er bare fint. Hun er tryg ved ham, medmindre hans snude er tættere på end 20 cm. Han må ikke snuse?!
Lige nu går jeg ture med hund og hest (og en hjælper, der kan tage hund eller hest, hvis hesten imod forventning skulle reagere på noget).
Og har hende med på folden, hvor jeg hygger med hund, Aslan og foldmakkeren og hunden får lov til at løbe fra heste pære bunke til hestepære bunke og gøre de ting, hunde altid har elsket at gøre...
Og det går rigtig fint.

1) Hvordan fanden lægger jeg billeder op herinde fra mobil?
2) Gode råd til hunde/hest træning?
3
1
Svar på denne tråd
 
 Lyder dejligt...
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 08:20

Jeg ved ikke, hvordan man rider tur med hund - jeg gar aldrig gjort det. Men jeg tænker at du vel skal træne fra hesteryggen, ligesom du har gjort fra jorden? Blot skal hunden jo lære at gå på højre side (den går formentlig til venstre for dig, når du er til fods).

Vores hund løb ofte med, når vi kørte i hestevognen hjemme på kørebanen, og jeg lærte ham en kommando for at gå "på plads" på højre side af vognen.

Jeg har altid brugt "plads" for at få hunden på venstre side, og "hinter" for at få ham på højre side - ingen problemer i det.

 

Mht. billeder, så virker det umiddelbart mest logisk at køre dem gennem et "mellemled", såsom Facebook eller en PC.

 

Held og lykke med projektet, jeg glæder mig til at se både hesten og hunden

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
1
Svar på denne tråd
 
 Billeder
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 12:12

Billede

 

Som sagt før skal du vælge 'Almindeligt website" i menuen, som du finder under prikkerne i øverste højre hjørne af din browser på mobilen (eller et andet tilsvarende sted). Det er ikke svært, hvis selv jeg midaldrende humanist kan finde ud af det

Mht hunden tænker jeg, at det bare er at springe ud i det, hvis altså du har totalt styr på hunden. Og så er det vist som udgangspunkt ulovligt at have løse hunde på offentlige steder, men det må du jo selv om...

 


Nu med skovtursquarter

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mine tanker
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 23:08

Jeg tænker, at hunden som udgangspunkt skal være på venstre side?

Jeg rider vel i venstre side af vejen, og hvis hesten bliver forskrækket, frygter jeg at hesten kan ramme hunden, hvis hesten springer væk fra trafikanter - Dvs mod højre / ydersiden. Då hunden skal vel være på modsatte side, dvs indersiden.

Eller, er der noget jeg ikke har tænkt på?

 

Som udgangspunkt, så skal man have kontrol over sin hund, hvis man tager den med udenfor egen matrikel.

Det vil sige, at den er i snor, kan dækkes sikkert af på kommando eller har et sikkert tilkald.

Sådan har jeg forstået juraen.

- Der er naturligvis undtagelser. Skov, steder med anden skiltning, mv. Og så kan jeg bare ikke ride i skove, men måske kun på grusstier i parcelhus kvarterer?

And so what?

Jeg har gået 1-2 timer med hund, hest og en ven. Gennem parcelhusveje, en næsten glemt Park, over bro, hen til brugsen og købe is, zigzag gennem boligområder, under gangtunnel, forbi gående hunde, hilse på en børneflok i førskolealderen..

Lege lidt i den glemte Park på vej hjem. Zigzagge omkring sten, gå op og ned af stejle skrænter og lege lidt mere med træbroen.

En del af tiden gik jeg med hund, min ven med hest.

Senere gik jeg med begge dyr.

Til sidst gik hunden med min ven. Eneste måde hun kunne gå med poterne i skygge - det er så varmt at hunden sidste uge fik en brandvabel af fliserne...

Hesten er 100% tryg ved hunden.

Hvis bare hesten ikke snuser for meget, er hunden også tryg ved ham.

Jeg er ikke i tvivl om at det bliver muligt og godt...

