Jeg har prøvet noget lign. Min hund havde i en periode været dårlig - han havde fået problemer med ryggen, som vi heldigvis fik fanget i opløbet og kom til dyrlæge med. Det betød at han måtte holde sig i ro et stykke tid, men han fik samtidig smertestillene og vidste derfor ikke selv, at det nok var bedst at tage det roligt = en meget frustreret hund. Han var jo sædvanligvis meget aktiv og vant til lange ture.
I stedet tilbragte han så tiden i vinduet, hvor jeg havde bygget en kurv til ham, så han kunne ligge og kigge ud, hvad han rigtigt gerne ville. Ofte var det for nedrullede gardiner - jeg bor nemlig så folk kan glo lige ind i min stue og gider ikke have folk til at gå og glo på mig.... Men det så jo ud som om han var alene hjemme hele dagen i en periode, selvom han ikke var det, og at han aldrig var ude at gå - selvom det var han nu, bare meget begrænset.
Det blev så åbenbart til i nogle af naboernes hoveder, at jeg nok bare ikke gad gå med ham, og jeg fik nogle grimme sedler i min postkasse og klager via boligforeningen. I øvrigt også efter, at han var begyndt at gå ture mv. igen - selvfølgelig langsom optrapning, så måske det i nogles hoveder stadigvæk ikke var nok?
Man bliver bare så vred over den slags beskyldninger, at folk ikke lige kan banke på og spørge. Nu kontordamen på boligforeningen kom med en hentydning til at jeg nok ikke tog helt fejl, da jeg selv luftede min mistanke om, hvem jeg formodede kunne have klaget, så jeg kunne få forklaret mig lidt. Men jeg tror squ aldrig rigtigt, de troede på mig.
Jeg havde ellers overvejet som Caroline foreslår, at sætte en seddel på min dør med forklaring. Men havde det da også lidt øv over at skulle være nødt til det. Synes godt, at man da lige kan banke på og spørge. Jeg er altså en lille ufarligt udseende pige - ikke ligefrem en skræmmende type at konfrontere....
