... vælge læge - evt. med speciale i obstetrik. Så har du også lidt "jordemoder" ind over.

Hej Røsle,

Jeg vil først lige rose dig for dine meget velovervejede tanker. Jeg hører tit den der "jamen dyr er søde, så derfor vil jeg være dyrlæge!"

Du har sat dig ret grundigt ind i det, og du ved at dyrlæge er meget mere end praktiserende. Der er arbejde hos Novo (forsøgsdyr, PhD, medicinalbranchearbejde generelt), hos Fødevarestyrelsen (inkl. rejseholdet, der bl.a. tjekker overholdelse af dyreværnsloven fx ved transporter af slagtesvin), hos diverse erhverv der ansætter dyrlæger for ekspertise (bl.a. visse forsikringsselskaber, der ansætter dyrlæger for at bistå fagligt, men også sælgere af klinikudstyr, medicin, diverse ting...).

Og så selvfølgelig god gammeldags praksis, som i disse dage desværre sjældent er blandet; man er enten smådyr/familiedyr, hest eller kvæg/svin.

Der er stadig blandede praksis derude, men der bliver færre af dem, fordi folk gerne vil have en dyrlæge der er så specialiseret som overhovedet muligt.

Nå, har du gættet hvad jeg læser endnu?

Jeg stod i samme dilemma som dig i 2.g: jeg kunne godt se hvor mit snit tegnede hen, jeg ville have mange muligheder.

Folk sagde hele tiden: jamen du skal da være læge, med sådan nogle karakterer!

For det gør man åbenbart automatisk, når man har et højt snit. Andre fik mig endda så overbevist, at jeg tog til diverse uddannelsesmesser og hørte om medicinstudiet. Og det passede jo godt nok: jeg elskede naturvidenskab, ELSKEDE biologi, jamen det var da perfekt så?

Men jeg fik aldrig den der gnist.. Aldrig det der sug i maven, selvom jeg nærmest var blevet overbevist om at søge, af alle andre end mig selv (familie, venner, klassekammerater).

Indtil en endag sagde "Jamen Sophie, har du ikke altid gerne ville være dyrlæge?".

BAM, der slog det mig

Som dig "opdagede" jeg det først ret sent (3.g). Jeg aner ikke hvorfor det ikke slog mig noget tidligere. Jeg har hele min barndom fablet om at være dyrlæge. Det kan man åbenbart glemme igen, når andre fortæller én, hvad man skal læse..

Jeg har også været vidt omkring: journalist, forsker i biologi, læge, selvstændig forfatter, berider...

Men dyrlæge, dét gav mig sug i maven

Så det blev skrevet på som 1. prioritet, og jeg kom ind.

Det var det HELT rigtige for mig. Mennesker er okay, men det er dyrene jeg brænder for. At koble min passion for dyr (særdeles heste) med min passion for naturvidenskab og biologi, jamen det var HELT perfekt!

Man skal dog også kunne tåle mennesker, som nogle af mine studiekammerater ret tidligt måtte sande, og så så de sig om efter noget andet For klienterne er dem der giver dig smør på brødet. Men jeg kan fornemme du er helt med på dette: menneskekontakt er meget vigtigt i dyrlægefaget. Du kan være nok så glad for dyr, men hvis du ikke kan kommunikere med ejer, fortælle dem på basis-sprog hvad problemet er, hvad det skyldes og hvordan det løses, så ringer vedkommende til en anden næste gang. Ingen gider have en sur dyrlæge, der ikke kan kommunikere.

Jeg synes det er fedt, at vores uddannelse er så bred! Vi kan arbejde inden for SÅ meget, og der er mange spændende aspekter i at lære om og arbejde med så mange forskellige arter (læger tager sig af én art, vi tager os af resten, som min forelæser sagde ).

Jeg elsker også brugsaspektet. Der er RIGTIG mange sygdomme, som skyldes vores hold af dyr (avl efter ydre karakteristika, træning af konkurrenceheste, avl og management efter høj ydelse hos produktionsdyr, osv).

De sygdomme synes jeg er voldsomt spændende.

Det er svært at sige hvad forskellene og lighederne er, nu har jeg aldrig læst medicin. Men jeg kender tre der gør, og det lyder til at vi får meget mere hands-on, hvilket er noget jeg personligt foretrækker.

Du går på det her studie i 2,5 måned, og så bliver du smidt ned i dissektionssalen, og værsgo at gå igang

Du får dyr i hænderne meget tidligt (døde i starten, godt nok), og det er SÅ fedt. Og vi får dem i massevis. Vi har rigtig, rigtig meget godt materiale til undervisningen i anatomi.

Menneskekroppe er svære at få fat på, så de opbevares længe og skal behandles forsigtigt.

Vi får kastet alle mulige arter i nakken; så er der lige lidt fra slagteriet, så er der lige et road kill (grævlinger har vi fx haft!), så er der nogle MEGET søde mennesker, som har doneret deres aflivede dyr fra vores klinikker (tusind tak, i gør en kæmpe forskel for vores læring og forståelse af anatomi!).

Vi har også masser af præparater i patologi (sygdomslære). Der er ikke den samme etik omkring døde dyr, som der er omkring døde mennesker. Vi får bare alt muligt sjovt fra slagterierne, og vi må rode med det, stikke i det, ødelægge det og alting, for at lære så meget som muligt.

På den måde føler jeg vi er rigtig heldige, på det her studie.

Og det samme når vi kommer til de levende dyr: universitetet har klinikhunde, som folk får passet af os, mod at vi må øve os i at undersøge dem. Uni indkøber klinikheste, køer, grise og får, som vi må øve os på så tosset vi vil.

Vi kommer også ud i besætningerne rigtig meget på de senere år, får en masse hands-on derude også!

Nu snakker jeg meget om hands-on, men det er fordi jeg elsker det Det er sådan jeg lærer bedst, og jeg synes det er fedt!

Og det får medicinerne selvfølgelig også! Men jeg fornemmer på mine 3 kammerater, at det ikke er i samme mængde, før de selvfølgelig kommer i turnus og alt det der.

Læger er til gengæld længere fremme med flere ting, bl.a. kemoterapi, som kun lige er ved at blive udbredt til dyr.

Ja jeg taler selvfølgelig mest om mit eget studie, for det er det eneste jeg har prøvet. Men jeg elsker alle aspekter af det, og har ikke et sekund fortrudt at jeg lyttede til min mave, og ikke valgte medicin bare fordi alle andre sagde jeg skulle!

I næste blok skal jeg på rotation på stordyrshospitalet i Taastrup, og jeg GLÆDER mig!

Jeg glæder mig til at lave halthedsundersøgelser, tage blodprøver, palpere, undersøge alle organsystemer fra top til tå, gå i lab og lede efter orme i hestepærer (JA, det er faktisk sjovere end det lyder, også lidt klamt ), det hele!

Jeg glæder mig til at komme ud til et job, hvor jeg har med dyr at gøre hver dag.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale mit studie, men det er klart, jeg går her jo selv

Lige en ting: jeg syntes slet ikke man fik et ordentligt indtryk af studiet efter kun et år. Mange af de fag man starter med er basale, dvs. kemi, fysik, biokemi, cellebiologi, histologi osv.

Det "eneste" specialiserede er anatomi og fysiologi (meget store fag, but still), og det er nok til at vende enhver fra studiet, da udenadslære er ret ulideligt, efter min mening

Det er heldigvis krydret med masser af hands-on i dissektionssalen, det var sådan jeg kom igennem uden at dø.

Jeg ved godt det blev en lang og usammenhængende post

Jeg kan tænke på så mange varme ting om hvorfor mit studie er godt, men når det skal oversættes fra følelser til ord, så bliver det svært.

Her er mit drømmescenarie:

Have egen praksis, gerne blandet, mest heste og så lidt køer, og hvad der ellers måtte komme forbi.

Jeg vil være udkørende, køre ud i min egen bil og se en masse steder, møde nye mennesker, få FRISK LUFT frem for at sidde på en klinik, og selvfølgelig tilse en masse dejlige dyr

Jeg kan ikke forklare hvorfor det er fedt at læse til dyrlæge, det er det bare. Jeg får stillet min tørst efter biologi og naturvidenskab, og så synes jeg bare dyr er mega spændende. Hestens ben, fx! Noget af det mest komplekse anatomi (synes mange!), og det er så fedt at lære at forstå det, og forstå hvorfor hesten så halter, ud fra det.

Eller koens maver, det er jo sindssygt så meget der skal være i balance for at det hele fungerer.

Ej men jeg ved det ikke, for mig er det en fornemmelse i maven

Beklager det latterligt lange indlæg.. Jeg er dårlig til at begrænse mig (var nok blevet en frygteligt dårlig journalist!).

Det er svært at beskrive sin passion kortfattet

Men det er vel lidt af det vi laver, og hvorfor jeg synes det er fedt.

Medicin er uden tvivl et af de mest spændende og givende ting man kan læse, tag ikke fejl af det. Personligt elsker jeg som sagt at have muligheden for at komme udenfor og få jord under neglene, og ikke være på et hospital. Men det er så forskelligt hvad man trives med.

Og så vil jeg fortælle, at der er rig mulighed for at komme ud og hjælpe dyr i fattige lande Der er masser af rejsemuligheder, fx arrangeres der spay/neuter ture (kastration/sterilisation af herreløse hunde) i fattige steder hvor dyrene sulter og der er for mange, og man kan komme ud og hjælpe med at vaccinere for rabies.

Jeg stopper nu

tænker at det er værd at overveje job mulighederne når du er færdig. Det er pt ekstremt svært at få job som dyrlæge. Kan tage flere år.

Mvh Kit

Det er rigtigt som Kit siger, at det er sværere at få job som dyrlæge, hvis man vil noget meget bestemt.

Mig bekendt kan man "altid" få job, men så er det bare inden for slagteri eller fødevarer, frem for fx heste, hvor jobmulighederne i øjeblikket er rigtig dårlige, desværre.

Personligt er min plan at tage til Sverige/Norge, de mangler dyrlæger nemlig få noget erfaring, og så tage tilbage til Danmark når jeg har nok erfaring til at få et godt job, eller starte praksis selv.

Der er intet til hinder for, at man bare rejser udenlands, når man er blevet færdig.

AVMA er på besøg i øjeblikket, for at akkreditere os. Hvis vi får den akkreditering, så kan vi arbejde i USA uden at skulle gennem en masse tests osv, fordi AVMA så mener at vores uddannelse er god nok.

Man skal ikke lade sig stoppe af landegrænser

Men ja, jobmulighederne er bedre for læge! Krisen har kradset, og så sparer folk på deres dyr. Især hestedyrlægerne har det svært i øjeblikket. Læger er "gratis", og derfor ikke mærket af kriser osv på samme måde.

Er sikker på at begge uddannelser er fantastiske uddannelser på hver sin måde og det samme gælder jobmulighederne senere.

Det jeg lægger mærke til i dit meget velovervejede indlæg er at du under læge 2 gange skriver "drømmen/drømmejobbet" , det ser jeg ikke under dyrlæge positiv listen.

Og lige til som du siger din "fordom" om at læge er super karriere mennesker, er vi nu også meget normale og mange er også heste/dyre mennesker.... Var til et islænder stævne hvor der var behov for en læge - tror der var ihvertfald 10 . Tror ofte folk tænker læger er super karriere mennesker, fordi de arbejder meget, men det er ikke altid man har det store inflydelse på det - døgnet skal dækkes og nogen skal være på arbejde. Lønnen er jeg nu ikke sikker på er bedre end for dyrlæger og status tja ved jeg ikke om det er forskel på, men det nok fordi det ikke det vigtige for mig.

Husker selv, at da jeg stod som færdiguddannet læge, at bekendte og mine venners familie var 100% sikker på jeg var blevet dyrlæge. Det måtte jeg jo være som jeg elskede dyr . Jeg var sen at beslutte mig hvad jeg skulle læse, først dagen inden ansøgningsfristen søgte jeg ind på medicin og fra dag 1 på studiet viste jeg at jeg havde valgt rigtigt.

Må lige rette en ting du har skrevet, bare så du ved hvad du evt går ind til - medicin studiet tager ikke 6 år. Man er ikke færdig efter kandidaten.

Så skal man i turnus (hvor man kan blive sendt rundt i hele landet) hvorefter man vælger speciale, som tager 4-7 år derefter (med kombineret teori og praksis).