Og hvis prisen for ture med begge firbenede venner er, at vi støder ind i andre medborgere og falder i snak, børn får en uventet, god oplevelse ved at hilse på godmodige dyr - så går det nok!

 

Hvis worst case er at gå i parcelhus kvarterer og snakke.. Jamen, menneske, hund og hest er alle sociale...

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Kan i se billeder?
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 23:12

Billede

 

Billede

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Første gang med bomme
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 23:14

Billede

 

3
1
Svar på denne tråd
 
 Første leg i longe.
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 23:20

Billede

 

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at hunden kan lære det. Altså longere, men også menneske, hund og hest at have en trekant af venskab og samarbejde.

Bemærk hunden.

Super glad, når jeg tager ridetøj på.

Er meget opmærksom på sit menneske.

Og bruger sin sunde hundefornuft og er god til at holde sig tæt på, men aldrig i vejen.

Og hesten krummer ikke et hår på nogen.

4
1
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  26-07-2018 23:30

Tillykke med hyppen. Var du ikke tæt på at købe en anden for nogle måneder siden?

Hesten betragtes som et køretøj, så du skal ride i HØJRE side af vejen. Nok derfor Sif vil have hunden på jeres højre side.

Grusstier er kommunerne ofte ikke vilde med, at man rider på, da de mener hestehove ødelægger de dyre stier. Jeg har flere steder oplevet ridning forbudt PÅ grusstierne, men tilladt ved siden af stien.


1
0
Svar på denne tråd
 
 Anden hest
Forfatter: 
Dato:  27-07-2018 07:58

Jo, jeg var helt overbevist om, at jeg skulle have købt en rød hoppe.

 

Quarter, hoppe, perfekt størrelse, lidt ung men perfekt grundarbejde lagt i ved tilridning osv. Lige det jeg søgte, på papiret.

Men stod halt i stive 6 uger, fra smed et par dage før planlagt overtagelse og, tjae, jeg sprang fra.

 

Men ham her, er også et bedre match ift kemi

 

 

 

Jeg er højre / venstre blind.

Hunden får vel to indstillinger under tur. Kommando : fri. Så bestemmer hun selv, men bruger sin sunde hundefornuft. Dvs render, hvor hun vil, men holder sig rimelig tæt på.

Kommando: ved hest. Holder sig nær hestens side. Hvis jeg rider i samme side som biler, så skal hunden netop ikke være mellem hest og grøft/hæk men på bilsiden? Så springer hesten væk fra bil, bliver hunden ikke ramt.

Det passer også med, at jeg til hverdag går med hund og hest, og hunden er samme sted ift hest, når jeg trækker dem, eller hvis jeg rider??

Hund ved venstre hofte, hest ved højre skulder.

1
1
Svar på denne tråd
 
 Røde hopper
Forfatter: 
Dato:  27-07-2018 09:07

Hundeopdragelse/ridning med hund har jeg ingen forstand på. Kan godt forstå, du sprang fra, og hvis kemien her er bedre er det nok godt nok, du ikke fik købt den første. Røde hopper har jo også ry for at kunne være nogle hystader, og når jeg tænker tilbage på de røde hopper, jeg har kendt, kunne jeg være tilbøjelig til at sige, at der er noget om sagen.


0
1
Svar på denne tråd
 
 Trafikken
Forfatter: 
Dato:  27-07-2018 09:42

Uha, du må endelig ikke have hunden yderst!

 

1. Hesten skal gå i højre side (som andet køretøj)

2. Som folk kører, ville jeg på ingen måde turde have hunden nærmest vejbanen. Altså rabatten - hesten - hunden - biler.

Foreslår: rabat med hund - hest på asfalt - biler.

 

Vi har flere gange oplevet, at det er godt man ikke stritter med tæerne, så var der nok røget et sidespejl på bilen :(

 

Mega sej hest du har der. Tror sagtens hunden kan lære at longere selv ;)

 


Jeg samler på vasketøj og gode oplevelser...............

