Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 "Synd for hesten"
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 09:37

Inspireret af debatter både herinde og IRL så synes jeg, det kunne være spændende og interessant at høre jeres meninger omkring, hvor ofte en hest bør rides og om det engentlig kan betegnes som "synd" for den, hvis ikke den bliver redet størstedelen af ugens 7 dage.

 

Jeg tager selvfølgelig udgangspunkt i den voksene ridehest uden særlige skavanker eller særlige hensyn der skal tages.

 

Jeg synes personligt ikke, det er synd for hesten kun at blive redet 3 gange ugentligt og mener, det er vores egen samvittighed eller mangel på udførelse af ambitioner, der kommer i klemme ifht hvor tit hesten bør røres. Det er helt fair, hvis man på det grundlag vælger at situationen ikke er holdbar, men det er da ikke taget i betragtning ud fra hestens trivsel?.. Eller tager jeg helt fejl??!

 

Jeg er helt med på, heste er forskellige og hvad nogen trives med, kan være mistrivsel for andre. Men sådan all round er det så virkelig synd for hesten, hvis alle andre aspekter i form af socialitet med andre heste, god lang foldtid og et godt staldmiljø ellers er opfyldt?.

 

Kom gerne med med jeres meninger på, hvad der er synd og hvad der ikke er. Jeg synes faktisk, det er rigtig interessant.


Den der ler sidst har ingenting fattet

5
0
Svar på denne tråd
 
 Er det synd...
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 10:27

I den debat synes jeg, det er altafgørende, hvilken fold, hesten står på (og hvor mange timer, den står der).

 

Nogle steder står hestene på et lille mudret frimærke, hvor de knapt nok kan løbe en runde og der synes jeg, det er synd, hvis de så kun bliver redet/rørt et par gange om ugen.

 

Står hesten omvendt på en stor kuperet fold med mulighed for at bevæge sig rundt, så er det en anden sag.

 

Jeg tror, de fleste heste nyder at være i hænder, men om de rides, longeres, nusses om, trækkes en tur eller andet, det tror jeg, de er ligeglade med, hvis de ellers i de fleste vågne timer har afgang til en fold med mulighed for bevægelse.


11
0
Svar på denne tråd
 
 ffffffffff
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 10:35

Hej ;)

 

Overordnet set er jeg af den holdning at det er vores behov at ride hesten og ikke omvendt, hesten er jo som sådan set ikke lavet til at vi skal smække os op på den..

Men jeg har selvfølgelig nogle men'er.

Jeg synes det er SYND for en hest at stå på en bette fold hele sit liv og glo, jeg kender nogle som har to heste som ja nærmest aldrig har været uden for deres fold. ( de har i hvertfald ikke været det de sidste 3 år) og begge heste er 5 år så ja det er jo størstedelen af deres liv. De har en kedelig firkantet jord fold på ca 15 meter X 50 meter. Når jeg rider forbi eller gå forbi folden løber de rundt og er helt oppe og køre over det og de er meget nysgerrige. ( jeg tolker det som " yes endelig sker der noget vi kan kigge på) Andre tolker det måske anderledes.

Det synes jeg faktisk er synd, ikke at de nødvendigvis skal rides for det tror jeg ikke de higer efter, men jeg tror de higer efter at opleve noget andet en den kedelig fold og kun hinandens selskab..

 

Jeg har selv en plag, og bliver jo selvsagt ikke redet, men jeg går tur med ham jævnligt og han elsker det og trækker altid tiden så vi går i mod stalden igen, altså han trækker den anden vej og skal liiige så og kigger på noget rigtig længe osv osv.

Jeg ville have dårlig samvittighed hvis han aldrig kom ud fordi jeg ved han er glad for det. men direkte synd synes jeg ikke det ville være, de har en stor kuperet fold, men græs at nippe i og træer og stammer at knave i. og wrap næsten hele døgnet ( de går i løsdrift)

 

Konklusionen af det jeg skriver er nok at Nej jeg synes ikke det er synd at en hest ikke bliver redet eller kun bliver redet 2-3 gange om ugen. Der hvor jeg synes det bliver synd det er når deres forhold på den fold de så bruger hele deres liv er umådelig lille og kedelig. Og deres verden generelt er indskrænket til de få KVM. Bare det at der er forskel på sommer og vinter fold synes jeg kan gøre en forskel, men i ekspemplet jeg skrev ovenover er det året rundt de går på den fold dag ud og dag ind.

Hvor i mod fx mine har 3 folde i alt ( faktisk 4 jeg har en vandringsspor også men det er lukket af de de her mudret tider)

Men de har to forskellige sommerfolde og en stor vinter fold og så vandringssporet. Så selv hvis de aldrig blev taget ud på tur så så de da lidt noget andet i løbet af året..

 

Håber det giver mening det jeg har skrevet :)

Go dag :)


Venlig Hilsen Leandra :)

4
0
Svar på denne tråd
 
 Er klip også synd for hesten?
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 10:49

Jeg fik denne besked sent i går aftes:

"Man skulle tro det var det rigtige at klippe en hest, men når alt kommer til det, er det nok bare Moderne, og slet ikke det bedste for hesten, men nok det nemmeste og for mig lyder det som om du ikke helt ved eller er opmærksom på det er et Levende dyr du har med at gøre."

Den er kommet helt ud af det blå. Ingen debatter eller dialog i forvejen

 

Det er da kedeligt at få "skudt i skoene" at jeg angivelig ikke ved, at det er heste jeg har med at gøre, men min erfaring gennem livet er også, at folk, der kommer med sådanne påstande savner at få en (indgangs)vinkel mere på tingene. Det er jo aldrig sort/hvidt om en hest trives ved at gå en times skovtur i skridt hver søndag eller bliver redet på Grand Prix niveau fem gange om ugen.

 

En venindes hest går på fold 4-6 timer om dagen. Personligt synes jeg, at det er for lidt, men jeg VED, at hesten rides minimum seks gange om ugen. Enten i dressur eller gode, lange skovture. Med den viden kan jeg langt bedre acceptere, at der er skåret lidt i foldtiden.

 

Min egen går i løsdrift og bliver redet 3-6 gange om ugen. Det er nok rytteren, der lider mest, hvis der går mere end 48 timer mellem hver ridetur :-P

Tilbage til klipningen: Jeg synes ikke, at det er synd for de heste, som jeg klipper. Dels da der som regel altid er en dialog med ejeren inden og de tydeligvis altid har gjort sig 117 dækkentanker inden da. Dels da jeg med jævne mellemrum kaldes "akut" ud til syge heste, der har reddet sig (i grelle tilfælde) en lungebetændelse og i de mildere tilfælde en svampeinfektion - fordi de står og koger. I løsdrift. Uden dækken. Kan hesten holdes ret meget mere naturligt?

 

En af pigerne i stalden har taget konseksvensen af, at hendes hesten konstant kløede sig og fik skællet hud - hun klippede manen af! En smuk, lang og TÆT dobbeltsidet islænderman. Jeg fik et mindre chok! Men hendes hest holdt op med at klø sig. Tænk... jeg synes det netop er mere synd, hvis vi holder hesten "kunstigt" (for det gør vi jo med bokse, mindre folde, sko, ridning) at vi så fravælger andre ting "for det er synd og ikke naturligt".

3
0
Svar på denne tråd
 
 Personligt...
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 12:57

Personligt ville jeg synes at det var spil af penge At holde hest, for kun at ride 3 gange om ugen.

 

MEN det må folk jo heldigvis selv om.

 

Hvis hesten har gode store folde, masser af foldtid og gode heste venner, blive passet med div. så er det jo ikke synd for hesten og den lider måske ingen afsavn.

 

MEN det er ikke sådan at jeg har hest, jeg rider, longere, går i skoven 5-6 gange om ugen.

