Jeg blev færdig som dyrlæge juni 2017 og må tilslutte mig meget af det de andre skriver 
Fantastisk studie, men det er benhårdt.
Arbejdsbyrden varierer jo dag til dag, men planlæg med 8-17 mandag til fredag til forelæsninger og øvelser, og så hjem og læse (varierer fra fag til fag!).
De første tre år er meget teori, blandet med lidt praktisk (anatomi, dissektioner, lab, osv).
Jeg startede med at have job i IKEA i første blok, det måtte jeg pænt sige op igen. Jeg kunne personligt ikke få det til at hænge sammen tidsmæssigt, men det er hvem man er.
Jeg kom som 12-tals pige fra gymnasiet, og var vant til at læse alt og tage noter til alt. Det betød at jeg havde 0 tid til overs. Universitetet var en benhård lektie i at lære at studere.
Der er ikke tid til at læse hele pensum, og det tog mig lang tid at lære, hvilket kostede tid og et par dårlige karakterer der bankede selvtilliden lidt i bund på bacheloren, indtil jeg lærte at prioritere min tid og effektivisere hvordan man læser/studerer.
Kandidaten er på en anden måde. Her er det meget mere blandet op med praktisk undervisning, hvilket giver et pusterum fra de lange dage med forelæsninger (ofte har man 50/50 i løbet af en dag).
MKR er så lige undtagelsen der trækker tænder ud, men ellers er kandidaten egentlig super, fordi det praktiske får det teoretiske til at give MEGET mere mening. Pludselig er det ikke bare udenadslære, men du kan sætte det op på noget og anvende det i praksis.
Jeg ved at nogle er lykkes med studiejob, men for mig fungerede det simpelthen ikke. Jeg SKAL have tid til at koble af og lave noget andet end at sidde til forelæsning, og så komme hjem og glo i en bog til langt ud på aftenen.
Der er også nogle der har haft hest; det har været mit indtryk at de ofte har fuldpas og part, så de ikke skal derud hver dag (det kan blive rigtig svært). Dog kan ridning også netop fungere som et pusterum.
Eksamensperioderne er hårde, fordi vi ikke har læseferie. Dvs. du læser til eksamen mens du har undervisning ved siden af, og der er ofte store mængder udenadslære.
Jeg vil allerede fra start anbefale dig flash cards. Hold op jeg ville ønske jeg havde brugt dem noget før, faktisk allerede på 1. år til anatomi..
Jeg var SÅ vant til at få 12 af at læse alting én gang og tage noter i undervisningen, slut. Men den strategi fungerede ikke for mig på dette studie. Der skal terpes igen og igen, og her viste flash cards sig at være en kæmpe hjælp.
Personligt brugte jeg siden BrainScape, her kan man også tilføje billeder og kan hentes som app på telefonen.
Det er et studie man skal ville. Det er hårdt men virkelig fedt! Jeg ser tilbage på min studietid med glæde. Der er masser af fede aktiviteter udenom studiet, muligheder for at rejse ud osv. Det er bare at gribe de muligheder, for de findes ikke når man er færdig!
Hvor hårdt et studie det er er selvfølgelig individuelt. Jeg kæmpede i starten trods jeg er super boglig, fordi jeg skulle lære at studere fra bunden. Det er ikke som gymnasiet.
Omkring bolig, så skynd dig at skrive dig op til boliger allerede nu. Ventelisterne er uhørt lange.
Det er gratis at skrive sig op på Kollegiernes Kontor, der fik jeg selv et værelse da jeg startede.
På de billige kollegier er det muligt at leve af en SU, men mange inkl. jeg selv tog lidt SU-lån hist og her i slutningen af uddannelsen, simpelthen fordi man når et punkt hvor man ikke orker at leve af rugbrød og gå i den samme hullede jakke
Så der er mulighed for at tage lidt SU lån og forsøde tilværelsen, hvis man står og mangler en ny vinterfrakke eller cykel.
København er en fantastisk by, og jeg savner den ofte (jeg har job i Jylland nu).
Beklager det blev lidt rodet. Pointen er at det er et hårdt men fantastisk studie. Du skal ville det, men så er det også det hele værd.
Noget andet folk glemmer at overveje: det er ikke et 8-16 kontorjob du kommer ud i, og det kan være psykisk hårdt. Den information havde jeg selv ikke tænkt på, da jeg søgte ind i sin tid, og bare havde et lyserødt billede af, at skulle ud og redde dyrene. Nu har jeg været færdig i snart et år, og det har føltes lidt som at tage kørekort.
Det er først når du kommer ud fra studiet, at du rigtigt lærer det! Det er op af bakke, man er nervøs og frustreret, man føler man intet kan og er ved at skide grønne grise, hver gang man kører ud til en ny patient 
Der er vagter, og det er både i hverdage og weekender, og biksen skal også passes i ferier og helligdage! Og derfor er det vigtigt at ville det. Én ting er at klare studiet, en anden ting er at forberede sig psykisk på, at du kommer ud på vaklende ben og står med ansvaret selv. Der er ikke noget turnus som lægerne har.
Hvis du er på klinik kan du måske trække på kolleger engang imellem, men er du fx udkørende har du kun den støtte, du kan få via telefonen, og helst ikke kl 3 om natten.. 
Man bliver frustreret og må kravle før man kan gå. Der er aflivninger, sure ejere og ting der ikke lykkes.
Hvad er så hele pointen? Pointen er når man begynder faktisk at få rutinen og KUNNE noget. Når man kører ud til et hornhindesår og ikke er i panik, men i stedet tænker "det har jeg prøvet før og jeg ved hvad jeg skal!". Når man får en ro og en rutine der gør, at du kan have mere overskud til ejeren også, når du VED du gjorde et skide godt stykke arbejde, når dyret kommer sig og ejeren er glad.
Når man ved man har gjort en forskel for et sygt dyr og en sød ejer og kan køre derfra, så er det det fedeste job i hele verden 
. Det er desuden muligt at have et studiejob ved siden af, men det kommer selvfølgelig an på hvor meget du kan holde til ved siden af. 