Hmmm.....men måske har han heller ikke lyst til at have noget seriøst med dig. Det kan være, at han har det fint og behageligt med forholdet, som det er nu....

Men det kan jo også være, at han vil tage den med ro i jeres forhold og ikke flytte sammen for tidligt. De andre to gange er det åbenbart ikke gået godt. Så med dig vil han gerne være helt sikker, inden han flytter sammen.

Har du fortalt ham at en lille gave/blomst en gang imellem ville gøre dig glad og få dig til at føle dig værdsat og elsket? Det er næppe noget, som han kan regne ud af sig selv....

Tja, det kan der være flere grunde til.

Hvor gamle er i? Drenge har en tendens til ikke at være helt så modne i hovedet som piger af samme alder, så måske er det at flytte sammen en alt for stor beslutning for ham.

Du nævner at han har boet sammen med 2 andre piger før. Måske har han lært fra de oplevelser, at han ikke ønsker/kan lide at bo sammen med andre endnu?

Det virker lidt underligt at han bare siger, at det skal i ikke snakke om. Kommunikation er det vigtigste i et parforhold, ellers kan det ikke fungere i det lange løb.

Yderligere har i kun været sammen i 1 år, så måske er det ikke så underligt igen, at han ikke er helt klar på at flytte sammen.

Det med at han giver lidt underlige gaver.. Ja, jeg har selv to små brødre + en kæreste, og drenge ANER altså ikke altid hvad fanden de skal stille op med kvinder de er snotforvirrede og han troede sikkert det var noget du kunne bruge

Jeg har selv en kæreste der ikke altid er med på, hvad der er romantisk eller ej, fordi... Ja, fordi han er en dreng! Alligevel har vi været sammen i over 5 år, så den slags er i længden ikke det vigtigste..

Men jeg holder stadig på at kommunikation er vejen frem. Har du snakket med ham om dine tanker? Om hvad du føler, når han bare siger sådan?

Nu bliver jeg nok en sur tante, men du skal ikke lade en kæreste du har været sammen med i 1 år bestemme over dit liv. Hvis du har lyst til at flytte i en større lejlighed, så gør du det! Så må man følge med i dit liv eller ej (sådan lidt hårdt sat op).

Du skal ikke holde dig tilbage, fordi han ikke er klar, du skal leve dit liv som du vil.

Ingen gider flytte sammen med deres mor igen. Du vasker hans tøj og laver hans mad - så du har overtaget en mor rolle.

Han svarer dig også, som var du hans mor, der havde bedt ham om noget han ikke gad.

Skal du have større lejlighed, så gør det kun for din egen skyld og ikke fordi du synes du har for lidt plads til dig selv.

Vasketøjet skal du vist bare lade ham klare hjemme hos sig selv fremover.

Han lyder noget egoistisk.

Held og lykke og pas godt på dig selv.

Tak for indlæg! Jeg fylder 21 her til juni og han er 28, så han er en moden fyr, men han er bare meget ambitiøs og har mange hobbyer, han arbejder hver dag 8 1/2 time, plus i fritiden læser mat på nettet via hf og så spiller han violin. Han vil gerne have nyt job og han siger han er parat til at flytte efter jobbet os selvom det ku bli langt fra mig! Han har været ærlig overfor mig og sagt vi ikk burde ses så tit pga hans mål, men jeg har svært ved at acceptere det da jeg vil det modsatte, gerne snarest mulig bo sammen! Vi vil meget det modsatte af hinanden, men vi elsker hinanden meget højt og vi vil begge ikk give slip på hinanden, men ved ikk rigtig hva jeg skal gøre, vil gerne give os en chance, men er bange for det aldrig bliver mere seriøst imellem os og så ville alt min ventetid på ham være spildt! Han er på ingen måde ego, tværtimod, også meget derfor vi ses så tit, fordi han ved mine behov er et meget nærværende forhold med meget kontakt og det er kærligt af ham at tage hensyn, men ville jo gerne have vores nære kontakt var gensidigt og ikk bare var for min skyld!:/ jeg vil så gerne ligge nummer 1, men føler mig som nummer 100 og en person som han tilbringer meget tid sammen med pga medlidenhed! Dilemma:/

Svær situation for dig, det forstår jeg.

