Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Erfaringer med strubepiber søges..
Forfatter: 
Dato:  28-03-2017 20:50

Min hest er blevet strubepiber efter en omgang kværke.

Han har stadig masser af energi heldigvis.

Og dyrlægens vurderede ham til at være let strubepiber, da hun lavede en kikkert undersøgelse på ham.

Men hvordan er det med stævner.. bliver jeg smidt ud af stævnebanen pga han nogle gange lyder som om jeg tager livet af ham når jeg rider ham...

Så har I nogle erfaringer ned strubepibning ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har
Forfatter: 
Dato:  28-03-2017 22:16

Jeg har haft en strubepiber, som startede mange stævner. Man kunne mest høre ham, når det var meget varmt - men han virkede aldrig hæmmet af det.

 

Han havde et utal af sejre og placeringer i dressur og har aldrig fået en bemærkning om strubepibning fra dommer, hverken mundtligt eller skriftligt.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

0
0
Svar på denne tråd
 
 også her
Forfatter: 
Dato:  29-03-2017 07:32

Jeg har en nu 16 årig hest som efter en slem gang halsbetændelse som ung hest blev diagnosticeret med let strubepiber.

 

Og jo som ovenstående kan man høre det, når det er meget varmt eller man hidser dem op, eller (i hvert fald for mit tilfælde) når jeg forlangte ham helt op i nakken.

 

Jeg har med fordel i svære perioder kunnet give ham noget "fresh breath" eller lignende som lige renser svælget inden en ridetur.

 

jeg overvejede op, men blev enig med mig selv om at vi alligevel ikke have evnerne til grand prix, så til mit forbrug gjorde det nok ikke noget.

 

Om han er vokset fra det eller ej (og det kan de jo ikke) så er det ikke noget jeg tænker over, ej heller nogensinde har fået en bemærkning om hverken af dommer, officials eller andre.

 

Håber du kan bruge mit svar til noget.

 

Pøj pøj med din hest



VH Heidi


Jeg kan forstå dit indlæg forkert og så beklager jeg,

men mit svar afspejler sig i min fortolkning af dit indlæg.

 

www.gravsnuderne.dk

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar...
Forfatter: 
Dato:  29-03-2017 08:11

Tak for jeres svar, de letter mit humør meget ?

 

Jeg søger gerne flere erfaringer fra folk med strubepibeheste og om der er noget tilskud der måske hjælper dem... ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 faktorer
Forfatter: 
Dato:  29-03-2017 09:13

I forbindelse med et dyrlæge erfamøde var jeg med for at hjælpe med en hest, der havde lyd på.. hesten gik LA klasser og dyrlægerne var forbløffet over hesten overhovedet kunne rides, for den havde en grad 5 = den var fuldstændig lukket i den ene side.. her fortalte professor Julie Feldborg at hesten kunne rides fordi den var i kondi, men satte man sådan en hest i boks og lod den gå ville den have rigtig svært ved at komme i gang igen.. det var sådan en hest der SKULLE holdes i gang.. hestens muskler i den anden side var væsentlig kraftigere fordi denne side var trænet til at tage mere luft ind.. hesten blev senere opereret..

 

Julie sagde på det tidspunkt (og er citeret for det flere gange) at skulle hun vælge en hest med luftvejslidelser ved køb vil hun klart vælge strubepiberen.. for det kan man gøre noget ved.. succesraten er ca. 80-90 % efter en opereration.. der er dog strenge krav om boksro og genoptræning.. men hendes erfaring er at næsten hvor umulig hesten er inden boksroen, så klarer de boksroen fornuftigt.. og de fleste heste opleves mere rolige efter deres operation netop fordi de derefter kan få luft..

 

den bedste måde at tjekke om strubepibningen giver problemer er endoskopi under ridning.. mange heste kan godt have skævheder eller andre ting, der ikke nødvendigvis behøver at have betydning..

 

Strubepibning rammer oftest store langhalsede heste.. og der er multifaktorer der spiller ind og giver lammelsen... og kværke kan være en faktor.. vækst kan også være en faktor osv..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  01-04-2017 10:22

Du spørger om tilskud.

Strubepibning skyldes en degeneration (ødelæggelse) af nervus laryngeus recurrens.

Det er altså ikke en sygdom i hverken selve svælget, eller i musklen. Det er en nerve, der holder op med at virke, så den ikke kan trække musklen tilbage i den ene side og åbne for svælget.

 

Der er pt. ingen tilskud, der kan fikse en ødelagt nerve, desværre :-)

Så jeg ville ikke spilde penge på det.

 

Julie Fjeldborg er ekspert inden for dette, jeg har været ude med hende flere gange og undersøge strubepibere. Dynamisk endoskopi kan nemt stille diagnosen (man har et kamera i halsen på hesten, mens den arbejder).

 

Succesraten er rigtig god for operation i øvrigt, men hvis hesten har lav grad og ikke er synderligt generet, så kan man jo overvejer om man vil det.

 

Men det er bare for at sige, at der ikke findes nogle tilskud. En paralyse af nerven kan man ikke fikse med et pulver i foderet, det ville ellers være fantastisk!


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider