Tillykke med de flotte resultater - både det lige overstået stævne, men også det langsigtede arbejde igennem 5 år, som du har ført dig og din hest igennem 
Jeg synes sådanne tråde er god læsning, for alle os "ældre damer", som tror, at hvis ikke man har redet dressurtræning siden barnsben, og er udstyret med topkvalitetsheste, ja så er løbet kørt, håbet slukket, og "kun" skovture er tilladt for +30 årige og deres heste.
Jeg selv fik min første hest som 30 årig - gamle Morgan på 22 år. Ind til da havde jeg kun haft skovtursparter, og forstod ikke dressur, og havde intet ønske om at komme til at ride det.
Morgan og jeg tog så lidt ud til nogle klubstævner i LD og LC, og det gik faktisk rigtig fint 
Så da Morgan blev aflivet som 25 årig, så købte jeg 8 årige Medoc, som aldrig havde gået dressur. Og ud over han var/blev en god distancehest, så begyndte jeg at træne lidt dressur. Og vi kom da ligefrem til at ride LA1-2 på klubplan - og jeg var pavestolt af ham og mig 
Nu er Medoc så heller ikke i live længere, og jeg er for længst passeret de +40, og der står nu to unge vallakker i min stald. Begge har jeg haft siden de var 1 år. Og ud over selve tilridningen, så har jeg sammen med min underviser selv redet dem op til hvad de kan.
Pinot på 7 år har lige gået sin første MB0 på distrektsplan til +65%. Og Caspian på 6 år har gået sine første LA1'er på distrektsplan til 67%.
Pinot er ikke en "designet dressurhest", men god lavbenet, bred oldenborgblanding, men har en fantastisk arbejdsindstilling. Og har været en super god lærerhest i at være den første unghest jeg har redet op.
Caspian er "designet dressurhest" - brun DV'er, lange ben, gode gangarter. Og ja han er mere "levende" at ride på, men han leverer så også ude til stævner.
Og nej ingen af dem har været dyre, da de er købt som plage - 8.000 kr og 15.000 kr synes jeg ikke er dyrt 
Så moralen er, at hvis man vil prøve noget nyt fx dressurridning, ja så skal man kaste sig ud i det, uanset alder på rytter og hest. Og ja man har skavanker når man er +35 år, men kan arbejde med dem - jeg har et skævt bækken, og slidforandringer i lænden, men går hist og pist til kraniosacralterapi. Det hjælper på stivhed og skævhed.
En ældre hest kan næppe slå de unge gangmaskiner, men kan fint bruges som lærermester, og give en masser af super oplevelser. Og hvor de unge måske stiver sig, og springer til side - der går den ældre måske afslappet og stabilt rundt.
Sidst men ikke mindst skal man huske på, at dressurtræning/-ridning er en konstant udvikling af hest og rytter - og det er den daglige træning man skal hygge sig med, nyde og glædes over.
Når man kommer til stævner er der kun nogle få af mange som får placering, så man maler sig selv op i et hjørne af skuffelse, hvis man kun kommer for at få en rød roset. Især på distrektsplan, hvor man rider mod kårede avlshingste og proffesionelle ryttere.
Så stævner bør man se på som en udvikling, fremfor et mål i sig selv - og så ride efter, at man føler at hesten og en selv er verdensmestre i den daglige træning 
Held og lykke fremover.
mvh Charlotte