Du skriver at I elsker hinanden meget højt. Hvordan ved du, at han elsker dig højt?

Ud fra dine skriv ser jeg intet i hans handlinger, der viser, at han elsker dig højt. Det kan lyde hårdt, men jeg bliver lidt urolig på dine vegne ift. om du lader dig udnytte af ham.

Hvis han inderligt var vild med dig, ville han være sammen med dig, fordi han ikke kunne lade være. Og han ville finde en måde at løse diverse udfordringer på - sammen med dig.

Mht. gaver så er det selvfølgelig dejligt at få lækre og personlige gaver. Samtidig har jeg det sådan, at hvis kærligheden er der, så betyder dette altså ingenting! Sagt på en anden måde, kunne man sige, at hvis jeg ikke mærker din kærlighed i hverdagen som ægte og nærværende, så må et plaster på såret være, at du giver mig flotte gaver!

Hånden på hjertet så synes jeg, at du undskylder ham mht. hans job, studier mv.

Jeg synes at du skal tænke på, om det er godt for dig at være sammen med ham.

Jeg selv går i skole, ca. 32 timer om ugen, plus lektier. Jeg arbejder ca. 10 timer om ugen, jeg rider fem gange om ugen og jeg træner to-tre gange om ugen. Min kæreste arbejder pt. 50-70 timer om ugen. Vi kan da stadig vise vi elsker hinanden, vi har forståelse for den anden part har travlt, og netop derfor kommer kærligheden frem via en sød sms, en spontan tur på restaurant, blomster, you name it Men det er da også det mindste man kan gøre, specielt som travle part. Det er i mine øjne HANS ansvar at du føler dig elsket!

Han arbejder 8,5 time om dagen - det er vist ret normalt for rigtig mange mennesker. For mig lyder det som om han ikke er i forholdet helhjertet, mere som om han faktisk bare venter på jobbet langt væk så han kan gøre det forbi med dig. Det gør måske ondt at få sandheden, men jeg tror han udnytter dig på det groveste, han får vasket tøj, mad på bordet, garanteret også osv. osv. Hvorfor skulle han stoppe det når det virker til du vil gøre alt for ham? Så kan han da lige så udnytte det sidste og i stedet for at såre dig nu og her, så kan han bruge undskyldningen at han ikke duer til et langdistance forhold.

Pas på dig selv og overvej om han er det værd!

Hej...

Du har fået dig en snylter....

Jeg ved det er hårdt at sige, men han bruger dig som madmor og vaskekone. Uanset hvor travlt man har eller ikke så er der ingen undskyldning for ikke at vise engagement og kærlighed!

Den gave du beskriver er bare så ugennemtænkt og ligegyldig. Jeg synes dog ikke han kun skal måles på at han er ligeglad med hvad han giver dig, men det hele du beskriver lyder bare til at være en doven "unge", der vil have det nemt i sin halvtravle hverdag.

Hvis du virkelig vil holde på en "gammel" mand der opfører sig som en lille dreng så se at sætte nogle grænser.

Du er ung og har livet foran dig, og du skal have en kæreste der får dig til at føle dig særlig og værdsat!

Fremover må han vaske sit eget tøj hjemme hos sig selv. Du forklarer ham bare pænt at du egentlig har rigeligt at se til med dit eget, så sådan er det.

Maden kan i skiftes til at lave og handle ind til eller allerbedst lave i fællesskab.

Et forhold handler om at give lige meget, og du skal ikke lade dig nøje med mindre end det du selv giver.

Jeg håber det bedste for dig, og husk du ikke får de år igen du spilder på en der lyder til bare at bruge dig til bekvemmelighed.

ps vis ham gerne mit og andres indlæg, måske det får ham til at se sig selv med andre øjne....

