Kom nu bare afsted til den rideskole. Jeg har mødt ihvertfald en håndfuld voksne mænd, der først er startet til ridning EFTER deres døtre. Så til sammenligning er du stadig teenager. Og velkommen til en sport, der har mange facetter og muligheder. Når du har lært det grundlæggende kan du jo se om det, der fanger dig er dressur, springning, Western, fuld fart i terrænet (se f.eks. Hubertusjagten. Der er også mindre jagter rundt omkring hele sommerhalvåret.) Eller "bare" hygge i lidt lavere tempo.
Hvis du tilmed kan virke galant med en greb og en trillebør, så har du pludselig tonsvis af venner/veninder. (Ej, undskyld min kønschauvinisme. I hesteverdenen findes masser af kvinder, der kører traktor, og masser af mænd, der ikke gør. Og sådan skal det også være. Men alle kan lide at få en hjælpende hånd, og der er meget praktisk arbejde forbundet med at have hest.)