Det med hvilken hest, der bruges hvornår, lægger jeg ikke så meget mærke til..
I stedet for irriterer det mig, at de altid lægger vrinsken på, lige så snart man ser en hest eller en stald.
I vores stald er hestene normalt stille (bortset fra lidt gumlen og en fis i ny og næ) Vi har et par stykker, der kalder, hvis de føler sig ensomme, ellers er det kun ved fodringstid, at de giver lyd fra sig. Alligevel er det stensikkert, at er der en hestestald i en film, så er der også en hest der vrinsker 
Det samme, hvis der er en der bliver smidt af en hest. Det er ligesom signalet. Når der vrinskes, så ved vi, at rytteren bliver smidt af. Sjovt nok har mine heste aldrig vrinsket før de har kylet mig af... 
Forleden dag så jeg en film, hvor en hest kommer løbende op på et slot med en såret mand hængende i sadlen. Selvfølgelig vrinsker hesten, så vi ved, at den er kommet. Nåeh, ja, sådan er heste jo. Betænksomme væsner, der gør opmærksom på, at rytteren har brug for hjælp..