Vi har denne vinter ikke haft særlige gode folde, der er meget mudder og ganske lidt græs, så de er ikke så meget ude som det kunne ønskes, så der for at det min opgave at sørge for at der sker noget for min hest, så hun kan bevare sit gode humør


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kkkkkkkkk
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 13:00

Haha jeg er så åbenbart ikke den eneste som har modtaget en besked om, at jeg er hestemishandler fordi jeg lige har fuldklippet Dressurhesten :D Var ved at falde ned af stolen af grin over hendes opråb til mig om, at hesten jo af natur skal have sin pels og bevæge sig mest muligt osv. Hæhæ. Hesten går i løsdrift og har dækkener på.

 

Hesten kan sagtens klare at få nogle fridage. De skal også restituere. Min har lige haft 4 dags fri mens jeg var på rejse og hun er frisk med fornyet, god energi siden jeg kom tilbage :)


Følg mine blogindlæg på Hestegalleri.dk - HER

De handler om dressur, træningsskalaen, forklarer øvelser og det stævnemæssige.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Sandra (Lara)
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 13:32

Du får sgu lige en (y) af mig så

 

Så den gode bruger er blot ved at lave en søgning spamme hele HN - god fornøjelse!

2
0
Svar på denne tråd
 
 klipning
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 14:23

Hvis det er synd at klippe hesten, så må jeg melde mig på holdet over dyremishandlere

 

Min går med dækken for at undgå han får alt for lang pels (Han har cushing)

På trods af dette får han eksem under maven og bliver nødt til at blive klippet under maven og på benene. Ellers går han til og klør indtil der kommer huller.

 

Og så har jeg været ekstra ond og har lige pillet ringskoene af min hest. Grundet ekstremt meget mudder iår hænger forbenene fast og han træder skoene af med bagbenene. Så han har fået alm sko på i en periode for at undgå alt for mange tabte sko, alternativet er sygefold indtil det bliver mere tørt.

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 her er hvad mine laver
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 16:59

jeg har to heste, som intet fejler, som bare går som foldbumser og har gjort det i henholdsvis 13 og 12 år. og sådan vil det blive indtil jeg ikke har dem mere.

 

grund jeg har ikke længere et helbred som gør at ridning er noget som er nødvendigt. har nu endelig aldrig været vild med at ride, men elsker at hygge og nusse om hestene. bruger noget tid med jordarbejde men ingen af hestene er nogen sinde blevet tilredet.

 

så i manges øjene er det bare spild af penge, at jeg har dem.

 

men personligt syntes jeg det nu ikke. og spørg man hestene, så er de helt sikkert også ligeglade, fordi de kender ikke til andet.

 

kommer på fold hver dag hele året - regn/slud/sne/sol/blæst fra morgen til aften - er altid inde om natten. har dækken på fra efterår til forår - bliver dog ikke klippet. ja så får de ellers alt hvad de behøver - og lidt mere til.

 



5
0
Svar på denne tråd
 
 slemme slemme mig.
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 18:01

Jeg har klippet min gamle ridehest igen i denne vinter.

Hun går med tykt dækken og på fold fra kl 6 til ca kl 17 hver dag i vinterperioden.

 

Slemme slemme mig, rider hende kun højst 1 - 2 gange om ugen, hvis hun da ikke får helt fri i en hel uge.

 

slemme slemme mig, klipper min hest grundet at hun sætter tyk vinterpels og sveder tran bare hun tager en lille løbe tur på folden, da hun har allergi og derved har ødelagt sine lunger, hvilket betyder at kroppen er på overarbejde når hun bruger energi.

 

Slemme slemme mig, har valgt bare at lade hende gå og hygge sig på folden de sidste år af hendes gamle liv og få dages ridning, men stadigvæk klippet om vinteren.

 

Slemme slemme mig, har også en pony gående, som heller intet laver andet end at se sød og velnæret ud.

 


 


IMC nu med ny PROP.

 

 

 

 

 

 

SORT HAVRE SÆLGES 4370 ST.MERLØSE

.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 melder mig
Forfatter: 
Dato:  07-03-2016 19:12

også som en af de meget onde hesteejere, hvis heste/ponyer ikke biver brugt ret meget. Har to heste og 3 shetterstørrelser. De går på fold dagligt ca. 12 timer. Bevares det er en kedelig fold - de har trods alt gået på den hele vinteren for ikke at pløje de andre folde op. Sidste sommer var jeg så ond, at de gik på jordfold (nedgræsset fold). Af hensyn til den ene hest, som er tidligere forfangen og ikke kan reddes hvis han bliver det igen, begrænser jeg deres græsindtag, men døgnfold går de på. Så fodrer jeg med foder og grovfoder ved siden af.

 

Jeg rider max. 4-5 dage om ugen forår/sommer/efterår alt afhængig af vejr og vind - om vinteren max 2-3 gange om ugen og nogle uger slet ikke. Mine heste virker dog ikke som om det rører dem, men de har også god mulighed for bevægelse på folden og har store åbne bokse med mulighed for kontakt med naboen. Det jeg i stedet for bruger tid på er, at muge ud dagligt, da mine heste ikke skal ind og stå i deres eget @!#$, strø, ordne vand, hø og foder. Ind- og udluk. Sørge for grovfoder på folden. Det er i mine øjne vigtigere end hvorvidt jeg får redet eller ej.

 

Ak ja, det er hårdt at være hest her på matriklen ;)

 

VH Jannie

 


.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Spændende debat emne.
Forfatter: 
Dato:  08-03-2016 19:26

Jeg finder dette emne meget spændende for da jeg skulle have ny hest lavede jeg et opslag herinde hvor jeg beskrev min situation (bor på min skole så kan kun ride i weekenderne) og blev hakket ned og burde skaffe en cykel istedet for en hest osv. vi havde i forvejen 3 shetlændere, og de bliver ikke brugt det helt store og går i løsdrift med stor mark, min nye hest (som jeg købte) går sammen med dem nu, den er inde hver dag og få mad, min mor rider den 1 gang i ugen og jeg rider hende 2-3 gange i weekenden. Jeg kan ikke se hvordan det ikke er et godt hesteliv, men folk hisser sig nemt op hvis man har en hest man ikke rider eller bruger til meget, de fleste stutterier jeg kender bruger ikke deres avls hopper til ridning eller andet og det betyder jo ikke de alle har et dårligt hesteliv :) så nej jeg synes ikke det er synd, så længe der er snak om heste der har plads at røre sig på, for jeg får da ret ondt af de ponyer der har et lille frimærke af en jordfold hvor de står få timer om dagen. Min hoppe jeg købte kom fra sådan et frimærke og man kunne jo se glæden på hende da hun blev lukket på stor græsfold :D Så jeg vil mene at det kun er mennesker der har behov for at skulle ride næsten hver dag. Har hesten en stor nok fold og nok foldtid så tager den ikke skade af kun at blive motioneret nogen gange om ugen :) Men det er rart at læse at nogen mener ligesom mig at det ikke er ondt eller synd for hesten, for selvom jeg er god til ikke at tage negative kommentare alvorligt så er det stadig lidt træls at få at vide man ikke burde have hest når nu jeg selv mener jeg tilbyder en hest et godt liv med meget foldtid og masser af mad :P

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hesteliv
Forfatter: 
Dato:  08-03-2016 20:58

Øh... er det synd for de vilde heste så? Nej da, hestene er da total ligeglade om de bliver redet, og egentlig tror jeg en del heste helst var fri. Det er ikke et naturligt behov hestene har at slæbe rundt på folk.

Mine naboer havde i 4-5 år tre heste gående på en stor (knap 2 hektar) kuperet fold med træer i den ene side, en lille grusvej hvor der kom en bil forbi i timen på den ene side, løsdriftsskur og al den mad og pleje de havde brug for. De heste var lykkelige! Og tænk, de blev aldrig redet. ;-)

Det er ikke synd for hestene ikke at blive redet hvis de har masser af plads til bare at være heste på. Og med det menes ikke en lille firkantet, flad fold hvor de knap kan komme op i fart, før den ender, hvis de skulle få lyst til en forårskåd galoptur.