Bare så du er med på, at lige på det punkt, er dyrlæge en langt kortere uddannelse.

Mht. jobmuligheder som læge, afhænger det også en del af hvilket speciale man vælger. Nogen er der akut mangel på, andre er der længere mellem jobmulighederne.

Jeg kan ikke hjælpe dig med læge vs dyrlæge overvejelserne, men jeg bed mærke i to ting:

• Hvor er negativlisterne?
• Formuleringen "gid jeg havde valgt..."

Det sidste kommer du til at tænke mange gange både under uddannelse og når du er færdig, uanset hvad du vælger, det har med din personlighed at gøre, ikke med valget. Vær bevidst om at dine valg er bevidste valg, som også fravælger muligheder, så du ikke ender med at gå og kigge tilbage og drømme om Hvadnuhvissen.

Det første punkt er værre, og det er nok barskt at skrive når området er dyrlæger og læger, men jeg tror det vil være en stor hjælp.

Udover alt det kloge, der allerede er sagt ovenfor, hæfter jeg mig ved din signatur: du er jo én, som rent faktisk kerer dig om dyrs velfærd. Derfor synes jeg, du skal vælge lægestudiet.

Personligt tror jeg, jeg ville blive frustreret over at være dyrlæge, fordi der er mange flere tilfælde, man ikke kan kurere, f.eks. pga. af manglende 'redskaber' eller ejernes manglende midler.

Ikke at der ikke er 'patientfrustrationer' som læge, selvfølgelig...

Og så det andet:

Som læge har du også mulighed for at vælge din arbejdstid, når du kommer et stykke ind i karrieren, og du kan sagtens bo på landet; for det første har du råd til det, og for det andet mangler vi læger herude på bøhlandet!

Som læge kan du sagtens stadig beskæftige dig med dyr (i din fritid), og som cand. med. er det jo heller ikke et krav, at du skal arbejde med patientkontakt, når du er færdiguddannet.

Det er et svært valg, men i mine øjne giver lægestudiet flere muligheder for karrierebredde, beskæftigelse og ikke mindst indtjening, som jo alt andet lige kan købe dig frihed til at lave andre (sjove) ting ved siden af dit arbejde.

Bliv læge. Der er mangel på dygtige læger.

Ikke dyrlæge der er slet ikke jobs nok. Mange går arbejdsløse.

Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal vælge Du må prøve at finde frem til den berømte mavefornemmelse..

Lige ang. jobmuligheder, så blev jeg forrige år ansat som dyrlæge tre gange i løbet af året En gang i vikariat hvor jeg efterfølgende blev tilbudt fastansættelse, men afslog pga geografi. En fastansættelse som jeg sagde op pga bedre tilbud (min nuværende stilling), som jeg jo så tog imod i stedet. Så sværere var det heller ikke

Men vidste i at om sommeren så får dyrlægerne mange udenlandske turister?

Det er fordi de er vant til at behandle patienterne uden at kunne tale med dem.

Bare for at du har et højt snit så er du ikke forpligtet til at søge de studier med den højeste kooficient. Så dine muligheder er meget mere åbne end dem du har skitseret.

Både dyrlæge og læge er meget romantiseret, men det er også hårde job, med lange arbejdstider. Så hvad med familie, og tid til dine fritidsinteresser? Dyrlæger har et af de højeste selvmordsrater. Så du skal også være psykisk stærk.

Jeg valgte agronom, husdyrvidenskab og jeg har haft mulighed for deltidsjob og have med heste at gøre. Jeg kunne have hoppet over til dyrlægestudiet efter det første år, men jeg har ikke fortrudt at jeg blev et eneste sekund.

Men du er dig, og vi kender dig ikke. Du må mærke efter og så snakke med en masse der er hhv det ene og det andet.

Jeg startede forøvrigt på farmaceutstudiet og hoppede fra, da det ikke lige var mig. Det sker også at man må hoppe til noget andet, fordi man ikke helt kendte sig selv og vidste hvad studierne indebar.

At dyrlæger er en af de brancher med højst selvmordsrate, er desværre sandt.

Men som jeg også diskuterede med nogle medstuderende, så skal man huske, at dyrlæger i kraft af deres arbejde netop har stort kendskab til lægemidler, deres virkning, og så har de fri adgang til dem. Det er "nemmere" for dem at begå selvmord end så mange andre brancher, da de har viden og adgang til midler, der gør det.

Og så er det selvfølgelig et psykisk meget hårdt job, eller det kan det være til tider - Ligesom læge.

I vores undervisning om klienthåndtering blev vi også præsenteret for meget voldsomme eksempler, der viste hade-sider på nettet og facebook for dyrlæger! Hængt ud ved navns nævnelse, fordi klienten ikke var enig i pågældende dyrlæges valg, eller hvordan det var.

Det er nok til at ødelægge enhver karriere og give depression. Sammen med nem adgang til midler der kan slå ihjel? Tjaa.. Vi fik ihvertfald at vide, at det var et ret stort problem.

Rygter kører hurtigt blandt dyreejere, fordi de jo elsker deres dyr så højt. Det er ikke min opfattelse, at de samme kræfter er i spild for læger, i samme grad (uden jeg ved det).

Det er stadig det bedste job i verden

Du skal gøre det der føles rigtigt i maven

Og HUSK - du vil fortryde masser af gange, i løbet af første år! Det er helt naturligt og det gør alle, jeg selv inklusive. Når man så begynder at komme til den del af studiet hvor man virkelig føler man kan bruge det til noget, og får lov at bruge det i praksis, SÅ bliver det fedt!

Alle studier starter med basisfag som kemi, fysik, cellebiologi osv, og det føles ikke særligt spændende eller dyrlæge-agtigt, før man får lov at bruge det til noget i de senere fag.

Kom ud i praktik og se hvad det hele går ud på! Det kan hjælpe dig med at beslutte

Ikke at man skal vælge karriere ud fra hvor hårdt jobbet er og hvor høj selvmordsrate der er, men desværre er der ikke mindre for læger end for dyrlæger. Og det I skr om dyrlæger bliver hængt ud og andet pykisk hårdt arbejdspres kunne I lige så godt skr om læger og desværre gælder det også selvmordsraten.

Men til trods for det er jeg sikker på jeg har verdens bedste job , dog med det forbehold at jeg nok ikke helt siger der sammen efter en pålagt mega travl 24 tiemrs vagt .

Helt sikkert Mikki, jeg kan kun kommentere på dyrlæge-delen. Da der var en der bragte selvmorsraten op, ville jeg gerne spæde til med det vi selv har fået at vide gennem undervisningen

Og nej, det har på ingen måde holdt mig fra at vælge dyrlæge. Jeg er chokeret over at raten er den højeste (ihvertfald på europæisk plan), men ikke mere end det.

Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om at lave noget man brænder for, og jeg glæder mig som en sindssyg til at komme ud og være dyrlæge! At få gode OG dårlige oplevelser og lære af dem, hver dag.

Hverken læge eller dyrlæge er lyserøde verdener, det er ikke ligesom på film hvor det hele går op i hundehvalpe og glade patienter.

Så jeg gentager kun hvad så mange siger, nemlig mærk efter i maven.

Pøj pøj, uanset hvad du vælger er det jo begge gode uddannelser

Tusind tusind tak alle sammen I giver mig alle noget at tænke over, så tak for hjælpen!!

Sophie:
Det skulle vel aldrig være dig der blogger med The candlelight years? (super god blog btw., det er meget bedre som udestående at få en idé om veterinærstudiet gennem en personlig blog som din end gennem KUs dårlige studie"reklamer"! Har læst den hele! hvis jeg ender med at vælge medicin vil jeg også gerne starte en lignende blog, så interesserede kan få et mere virkelighedsnært billede af studiet - din har i hvert fald hjulpet mig!)

Under alle omstændigheder lyder det i dén grad til at du har valgt rigtigt! Det er fandeme dejligt at høre!

Synes også helt klart at en af fordelene ved veterinærmedicinstudiet er, at mulighederne bagefter er så varierede som de er. Kirurgi, embedstjeneste, landbrug, klinik/dyrehospital, kørende dyrlæge og arb. indenfor fødevaresikkerhed. Du har helt sikkert ret i at det er fedt at kunne arbejde med og lære om så mange forskellige arter.