2
1
Svar på denne tråd
 
 Pas på din hund
Forfatter: 
Dato:  27-07-2018 14:41

Bilisterne skal nok få øje på din hest og dig, men jeg tror ikke de ser din hund på venstre side af hesten, det har de for travlt og desværre ofte alt for meget fart på til at reagerer i tide. Hesten er at betragte som en bil i færdselsloven - derfor SKAL du ride i højre side af vejen. Jeg rider ikke på fortove, men kan godt bruge cykelstien, hvis rabat er for smal- også selv om vi ikke må.

tænk sikkerhed frem for alt- for hele jeres dejlige trekløver.....

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dengang da...
Forfatter: 
Dato:  27-07-2018 15:40

Da min hund endnu var rask og rørig nok til at tage med på tur, havde jeg hende lidt foran til højre, ca. ud for hestens hoved. Så kunne jeg se, hvor hun var, og det kunne hesten også, så skulle den finde på at ville længere ud i rabatten, ville den ikke rende hende ned. Jeg er ikke sikker på hvad kommandoen var, men det var noget hjuemmelavet i stil med "Frem" "Dér" "Gå-dér", og så "Stop", hvis både hest og hund skulle stoppe. I forvejen havde vi kommandoen "Si-den", når hunden skulle gå indtil siden, så en bil kunne passere i god afstand. Det virkede fint, og så vidt jeg husker, tog det ikke lang tid at indlære. Det værste var, når vi skulle passere et parcelhuskvarter, og jeg måtte af og på for at bruge hundepose. Det var bøvlet uden sadel. Jeg burde have opfundet noget i stil med en frugtplukker til formålet.

Turene var en fornøjelse for alle parter, og jeg har aldrig oplevet andet en smil fra de mennesker, jeg mødte. Jeg havde altid en snor med, så jeg kunne have brugt hvis det var nødvendigt.

Der findes vist en disciplin, som hedder "Horse and dog trail" men jeg har aldrig kunnet finde ret meget om det.

1
1
Svar på denne tråd
 
 forresten
Forfatter: 
Dato:  27-07-2018 15:41

jeg glemte helt at skrive til lykke med den dejlige hest!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Politikreds
Forfatter: 
Dato:  29-07-2018 15:37

Husk at tjekke om du må have hund uden snor i din by, der er forskellige regler for byer, jeg mener det er kommunen du skal henvende dig til. Hundeloven er vejledende og kommunerne kan sagtens have andre regler

 

Jeg vil også tro at du ikke overholder reglen om fuldt herredømme, når du sidder på en hest, men det må du jo finde ud af :)

 

Ridning på stier i parcelhus kvarter er forbudt, du må kun ride der hvor du må føre et køretøj, så ikke fortov, cykelsti og andre stier og heller ikke rabatterne. Hesten er ikke cykel ;) Så du må ride på vejen og faktisk ikke andre steder i byen. Ude i naturen er sagen en lidt anden, men ja primært kun på vejene (skovridning har andre regler).


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Højre side
Forfatter: 
Dato:  30-07-2018 10:48

Ja, nu er det nok gået op for dig - men ifølge færdselsloven, så skal du og din hest faktisk være i højre side af vejen. Uanset om du rider, kører eller bare trækker den.

 

Det giver i øvrigt også mest mening - jeg ville ALDRIG trække min hest, så den er mellem bilerne og mig. Hvis mine heste bliver bange for noget, er deres første reaktion at svanse ud til højre med måsen (de ved jo godt, at de ikke "kan" løbe fra mig) - og det ville betyde, at de stak bagenden lige ud i bilerne

Det går virkelig ikke. De må meget hellere stikke enden ud i rabatten.

Desuden gider jeg da ikke gå ude i græs, grus og brændenælder, mens hesten feder den på asfalten - det skal altid være mig, der har den nemme del, jeg er chefen.