 

Lene

 


Courage is being scared to death but saddling up anyway.

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad er synd...
Forfatter: 
Dato:  09-03-2016 08:53

Hej,

 

Hvad er synd for en hest? Så er vi ovre i det etiske område, og så er der rigtig mange faktorer at tage med i betragtning.

 

Er det i det hele taget etisk forsvarligt at byde et dyr, som vi holder så meget af, en tilværelse mere eller mindre langt fra dens naturlige levevis, sætte os op på det og bede det om at udføre diverse ting for vores fornøjelses skyld?

 

Hvis man tager beslutningen, at ja, det er etisk forsvarligt (idet dette dyr ellers ikke ville have nogen eksistensberettigelse = ikke være sat i verden, og ved at passe det godt kan man give det en så god og meningsfuld tilværelse som det står i ens magt, og sikkert også et længere liv end det ville have i naturen), kan man overveje, hvor ens egne grænser går for, hvad der er synd eller ikke synd. Heste er ikke længere livsgrundlaget for os moderne mennesker, så det er jo for ren og skær fornøjelse vi holder dem, og så bør det vel på en eller ande måde også være en fornøjelse for dyret, ikke?

 

At ride et par gange i ugen er i mine øjne slet ikke synd eller uforsvarligt, medmindre vi taler om intensiv træning, f.eks. en 3-timers skovtur for fuld musik med en skumsvedt hest som resultat. Dette er synd/uforsvarligt. Det er ikke synd at ride lidt dressur, ride en fredelig tur eller lignende. Naturligvis forudsat, at hesten er i god stand (foderstand, hovpleje, sundhedsmæssigt, træningsmæssigt o.s.v.). Hvis en hest ellers har de optimale forhold, kan den have en glimrende tilværelse uden at blive trænet/redet.

 

For mit eget vedkommende har jeg dårlig samvittighed, hvis jeg ikke får redet mere end et par gange i en uge i ny og næ, for min hest er en lidt ældre dame, der går på en lille, kedelig fold (heldigvis med en god veninde) og står på stald om natten hele året rundt (det bedste alternativ af mange), og så føler jeg mig forpligtet til at holde hende rørt så hyppigt som overhovedet muligt for at holde hende sund i krop og sjæl.

 

MVH

Jette

 


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

3
0
Svar på denne tråd
 
 Er det synd?
Forfatter: 
Dato:  14-03-2016 10:43

Altså jeg har redet steder, hvor det både var synd når hesten ikke blev redet nok, ligesom det var synd når den blev redet for meget. Jeg synes det afhænger af, hvad man rider. Jeg ville f.eks. synes det var synd for hesten at tage ud og starte et military stævne hvor hesten kun bliver redet 1-2 gange om ugen, da dens kondition så slet ikke er god nok til at starte et weekend langt military stævne.

 

Da jeg fik min første hest, red jeg ham 6-7 gange om ugen. 3-4 gange om ugen red vi dressur, 1 gang om ugen sprang vi og den/de sidste dag/dage i ugen red vi ture i skoven eller på stranden.

 

Den hest jeg rider nu, rider jeg 2-3 gange om ugen, og det eneste jeg synes er synd er, at hendes kondition ikke er god endnu, men det kommer jo med tiden, jeg har ikke kunne ride så meget her på det sidste pga vejret, og hun havde mistet en sko og så lå jeg syg...

