Det kommer vel an på, hvad du mener med hårolie? Er der tale om faktisk olie fx kokosolie o.l. eller en hårkur med en høj andel olie, så er det vel næsten at foretrække at sove med det og vaske ud om morgenen, så det kan få tid til at trænge ind.
Taler du om et stylingprodukt som der er så moderne lige nu (moroccanoil, argan-oil produkter etc), der vel oftest består af både olie og silikoner, sker der ikke noget ved det, og man kan nok godt argumentere for, at det er ganske fint at beskytte spidserne under søvnen, men det er ikke på samme måde fugtgivende som ren olie fra madvarehylderne /en olie-hårkur er. Silikonen i den slags produkter hæmmer olien i at trænge ind i håret, så det bliver bare sådan udenpå, hvilket jo er ideelt til styling, men ikke som hårkur.
Jeg ville dog være obs, hvis du putter det i hovedbunden også; det kan give hovedbundsproblemer, hvis huden ikke kan ånde i for lang tid af gangen.