Hej piger.
Først og fremmest beklager jeg, hvis emnet ikke hører sig hjemme i ''hyggesnak'', føler dog jeg har mere behov for personlig sparring end en drøftelse af hestepleje.
Grunden til, at jeg ønsker sparring er den, at jeg skifter mening hele tiden, og har svært ved at se mig ud af denne situation ligesom mange andre situationer pt.
Jeg har en hoppe på 13 år, som jeg har haft siden hun var 4 år. Da jeg fik hende red vi dressur og var at finde på stævnepladserne, dog blev ridningen til hygge alround ridning, efter vi flyttede til en større by for ~8 år siden.
Hun kan være hoppe med stort H. Hun kan være den mest sippede, utilregnlige, selvbestemmende kæmpetorsk, og på de gode dage sød, nussende og opmærksom.
Hun har det seneste 1,5 år været periodisk uren. Særligt, når hun bliver bedt om at gå på buet spor.
Jeg har forsøgt mig med pauser, kiropraktor, massage og smed.
Kiropraktor og massør påtaler, at hun er stiv i ledene, hvorfor hun har været på glocosamin/MSM samt blevet lavet bøjeøvelser med. I det lange løb ændrer det dog ikke det store.
Smeden påtaler, at hun er stiv i benene, når han skal løfte dem.
I takt med at mit arbejdsliv har fyldt mere og mere, har der derfor været længere og længere imellem skridtturene, og jeg står derfor et sted nu, hvor jeg skal handle.
Jeg blev i februar uplanlagt gravid. Noget min kæreste og jeg ikke havde håbet på, men noget vi nu velkommer og ser frem til. Dette har resulteret i, at jeg skal føde til november; vi skal finde et større sted at bo (hvilket er en større bedrift), lejligheden er opsagt, og det hele går lidt stærkt pt.
Min opstalder fortæller mig i april, at hun har opsagt lejemålet. Vi skal derfor 'være ude' efter sommergræs (sept./okt.)
Tanken har længe været, at hun skulle i røntgen. Og jeg kontakter derfor dyrlæge med mobilt røntgen i maj måned, han kommer i juni, og vi forsøger, at få foretaget bøjeprøve, mønstring og longering.
Problemet er dog den dag, at det står ned i stænger - vi skal være i ridehuset. Hestene ér kommet på sommergræs, og imens jeg forsøger at styre min, nu ret kåde, hoppe, står hendes kæreste og kalder i et væk på folden. Dette resulterer i den vildeste hest, jeg længe har haft i hænderne. Jeg kender hende, og ved at hun er meget sort/hvid. Enten kan du sprænge en bombe ved siden af hende, eller også leger hun den sorte hingst. I dagens anledning; den sorte hingst. Hun gav et hystadeshow af den anden verden, hvilket resulterede i, at dyrlægen ikke ville forsøge sig med hende.
Dette forstår jeg fuldt ud, da jeg selv ikke tænkte, det var forsvarligt for os.
Han tilbyder noget varsomt at komme igen, når hun er faldet til ro. Dog synes han, at jeg har ret i, der er en lille urenhed at se på højre bagben OG han synes, venstre forknæ ser suspekt ud 
Noget jeg ikke med mit uerfarne øje kan se. Dyrlægen smider som bemærkning på vej ud, at jeg skal overveje, hvor meget man skal udrede, da jeg fortæller, det har stået på så længe og hun i bedst fald vil kunne gå som skovturshest.
- en mulighed jeg ikke tænker, jeg har.
I takt med, at min arbejdsbyrde er steget, jeg er blevet ældre m.m., tror jeg, det i noget tid har ligget i min underbevidsthed, at jeg ville sælge hende, når jeg fandt ud af, hvor meget, hun kunne bruges (hun er ikke redet seriøst af mig, siden urenheden fremkom - vi har skridtet ture på tidl. dyrlæges anbefaling).
Lige nu har jeg dog svært ved at se mig ud af, hvad jeg skal gøre.
Vi står i en lille stald med to andre midaldrende kvinder, som jeg ikke har den store kontakt med. Det vil derfor ikke være en mulighed at bede dem om hjælp.
Jeg vil gerne have en afklaring inden september måned. Men jeg kan mærke, at det intimiderer mig, at jeg som gravid i 5. måned skal manøvre rundt med en hest, der pt. er helt oppe at køre, når man forlanger noget af hende - og et eller andet sted, til hvilken nytte?
Dyrlægen hár givet udtryk for, at han ikke ser de store fremtidsplaner for hende.
I bedste fald kan hun blive skovturshest. Det ville i så fald formentlig ikke blive ved mig, men ved en anden ejer. Hvis tiden og lysten ikke er til det nu, kommer den formentlig heller ikke med baby. Det forudsætter, at jeg får hende mere i hænder uden at udsætte mig selv og baby for fare, dyrlængen kommer ud, røntgenfotograferer hende formentligt, kommer med en konklusion, jeg forsøger at sælge hende, og hun bliver evt. solgt.
-Dog hører jeg skrækscenarier om heste, der kan sælges videre på gode dage, eller til uvidende mennesker, til trods for skader, hvorefter der forlanges for meget af dem.
Jeg ser tre scenarier:
- jeg får hende helt udredt. Hvor meget kan der gøres? Og sælger hende til små penge evt. med en forvisning om, at hun kun kan gå som skovturshest. Her må der så krydses fingre for, at ovenstående scenarie ikke gør sig gældende.
- jeg beholder hende selv, forsøger at finde en opstaldning, hvor hun ligesom nu, kan gå ude og hygge sig, jeg forsøger at finde tiden til hende, hvilket formentlig ikke kan give sig, og hun bliver forsømt mere end nu.
- eller jeg er den største pessimist ever, og afliver hende til september. På en FORMODNING om, at hun aldrig bliver rigtig ridehest igen. Undgår dyrlægeregninger og stress, men tilgengæld med en mørk samvittighed.
Jeg har pt. svært ved at finde ud af, hvad jeg skal.
Dette som sagt, da vi skal have ny lejlighed, baby og alt i de to henseende er uafklarede. Tankerne hvirvler rundt i mit hoved, og jeg er træt af at være forvirret og frustreret!
Jeg håber, det har givet et nogenlunde klart billede af situationen. Hvis ikke, uddyber eller forklarer jeg gerne noget.
På forhånd tak,
N.
For både din egen og hestens skyld.