 

Så nej, jeg synes hverken det er synd at ride en hest 6-7 gange om ugen eller 1 gang om ugen, så længe man tager hensyn til den hest man rider. Rider du en lille tur på din hest 1 gang om ugen kan jeg ikke se nogle problemer i det, men hvis du beslutter dig for, at kræve mere af din hest end den har kondition til, og dermed presser den udover sine grænser, så synes jeg ikke det er i orden, og så er det lige gyldigt om du rider den 1 eller 7 gange om ugen. - Der skal tages hensyn til hestens kondition og styrke, og så længe der bliver det, er det ligegyldigt for mit vedkommende hvor mange gange om ugen man rider :)


Dét du gør bliver du bedre til! Så øv dig hver dag, i dét du gerne vil blive bedre til. Øvelse gør mester :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Aldrig synd
Forfatter: 
Dato:  14-03-2016 21:40

Jeg kommer aldrig til at synes det er synd for hesten, ikke at blive brugt. Så længe der er adgang til mad, vand og selskab af artsfæller, er hesten altså bedøvende ligeglad med ridning, vil endda gå så langt som at sige den hellere er fri.

 

Jeg synes det er langt mere synd for hesten, at man vægter egne behov og interesser (ridning), højere end hestens behov for fx fold.


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

4
1
Svar på denne tråd
 
 Super debat
Forfatter: 
Dato:  15-03-2016 09:41

Tak for ale jeres indspark, holdninger og standpunkter! Det er fedt, det hele kan holdes i en sober tone, selvom det jo tydeligt fremgår, at meningerne er mange!

Hvad vi jo alle nok kan blive enige om er, at heste er yderst sociale dyr og at dette behov, ud over vand, mad og foldtid, er vanvittigt vigtigt at opfylde!!

 

Hvad der er vigtigt og relevant for den ene person som hesteejer, kan være fuldstændig ligegyldigt for den næste. Og så længe det er vores behov som ejere vedr hvor tit hesten røres, så er det også vores ansvar at hesten holdes i en form og i en motivation, som kan opfylde vores ønsker. Men igen... Det er VORES ønsker, ikke hestens!!

 

Så måske man skal prøve at ændre udtalen lidt næste gang, man synes noget er "synd for hesten". Og sætte et lighedstegn imellem eget ambitionsniveau og sit hestehold! For det skulle jo meget gerne stemme overens;)


Den der ler sidst har ingenting fattet

0
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  16-03-2016 22:35

Det afhænger meget af hesten :) Og jeg har set flere forskellige typer:

 

Dem der kan tåle det. De heste, der kan tåle det i hovedet, bliver ikke "tossede" af at stå stille. Så i den forstand er det OK... men det kræver altså, (ifølge mig), at de kommer nok ud! En hest, der kommer ud kl. 8 og ind kl. 13-14 står altså i boks i meget, meget lang tid, inden den kommer ud igen næste morgen kl. 8. Det synes jeg er et kedeligt hesteliv. Det er ikke godt for en hest, (og det er unaturligt), at stå inde så mange timer i en boks. Kommer den ud hele dagen, kan jeg bedre forstå, den ikke behøver at blive redet :)

 

Dem der bliver overfriske. Puuuh, det har jeg set tit! Den "onde" cirkel, hvor pigerne ikke tør ride deres heste ret meget, fordi de er for friske/laver ulykker... Red de mere, ville hesten være mindre frisk = bedre rideture. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. Sådanne hest bor komme UD :)

 

 

Det mest optimale, og det jeg selv gør med mine egen hest er ALTID UD AF BOKS. Ikke nødvendigvis ridning, men ud at strigle i lang tid el. gårtur el. longe, (da jeg i øjeblikket har en unghest på 3, der ikke er tilredet). For ridehest har jeg fundet ud af, det er en kanon fremgangsmåde altid at ride.. HVER dag. Det rykker dig ridningsmæssigt, og det gør rigtig godt til hestens psyke og jeres samværd. Det behøver ikke være hård ridning. Min gamle hest red jeg 5 gange om ugen á seriøs træning i ca. 20-30 min seriøs ridning, (uden lang skridten for og af). De sidste to dage blev han skridtet 15-30 min :) Det fungerede KANON, og han lagde hammerflotte muskler til... virkede som en meget velfungerende hest på det punkt :) - Selvom han bestemt ikke var det af statur.

 

Min unghest kommer til at få samme rytme. Altid ud til aktivering, men ikke hård ridning hver dag :) Det tror jeg bestemt heller ikke, man får noget godt ud af :)


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider