Hej 
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I opbevarer jeres hesteting og tøj, I har brugt i stalden?
De fleste ting har jeg selvfølgelig liggende i stalden, men ekstra dækkener, underlag, trenser og strigler, har jeg altså liggende hjemme ved mig selv. Jeg bor i lejlighed, altså har jeg ikke nogen garage eller andet, hvor jeg kan smide det hen, så det bliver pænt proppet i et skab ude i gangen. Men selvom det er vasket, synes jeg nogle gange, alt kommer til at lugte af hest. Især strigler uanset hvor mange gange, de er blevet vasket.
En anden ting er ridebukser og jakker. Har I det liggende med jeres almindelige tøj?
Til daglig generer lugten af hest mig ikke, men jeg må da indrømme, jeg synes, det er træls, når jeg skal til barnedåb og andet, og jeg hiver en jakke ud, som har hængt sammen med ridejakken 
Skulle der sidde en derude med et par super gode råd til opbevaring, modtages de med kyshånd 