 

Hilsen Sif

 


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
1
Svar på denne tråd
 
 God fornøjelse
Forfatter: 
Dato:  03-08-2018 11:41

God fornøjelse med at få hund og hest til at være med på tur sammen. Det skal nok lykkes, og du lyder til at have en fornuftig tilgang til tingene med begge dyr samtidig med at du er lydhør over for andre. Så kan det ikke gå helt galt.

 

Jeg kender en, der i sin tid red med både hest og hund - det var en border collie, og når den skulle have afbræk i at hyrde gæssene og lignende på gården, så kom den med på ridetur. Det gik fint.

 

Når det så er sagt, hvem pokker er det sure løg, der konsekvent giver en tommel ned på næsten alle indlæg i denne tråd? Det synes jeg da er demotiverende. (Ups - nu får jeg sikkert også en )

 

Med venlig hilsen

 

Kirsten

 


HUSK!

Kun en tåbe frygter ikke konkurrence fra en shetlandspony :-)

1
1
Svar på denne tråd
 
 næh.....
Forfatter: 
Dato:  03-08-2018 12:20

Næh er jeg kommet med i "tommel ned klubben" . Jeg tror Sif er æresmedlem.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt svar
Forfatter: 
Dato:  03-08-2018 21:38
Jeg sidder lige nu ude på marken, hvor Aslan og foldmakkeren gik indtil sidste uge.
Hestene er lige på den anden side af hegnet...

Nyder at se himlen skifte fra blå til lavendel, se hestene gumle.

Men jeg aner ikke, hvordan jeg skal aktivere/træne min hund i disse dage.
Hun lægger ved min side, sover, endelig er vi et sted, hvor det lufter lidt, og hun kan komme af med varmen, og dermed sove godt.... Måske jeg burde træne hende om natten? Mm, men nyder i fulde drag at hun sover ved min side og deler denne aftenlur på folden med mig...

Hmm.
Jeg må lige tænke over, hvor jeg skal træne hunden til at gå.
Hun har en lille (stor...) apati imod hestemuler i hunderumper. Lærer jeg hende at gå foran hest/rytter vil hun insistere på 5-10 meter sikkerhedsafstand til nysgerrige heste næsebor. Men det er måske også helt fint? Oder was??

I har alle set ok reklamer med holdet af fægtere, hvor at der er fejl i elektronikken til at registrere touché, så de har spasmer. I husker klippet, hvor at de tanker brændstof på bilen, men ikke kan ramme åbningen til brændstof tanken?
Det er en fra det hold, der giver tommel ned...
Eller også en, hvis tanker zigger, der hvor mine krøller...
1
0
Svar på denne tråd
 
 Hund venstre og højre
Forfatter: 
Dato:  08-08-2018 13:17

Nu er det godt nok nogle år siden, jeg havde hund, og de lærte, at de skulle gå til venstre, når vi gik- men til højre, når vi cyklede. Det var ikke så svært. Husk hunden må helst ikke gå i galop (hele tiden!), men har bedst af at trave, og at en ung hund skal startes blødt op og ikke gå særlig længe, den kan få skader på sit skelet/led, af at arbejde for hårdt.

Du kan i starten have hunden i en lang line (longe), så den ved, at på ture med hest, skal den gå til højre, og du har den under kontrol.

 

Hvis hunden (og hesten) har det med varme, så øv tidlig morgen/sen aften. Ellers kan du overveje at klippe hunden.


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hest hund
Forfatter: 
Dato:  12-08-2018 13:15

 

Tillykke med din nye titel som hesteejer. Den ser da meget pæn ud.

Er den palomino eller rød med lys man og hale? Ikke at det betyder noget. Bare nysgerrig. ;-) Elllllsker palominoer, men har en haffer nu, det lugter da lidt af guld.

 

Har selv redet meget med hund. Hesten skal acceptere hunden og hunden skal være så veltrænet, at man kan kalde den til sig, under enhver situation.

