Måske er jeg gammeldags, men hvis et barn skal have en mobil, så skal de have noget fornuftigt at bruge den til! Det var punkt 1. Ellers kan de lige så godt have en tablet. 
Punkt 2, de skal vide hvordan den fungerer.
Punkt 3, 10 år er grænsen for hvornår vi overhovedet vil overveje at de får lov til at få en mobil. Jeg sagde til min søn at når han kunne bruge min Nokia 1800 så måtte han få sin egen (okay, jeg har så fået en Sony xperia nu, men KUN fordi jeg fik en ny bil i julegave og den kunne ikke 'samtale' med min gode stabile og driftsikre Nokia.
). Han er ret ferm til den slags, så der gik ikke lang tid inden han overtog sin egen (samsung) uden internet. Han har Oister abonnement.
Han har fortalt at flere i hans klasse taber eller bøjer deres telefoner med vilje, hvis de vil have en ny, men sådan fungere det altså ikke hos os!
Vi har rigtig dårlig dækning her, hvor vi bor, så vi bruger alligevel fastnet herhjemme. Mange nye mobil telefoner har desværre rigtig dårlig dækning. Dårlig kombination.
Til gengæld så har han netop selv sparet sammen til sin egen game pc som han også bruger til at skype med sine venner. På PC'en får vi en rapport som viser hvilke sider han besøger og så styrer han selv på egen hånd, og det har fungeret fint.
Min datter der er 8 vil også sindsygt gerne have en mobil, men kun fordi det ser sejt ud...
Hun har også fået tilbudet om at kunne få sin egen når hun lærer at bruge min Nokia men det med at bruge den siger hende absolut intet!
Jeg har haft Unotel til min Nokia, det har kostet omk. 100.- om året. Er spændt på hvor meget det stiger fordi jeg har skiftet.