Også som barn ved jeg jeg har sagt at jeg gerne ville være dyrlæge - men dér var det nok ret meget med den der "dyr er søde, så jeg vil gerne være dyrlæge" Tror det er en ret typisk barnedrøm

Du har helt sikkert også ret i at det er super fedt at I har så meget at skære i! På medicin tror jeg også kun det er 3. semester de har dissektion (KU) og ja, I har helt klart mere hands on, i hvert fald på bacheloren. Medicinerne starter så til gengæld deres kandidater op med ½ års praktik, men der kører I jo så stor/smådyrsrotationer, så ja, til sammenligning er I nok mere ude og opleve. Det er jo altid super fedt, og jeg tror egentlig vi alle lærer bedst, når det teoretiske kan kobles på noget praktisk. Til gengæld har I helt sikkert også mere obligatorisk undervisning (synes altid jeg hører om 8-17 dage når jeg læser hvad veterinærstuderende skriver), og det ville jeg nok have det lidt stramt med. Jeg elsker friheden til at planlægge dagen selv, og har det fint med at bruge flest timer på at nørde tingene derhjemme. Og dér tror jeg medicinstudiet er mere selvstudie og mindre undervisning end veterinærmedicin - men måske tager jeg fejl?

Det er sjovt at jeg inde i mit hoved til dels har en "mennesker er vigtigere end andre dyr"-indstilling. Jeg er veganer pga. dyreret og antispecicist, og det ville jo passe rigtig fint med at blive dyrlæge og vie mit liv til at hjælpe dyr, der lider (jeg er ikke sart og ville have det fint med også at være med produktionsdyr etc. (dog går grænsen nok ved arbejde på en minkfarm )), men inde i mit hoved tæller det stadig mere fx at kunne tage ud med MSF og redde menneskeliv. Altså det er jo rigtig underligt. Rationelt synes jeg ikke der er en forskel på "vigtigheden" af dyre- og menneskeliv - men alligevel er der en del af mig der hellere vil bruge en masse hårde år af mit liv på at blive menneskelæge end dyrlæge, sådan rent nyttemæssigt. Hmm...

Hvor ved du fra at de mangler dyrlæger i Norge/Sverige? Og er det alle slags eller hvad mangler de mere specifikt?

Jeg synes det er svært at vælge studie efter fremtidige jobmuligheder, især med studier er er så lange som de to jeg overvejer. Situationen kan jo være helt anderledes om 5-10 år. Dog tror jeg at man har OK kort på hånden til at undgå arbejdsløshed med begge uddannelser...

Tusind tak for din tid og din indsigt, det sætter mange tanker i gang!

Mikki:

Ja det har du ret i Egentlig tror jeg, for at summe op, at jeg helst vil lægejobbet, men helst dyrlægeuddannelsen. Hmm, er det mon muligt at skifte art når man er blevet færdiguddannet?

Hvad har du/vil du af speciale, og hvordan synes du din tid som "yngre læge" har været? Synes du selv du arbejder rigtig meget, og ville du have mulighed for at arbejde mindre, fx 25 timer, hvis du ville?

Når du siger givende, hvordan mener du så at medicinstudiet har været givende for dig?

Vildt at du bare lige pludselig besluttede dig, og var tilfreds med det lige fra start af. Hvad overvejede du ellers da du skulle vælge studie i sin tid?

BigWhopper

Ja den er jeg med på

Dyrlæger har dog også diverse korte eller lange muligheder for enten at blive fag- eller specialdyrlæge efter de er blevet cand.med.vet. Og det er jo også muligt at forblive reservelæge hele sit liv, hvis man vil. Så egentlig synes jeg ikke man kan sige at dyrlægeuddannelsen er kortere end lægeuddannelsen, for det afhænger i begge tilfælde af hvad man vil med dem.

8u61

Ja ups, jeg har vist også oprettet denne tråd på hundegalleri og glemt at rette i teksten!

Negativlisten er på den andens positivliste - jeg valgte kun at fokusere på det positive fordi jeg har en tendens til kun at se de negative sider i alting, og det ville jeg gerne lave om på .

Og ja, du har helt ret i at det med at fortryde beslutninger er en personlig ting. Godt du siger det!

Cat *May Ray*:
Må man spørge hvad det var for nogle stillinger, du har fået tilbudt? Og hvad du arbejder med nu?

Keppie:
Det gik den anden vej for mig. Jeg var helt sikker på jeg ville være læge (uden grænser), så jeg tog en hf og sørgede for at få et gennemsnit højt nok til at kunne komme ind. Det er først nu jeg er kommet i tvivl, og det er totalt tilfældigt at de to andre uddannelser der er inde over (vetmed og jordemoder) også har en høj adgangskvotient.

Jeg tror egentlig at man både som læge og dyrlæge kan beslutte sig for at arbejde mindre end fuldtid, men i begge tilfælde skal man nok være afklaret med at det så ikke nødvendigvis er drømmespecialet eller drømmeklinikken, man i så fald ender med.

Så vidt jeg har hørt har læger også en af de højeste selvmordsrater. Og som Sophie skriver, så har også de jo nok ret godt styr på hvordan det skal gøres...

Hvad tænker du at du kunne komme til at arbejde med de første par år, og hvad ville du kunne komme til at lave i Sverige/Norge? Tror du du ville være glad for dit arbejde ligegyldig hvad du laver som dyrlæge? Altså også arbejde på slagterier, med fødevarekontrol, på svinefarme osv.?

Nu ved jeg godt jeg bliver en rigtig irriterende lyseslukker, men må indrømme jeg synes du virker lidt godtroende

Hvis du går efter at arbejde 25 timer om ugen, vil du blive slemt skuffet over enhver lang uddannelse. De jobs er stort set ikke-eksisterende. Det er meget romantisk at forestille sig man selv kan vælge at arbejde så lidt som 25 timer - måske nogle få kan - men det er bestemt ikke noget du skal regne med.

Jeg har personligt kun hørt om folk der arbejder 25 timer i lavuddannede jobs.

Man bliver nødt til at være realistisk

Jeg kender en smed, der kun arbejder 25 timer om ugen. Han er selvstændig, selvfølgelig. Det kan godt løbe rundt, for som han siger. Hvis man nedjusterer sine materialistiske behov, så går det fint.

Du kunne også bliver lærer. Rigtig mange mener, at lærerne er dovne og kun arbejder 25 timer om ugen.

Men hvis jeg skulle vælge mellem dine to, så ville jeg blive læge.

Lige et PS: Lange skoledage skal du også regne med på stort set alle naturvidenskabelige uddannelser

Ja jeg er naiv, og gudskelov for det. Jeg vil da hellere være naiv og have mulighed for at opnå noget rigtig godt, end at være pessimistisk og forblive ufaglært fordi jeg gerne vil have en menneskelig arbejde/familiebalance. Jeg taber ærlig talt ikke noget på at tage en uddannelse, og det er de her to uddannelser der interesserer mig. Jeg kender flere eksempler på læger der arbejder fx 1 uge og holder fri 1 måned, eller arbejder et par dage i ugen og holder fri resten. Du har fuldstændig ret i at det ikke er det normale, og at man skal kæmpe for det i en branche der (ironisk nok) arbejder sig selv til døde. Men jeg kan godt hvis jeg beslutter mig for det.

Som sagt gør det mig intet at uddannelserne tager meget mere end fuldtid, hvis de kan lede mig til et godt arbejdsliv.

Beslagsmed er for fysisk hårdt

Røsle: igen synes jeg du lyder meget velovervejet

Jeg tror de fleste små piger har lyserøde dyrlægedrømme (ihvertfald mange af os hestepiger ), og jeg var ikke spor anderledes!

Men ved at tænke lidt realistisk og komme ud i praktik, så kunne jeg se at jo, det gad jeg sgu satdig godt, det her.

Jeg tror også lægestudiet har mange timer.. Jeg læste en undersøgelse fra KU, hvor det sundhedsvidenskabelige fakultet (hvor både læge og dyrlæge er), er klart dem der har flest timer og bruger flest timer på studiet, både forelæsninger, øvelser, selvstudie osv..

Det kommer man nok ikke udenom, og det kan jeg se du også er klar over.

Det ER nogle lange dage! Men jeg synes klart det hjælper, at det er spædet op med praktiske ting. Så har man lige dissektion, så er man lige i laboratoriet, så skal man lige over i patologisalen, osv.

Måske lige 1. år er der forelæsninger det meste af dagen, men det er blandet med teoretiske øvelser, og så dissektion nogle gange om ugen.