Dog så hader jeg at ride i områder med trafik jeg ikke kan trække væk fra. Når jeg har været NØD til at ride igennem byområder så hader jeg det, og gør det kun nødigt. Det er umuligt at kontrollere en situation man ikke er forberedt på og som involvere andre og det kan nemt udvikle sig til en farlig situation. Hesten KAN blive skræmt og hunden KAN gå i panik. Hvem vil du redde først?


Mine hunde har været vant til heste da jeg altid har haft hesten opstaldet hjemme og mine hunde har altid været super velopdragne. Vejene er forholdsvis øde og det har været super at ride, men nu er min hund en ældre dame og "den anden hund" den rider jeg ikke med!

 

At ride med hund er lidt som at navigere i trafikken i bil. Du kan køre efter regler og love, men pludselig møder du en eller anden idiot som slet ikke burde køre bil!

Så længe du er sikker på at have kontrol over situationen så er det bare afsted, ellers får du måske mere fornøjelse af din hest ved at ride uden hunden en gang i mellem.. :)


 

 

~ Anette

 

 

 

www.vind-alarm-danmark.eu

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hund og hest
Forfatter: 
Dato:  12-08-2018 17:16
Ifølge passet er Aslan palomino farvet.
Hale og man er hvid - med enkelte gyldne strå i kanten af manen.
Jeg ved ikke, om det er i modstrid med definitionen på palomino?
Han er hvertfald gylden og med et hjerte i matchende guld... Hvis han er for mørk til at kaldes palomino, så er han bare gyldenrød.

Hvis der skulle ske noget kaotisk, tror jeg på at hunden har meget Hundevisdom og kan passe på sig selv.
Men skulle jeg vælge, er det min soulmate og ledsagerske Saga der har førsteprioritet.
Kan man redde en løs hund, frem for hesten, man rider på...?

Jeg er ikke bekymret for tempoet.
Når hunden er klar til at komme med på tur, bliver det lange skridtture i omegnen.

Hesten accepterer fint hunden. Kigger langt efter hende, med venlig høflig interessere.
Saga har opdaget, at heste kan snuse til hunderumper! Det er hun sgu ikke helt vild med.
Men dagens højdepunkt er, når der renses hove. Et stykke mudder gravet ud af en hov er jo en delikatesse? Eller?
Og snakker folk på stien tæt på folden, mens jeg sidder med hunden og ser solnedgang, vil hunden gerne løbe ned til fondens kant og gø lidt af dem. Det er hendes hest - ligesom hvis der skulle passes på nevøer.
Jeg tror, at dyrene nok skal blive en del af samme flok.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kast håndtegn
Forfatter: 
Dato:  15-08-2018 15:59

Jeg har redet med hund ved siden i 15-20 år... og datteren samtidg som håndhest, den gang hun var for lille til selv at styre ponyen

 

Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har tænkt ret meget over det. Jeg mindes, at hund og jeg tog et par ture (uden barn og pony ) på vej uden ret meget trafik, hvor hunden lige skulle forstå. Men det tog et øjeblik og så lystrede min hund de helt samme signaler, selv om jeg var på hest.

 

Jeg tænker, at det måske kan være fordi, jeg udover stemmekommandoer også jeg bruger håndtegn til mine hunde.
Det betyder, at jeg klapper på låret ved "på plads", flad vandret hånd betyder "læg dig", løftet pegefinger "vent" osv. Og mine hunde lystrer signalet - også uden stemmekommando.

 

Det skal (til dem, som endnu ikke har opdaget det ) lige understreges, at jeg altså på ingen måde er særlig hyndekyndig, hundepsykolog eller hundetræner - så jeg har ingen ide om, om det er "den rigtige måde" at gøre det på. Det jeg ved er bare, at det virker for os.

 

Mvh

Nathasja

 

Ps. Min hest går i højre side af vejen og mine hunde går på min højre side - altså ind mod fortov/rabatten og væk fra bilerne.


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider