jeg skal turde igen. Egentlig kræver det en lang historie og forklare, men i alt sin simpelhed, så skal jeg turde igen.
Min mand fik lungekræft i maj 13 og døde i maj 14 efter svær sygdom som på mange måder har påvirket hele familien.
De 3 uger fra han til sidst bliver indlagt st.bededag til hans bisættelse, er puha.
Han bliver indlagt, samme tidspunkt som jeg må køre ham til en skadestue mhb på indlæggelse, bliver min datter og hendes kæreste påkørt bag fra og kommer på en anden skadestue. min datter obs på indre blødninger og piskesmæld. Hun slipper sidst på dagen efter grundig undersøgelse med en voldsom hjernerystelse.
Søndag morgen er min mand foran næsen på flere sundhedsfaglige personer stukket af fra sygehuset og jeg drager i fuld hast afsted kl 6 om morgenen.
Efter et katastrofalt hospitalsophold får jeg ham endelig hjem så han kan dø i fred og det gør han samme aften om torsdagen efter indlæggelsen. Lægevagten nægter og komme og skrive en dødsattest, så det må egen læge gøre dagen efter, men kan først om eftermiddagen, Så min mand ligger i stue et døgn efter hans død.
Natten til hans bisættelse går min yngste datters pony gennem hegnet og ender i panik op af landevejen. Jeg er ikke hjemme, men bliver ringet op at ponyen er på vej min retning og jeg pisker ud i bilen og ryger bag en lastbil........ op ad en bakke. Ponyen er gudskelov fanget men det ved jeg ikke på det tidspunkt.
kl 22 må vi køre den på KU Life og er hjemme kl 2 om natten igen.
Bisættelsen gik med og vente opkald fra dyrlæge om ponyen skulle aflives eller ej. Den overlevede og uden men.
Enden på alle disse oplevelser, blev jeg fik stress af værste skuffe. Ingen hukommelse, ingen indre gps, var voldsomt på grænsen til en depresion også, kunne ikke forstå hvad folk sagde til mig, der kunne gå op til 24 timer før jeg forstod - før min hjerne havde arbejdet sig gennen informationerne. Ikke evne til og tænke rationelt. ingen evne til og omsætte abstrakte ord, kunne gå helt i stå over en smiley i en sms, for jeg forstod den ikke.
Nu er jeg så på vej retur fra helvedes forgård. Derfor skal jeg igen turde - turde og elske og dermed turde rissikoen for og miste.
Rigtig godt nytår til jer alle.
Tror nu nok det skal gå, synes det er sjovt at tage til spinning, og studiet får meget mere praktisk arbejde nu, så jeg ikke sidder på min flade hele dagen
).
)
Håber på det bedste for dig i 2015.