8,5 timers arbejde om dagen og et HF fag er altså ikke at have for meget om ørene. Jeg har masser af tid til venner (er single), på trods af omkring 50-60 timers job om ugen og 4 gange træning.

Som du beskriver det, så tror jeg nærmere du er en god veninde (med benefits), end en kæreste. Det lyder som om I vil to helt forskellige ting og ser jeres forhold i meget forskelligt lys.

Jeg er selv ligesom din kæreste: jeg har gang i en milliard andre ting end at pleje forholdet, og min kæreste giver mig ikke gaver i tide og utide. Til jul og fødselsdag får jeg besked på at afgive ønskeseddel eller affinde mig med kattemad på dåse, som ikke er pakket ind.

Jeg har lavet det nummer med at flytte langt væk for et job, og det VAR ved at splitte forholdet. Ingen af os to voksne mennesker (29 og 38)kunne finde ud af hvad vi manglede for at turde satse på kærligheden, men vi kunne heller ikke slippe hinanden.

Det tog 5-7 lange år før han, som en nødløsning, sagde jeg skulle lade være med at stresse over boligsøgning, og kunne bo midlertidigt hos ham. Allerede samme aften som jeg proppede mine møbler ind mellem hans, kiggede vi hinanden dybt i øjnene og blev enige om at det faktisk var ret hyggeligt. En uge senere lå vi i sengen i hinandens arme og erklærede at vi til vores egen store overraskelse ikke syntes jeg skulle finde mit eget længere. Nu, et lille år senere, kigger vi efter noget større, men er ikke kommet videre fordi vi (begge 2!!!) ikke kan beslutte om vi skal købe (KØBE, SAMMEN!!!) hus eller lejlighed.

Vi er to gamle knudemænd (altså jeg er jo egentlig ikke en mand men en knudemand) som begge har brændt os før, og som måske havde opgivet kærlighedsræset lidt.

En af mine største aha-oplevelser var en hurtig googling på "de 5 kærlighedssprog". Så kunne jeg pludselig se mig selv og den kulde jeg udstrålede gennem min kærestes øjne, og jeg kunne se hvor meget han egentlig prøvede at sige til mig, som jeg ikke forstod. Det lyder så simpelt, og det er det faktisk også. Jeg snakker og køber små gaver. Han krammer og kysser så snart jeg er inden for rækkevidde, hvilket jeg altså var over 5 år om at finde ud af, at jeg var nødt til at være før det fungerede.

Mit eneste råd til dig: Nyd livet og sørg for at leve sådan, at hvis de ovenstående svar har ret i at han udnytter dig, så har du intet at fortryde. Dvs. lev dit liv som DU vil. Vask dit tøj, og tag hans med hvis det er for at fylde maskinen (Herhjemme er det også mig der klarer tøjvasken, men ærlig talt, så er 90% af tøjet pr. maskine også mit). Det kan være nødvendigt lige at øve sig lidt ved at påtvinge sig selv en tidskrævende hobby, i det tilfælde at du har tendens til at sidde derhjemme og vente med maden klar (for nu at sætte det på spidsen).

Og mål? Du er 21 og taler om at spilde tiden på ham, hvis det nu viser sig at han ikke er interesseret i villa, volvo og vovse sammen med dig - du skal da have en kæreste der gør dig lykkelig og glad nu og her - og ikke måske en dag i fremtiden!!

Udfra det du skriver, synes jeg på ingen måde det lyder til at han udnytter dig. Han er ærlig og direkte, ved at fortælle dig at hans drømme om et andet arbejde har højere prioritet end jeres forhold pt. og at han ikke er interesseret i at opgive den frihed hans egen bolig giver ham. Dermed giver han dig også en "fribillet" ud af forholdet hvis du ikke kan acceptere at hans mål og drømme for fremtiden er vigtigere for ham end dit behov for at "holde i hånd" dagligt.

I min verden handler kærlighed mellem to mennesker om at hjælpe hinanden med at opnå sine drømme og mål, ikke at opgive dem for hinanden.

Jeg synes du skal prøve at skifte fokus, fra hans mål og drømme, til dine egne og så pas på dig selv