I Engelsk har jeg sammen med en gruppe fået til opgave at analysere en bestemt del af en tekst. Vi har dog alle lidt svært ved den del, vi har fået.
Jeg har markeret delen med sort/tyk skrift:
I don't remember the moment, I tried to forget
I lost myself, is it better not said
Now I'm closer to the edge.
It was a thousand to one
And a million to two
Time to go down in flames and I'm taking you
Closer to the edge
No, I'm not saying I'm sorry
One day maybe we'll meet again
No, I'm not saying I'm sorry
One day maybe we'll meet again
NO! NO! NO! NO!
Can you, can you can you
Can you imagine a time when the truth ran free
The birth of a song the death of a dream
Closer to the edge
This never ending story
Paid for with pride and fate
We all fall short of glory
Lost in our fate.
No, I'm not saying I'm sorry
One day maybe we'll meet again
No, I'm not saying I'm sorry
One day maybe we'll meet again
NO! NO! NO! NO!
NO! NO! NO! NO!
I will never forget
NO! NO!
I will never regret
NO! NO!
I will live my life
NO! NO! NO! NO!
I will never forget
NO! NO!
I will never regret
NO! NO!
I WILL LIVE MY LIFE!
No, I'm not saying I'm sorry
One day maybe we'll meet again
NO! NO!
No, I'm not saying I'm sorry
One day maybe we'll meet again
NO! NO! NO! NO!
Closer to the edge
Closer to the edge
NO! NO! NO! NO!
Closer to the edge
Closer to the edge
NO! NO! NO! NO!
Closer to the edge.
Sangen:
www.youtube.com/watch?v=mLqHDhF-O28
------------------------
Vi har siddet og oversat teksten:
Kan du forstille dig en tid, hvor sandheden var fri
Fødslen af en sang, en drøms død.
Tættere på kanten.
Denne uendelige historie
Betalt med stolthed og skæbne
Vi falder alle kort for herlighed
Tabt i vores skæbne
Nej, jeg vil ikke sige undskyld.
En dag vil vi mødes igen.
- Måske lidt groft oversat, men vi tænker, at det må være om noget man har gemt, som man ikke kan se, at andre skal vide, da det ville skabe røre, men at man selv ville være fri.
Den anden del + begyndelsen af omkvædet, har vi alle svært ved (vi er 3), og det er her, I kommer ind, for den er der ingen af os, der rigtig kan finde ud af at knække.
Vi har diskuteret lidt, om det kan være, at vedkommende, der har noget gemt, kan føle at det bliver værre og værre, og det betales med vedkommendes egen stolthed og ære, og at det sker for mange andre.
I omkvædet tænker vi, at det må være her, at vedkommende har sluppet alt løst, og må ud og finde sig selv - tror I, det er rigtigt?
Har I nogen gode bud?