Jeg tror din mave prøver at fortælle dig, at du bør forfølge dine drømme.
Nogle gange kan man godt komme i tvivl, selvom man er på det rigtige studie. Det gjorde jeg selv efter første år på veterinærmedicin. Jeg havde dumpet min første eksamen, jeg følte alle klarede sig bedre end mig, jeg var bange for jeg slet ikke var dygtig nok til at gå der osv.
Den slags ting kan gøre, at selv den rigtige uddannelse føles forkert, fordi man tvivler så meget på sig selv.
Det at starte på veterinærmedicin var et kæmpe chock for mig. Jeg var 12-tals pige i gymnasiet og har altid kørt med klatten rent fagligt, men SMÆK, nu er det lige pludselig en anden sværhedsgrad, nogle andre krav og en helt anden måde at studere på.
Plus, det der med at flytte til en anden landsdel og ikke kende et øje 
Men nu skriver du, at du faktisk klarer dig godt fagligt. Jeg nævner blot eksemplet, fordi man nogle gange kan miste modet, ikke fordi uddannelsen er forkert, men fordi man havde en hård start og tvivler på sine egne evner.
Nå.
Jeg kan ikke sige noget om medicin, men veterinærmedicin er altså hårdt. Der er strenge krav til eksamen, man kan lige så godt se i øjnene, at man ikke kan regne med de samme karakterer, som man fik i gymnasiet
Man føler tit man kun lige hænger i med fingerneglene, men hvis man er lidt åben omkring det, så føler alle andre faktisk det samme.
Det ER et hårdt studie, der er eksaminer 4 gange om året, du kommer til at føle at du aldrig er færdig med at læse, at du aldrig har forberedt dig nok, og at du læser til eksamen hele tiden.
Det koster blod, sved og tårer.
Hvad får man så ud at, at slæbe sig igennem den slags?
Ikke andet, end at det er det bedste studie i verden!
Jeg fortryder ikke så meget som ét sekund.
Men du skal gøre det klart, hvad det indebærer. Du kommer til at skære i døde dyr, røre ved blod og andre spændende ting, have armen oppe i en ko, have lange nattevagter...
Dyrlæge er ikke glamourøst, som fra en gammel Morten Koch film, hvor man bare leger med hundehvalpe hele dagen. Det er beskidt arbejde, og det er det HELE værd, fordi du i sidste ende får lov at bruge din viden og dine praktiske færdigheder, til at hjælpe dyr.
Men de første mange år er ren teori og ingen levende dyr. Man får først lov til alt det spændende, når man har lært en masse
Jeg vil anbefale dig at være "studerende for en dag" på veterinærmedicin. Så følger du nogle studerende, og ser hvordan studiet er.
Skulle du vælge at joine os, så har du en af Europas bedste veterinæruddannelser. Vi har gode hospitaler og faciliteter.
Dyrlæge er andet end at redde de syge dyr. Man skal gide lære om sygdomme, parasitter, farmakologi, man skal synes det er spændende at glo i et mikroskop og finde ud af, hvad cellerne kan lære dig om netop dette dyr.
Det er også en fordel at synes, at videnskab er sjovt 
Der er masser af biologi, kemi, ja også matematik, dog er det ikke noget du ikke kan klare! Jeg var heller aldrig en ørn til matematik, og jeg klarede mig gennem den smule matematik vi har.
Mat A kan du godt klare. Betal dig til en sindssygt god underviser, der er mange studerende, der underviser privat i den slags. Jeg tog selv mat A som supplering, og karakteren tæller ikke med i dit snit!
Jeg tænker du skal fortsætte på dit studie lige nu, ingen grund til at melde ud endnu. Men i din fritid skal du søge information om medicin/ veterinærmedicin, se om du kan blive studerende for en dag osv.
Ja, det ER skræmmende at lave den slags. Hele min familie var imod, at jeg skulle flytte til København og læse dyrlæge. De syntes meget hellere jeg skulle læse noget mere prestige fyldt, som fx læge, og hvorfor gad jeg dog bruge mine kræfter på dyr, de kunne jo ikke sige tak
Men jeg fulgte min mavefornemmelse, og jeg er SÅ glad for det i dag.
Hvis din mave bliver ved med at plage dig, og det ikke skyldes andre ting på jura som fx noget dårligt socialt eller karaktermæssigt, så tror jeg du skal lytte til den.