Jeg tror mine første år som dyrlæge bliver fuldstændigt afgjort af, hvor der er job. Jeg har netop afsluttet mine øvelser i kødkontrol, og det kunne jeg sådan set godt forestille mig at lave det første stykke tid.

De jobs jeg vil have (assisterende dyrlæge i hestepraksis) hænger ikke på træerne, så man må tage hvad man kan. Jeg ville heller intet have imod at komme ind i medicinalindustrien, men de kræver ofte man har taget biomedicin-differentieringen, og den regner jeg med kun skal være min 3. prioritet.

Så jeg er meget åben. Én ting er lidt nede på listen, og det er fødevarekontrollen. Vi har en kæmpe viden om fødevaresikkerhed, og det er derfor dyrlæger får de jobs. Men jeg søgte ikke ind på denne uddannelse, for at sige til en pizzaria-ejer at de skal feje bedre, eller at kødet ikke opbevares koldt nok. Det er bare lige lidt for langt fra dyrene for mig.

Kødkontrol ville jeg intet have imod; jeg elsker patologi og man arbejder stadig med dyr, omend de er døde Men nu har vi lige været på slagteri i en uge og det var faktisk ret spændende!

At komme direkte ud i praksis som assisterende dyrlæge er for mig utopi, men det er da helt klart drømmen! Men det er svært at blive ansat som nyuddannet, så der kommer nok nogle andre slags job i starten, inden praksis bliver en mulighed

I Norge/Sverige tænker jeg det samme: søge hvadend der er! ALLE aspekter inden for dyrlæge er jo gode (synes jeg!). Så jeg tænker, at det er da bare om at søge.

Jeg har hørt fra mange af de nyuddannede, at de har held med at komme i praksis i de egne af Norge og Sverige, hvor der er knapt så befolket (og knapt så meget dagslys). Det kunne være rigtig fedt; tage et år eller to deroppe og få en masse erfaring, og så komme hjem til DK og kunne søge meget bedre jobs pga dette.

Og jo, det er mig med candlelight bloggen

Jeg begyndte netop at skrive den, fordi jeg selv manglede en del info om hvad studiet égentlig gik ud på! Hvis du kommer på medicin, må du endelig gøre det samme Du er ikke den første der har fortalt mig at det har hjulpet, og det bliver jeg så glad over at høre

Jeg tror ikke på, at der er ét rigtigt valg. Jeg tror der er flere uddannelser (inden for ens interesser), der kan passe én rigtig godt. Det er svært ikke at være bange for at vælge forkert, men jeg tror med de tanker du allerede har gjort dig, at du nok skal blive glad uanset hvad du vælger

Du snakker meget om at hjælpe mennesker. Har du tænkt på at læse læge og så specialisere dig i obstetrik? Så er du jo en slags avanceret jordemoder, som du jo også snakker meget om

Jeg hr skrevet dig en pb med svar på dine sp

Det kan du tro du må spørge om

Da jeg var færdig, fik jeg et vikarjob i sverige. Fuldtidsjob i blandet praksis. Da perioden var slut, blev jeg tilbudt fastansættelse med primær vægt på hestepraksis. Total drømmestilling, men desværre 300 km væk "hjemmefra". Jeg gik ledig i to mdr., så fik jeg et deltidsjob (20 timer, nu vi snakker om det ) hos Fødevarestyrelsen på slagteri. Faktisk et ok job... Ikke lige det jeg havde drømt om, men ok arbejdstider, ingen vagtarbejde, gode kolleger osv. Jeg fik så tilbudt et job i blandet praksis med hovedvægt hest/kvæg 34 timer som jeg takkede ja til. Jobbet er nu udviddet til 37 timer inkl vagtarbejde og jeg har bestemt ingen planer om at skifte det ud

Nu blander jeg mig også i dit svar Cat, jeg bliver nysgerrig!

Hvordan fik du tilbudt dit job i praksis, mens du arbejdede i Fødevarestyrelsen? Var det gennem dit netværk, eller?

Jeg har hørt (ved ikke om det er sandt), at det kan være lidt svært at få job i fx praksis, hvis man arbejder med noget andet.

Wow, det lyder fantastisk Cat!