Kære Sandre,

jeg har ikke nogen erfaring som besøgsven, men jeg har 22 års erfaring som mor til en udviklingshæmmet ung mand.

jeg syntes at det er en smuk tanke at ønske at være besøgsven. De fleste huviklingshæmmede har et meget lille netværk og oven i det, så består deres netværk hovedsageligt af pedagogger og andre behandlere og medhjælpere, alle mennesker som bliver betalt for ar være sammen med dem

det er desværre også et netværk som forlader drm igen med jævne mellemrun og til meget stor sorg

derfor er mit bedste råd til dig, når du bliver besøgsven, så skal du vide at du kommer til at spille en særdeles vigtig rolle i et andet menneskes liv, og når/hvis du en dag stopper dine besøg kan det tage år for din ven at komme sig over.

jeg håber dog at du vil berige et menneske med dit venskab og jeg kan garantere dig at det menneske også vil berige dit liv, bare du giver det lidt til

disse mennesker er nogen gange lidt forsigtige med at lukke nogen ind i deres hjerter

good luck

hov, prøv at kontakte et bosted i dit område, de kan vejlede dig om hvem som kunne være et godt match til dig. Dine faglige kvalifikationer er i denne sammenhæng ligegyldige, det vigtige er hvem du er inderst inde og hvorfor du dybest ser vil dette. Ellers kan du kontakte landsforeningen LEV.

Kære Guldhår,

Tak for dit svar. Jeg har netop tænkt den tanke - at hvis jeg af forskellige årsager skulle være nødsaget til at stoppe. Så vil min egen samvittighed ha' det skidt. Man forlader jo ikke bare en ven.

Grunden til at jeg vil være besøgsven er at man ofte hører om uviklingshæmmede med en lille omgangskreds. Samtidig vil jeg gerne udvide min egen horisont. Selv har jeg en stor solid vennegruppe og det under jeg alle at have

Men jeg skal tænke mig om

Hej.

Jeg tillader mig ligeledes at svare, selvom jeg ikke er besøgsven. Jeg arbejder dog på en boform for mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Et par af vores borgere har besøgsvenner, nærmere 2 ud af 16 borgere. Endvidere får en borger sommetider besøg af en tidligere pædagog.

Den ene borger får besøg fast hver fredag, den anden borgers besøgsven har jeg ikke set i over et halvt år.

Vi har i personalegruppen ofte snakket om, hvor meget glæde en besøgsven kan sprede, men samtidig også det modsatte. Det er svært at finde stabile besøgsvenner, hvilket er et reelt problem. Vores borgere knytter sig selvfølgelig til besøgsvennen og det vil derfor medføre sorg, hvis dette venskab afbrydes efter kort tid. Derfor er det som allerede nævnt utrolig vigtigt at tænke det godt igennem inden man melder sig.

Ring evt. til et bosted nær dig - måske kan de fortælle dig nærmere. Ligeledes kan du få svar på eventuelle spørgsmål osv.

Det er en fantastisk sød tanke - gid der var flere som dig i dagens Danmark

Hej Emilie,

Jeg er bare glad for du har lyst at dele dine erfaringer. For de er trods alt væsenligt flere end mine egne

Jeg kan godt se at jeg virkelig skal tænke det igennem. Det er på ingen måde min plan at det er noget jeg vil gøre for en stund, men lade det være en del af mit liv. MEN igen, jeg er 23 år og mit job kan ske at bringe mig til udlandet om et par år.

Åh jeg synes det er svært, for jeg vil oprigtigt gerne være der for andre mennesker