|
|
| Kæreste, familie problemer mm. hjælp |
|
|
Hej alle
Uhmm. Dette er en lang historie jeg prøver at gøre kort.
Det jeg vil med det er at høre, hvad vil i have gjort?
Jeg har den her kæreste på andet år. Vi kendte hinanden godt inden vi blev kærester for vi var gode venner i 2½ inden.
Det er sådan at vi har en fælles hobby med krybdyr.
Jeg er flyttet ind hos ham i lejligheden kort efter vi begyndte at komme sammen.
Problemer kommer der jo ofte i et forhold 
Han laver ikke en skid, det eneste han kan præstere at gøre er at lave mad, gå på arbejde og passe lidt rotter 3-4 gange om ugen hos en ven, hvor jeg hjælper til!
Jeg står med al rengøringen der hjemme, opvask, vasketøj mm. Derudover passer jeg mine dyr (Hest og krybdyr), som står ved mine forældre 2 gange om ugen. Så passer jeg også hans krybdyr af dem jeg kan komme til dvs. minus hans slanger.
Han passer ikke sine dyr. Han er altid træt eller har ondt i hovedet eller migræne.
Han kan altid finde på 10 mio. undskyldninger. Han er meget veltalende og overbevisende at høre på, så jeg falder i med begge ben. Han lægger det ofte over på mig så det kommer til at lyder som om at det ikke er mig der gør det godt nok. Han rydder ikke op efter sig selv.
Min familie bryder sig ikke om ham overhovedet! Da de kan mærke at jeg ikke er så glad når han er i nærheden. Min veninde siger også at jeg for andre mig når han er der og kan så heller ikke lide ham.
Jeg er begyndt at se at han er meget egoistisk og manipulerende. For jeg kan ikke holde ud af at se på alt det rod og skidt, så jeg gør det.
Han sidder rigtig meget foran computeren og nørder våben, det fint at han går op i noget, meeeen man skal også passe det omkring sig. Han bruger meget at han er stresset eller træt, ondt mm. og syntes det er meget hårdt.
Jeg formår nu at træne og passe alt det jeg har nævnt + studere, som bliver mere og mere krævende.
Han hjælper mig dog med uddannelsen og lidt med at muge ud ved hestene.
Ofte bliver han sur når jeg nævner noget om det huslige og trækker mad kortet. (jeg kan ikke lave mad, derfor gør han det). Jeg hjælper ham altid når der er noget, og kommer med det samme.
Jeg vil meget gerne kramme og kysse, men det bliver når han har tid og lyst. Dvs. når han ikke lige skal læse på computeren som han gør hele tiden. Han beder mig om at tie stille når han skal se youtube hvilket også er hele tiden. Hvis jeg virkelig har brug for et kram siger han om lidt, dette gør han med rigtig mange ting, hvor om lidt kan være lige fra 10 min til 1 time. Så tænker jeg med børn. Der siger han at baby ikke dør af at vente 5-10 min hvis man lige står midt i noget man ikke lige kan smide. Godt være baby ikke dør, men man skal være der med det samme.
Han vil rigtig gerne mange ting når vi finder vores eget sted, såsom flere dyr mm. Og det er jeg bange for at jeg kommer til at stå med.
osv osv.
Og ja jeg har taget snakken med ham omkring at jeg ikke syntes han laver så meget og ikke passer sine dyr og hvad hvis vi finder et andet sted. Enten bliver han skide sur eller så lægger han det over på mig og siger at jeg ikke tager opvasken mere hver aften eller så er han skide god til at tale for sin syge bedstemor, hvor jeg falder i.
Vi har også nogle gode dage, hvor han virkelig er sød og dejlig overfor mig, her kan jeg godt blive som en lille pige :I
Jeg elsker manden meget højt! Og vil ham rigtig gerne, dog kan jeg mærke at jeg snart ikke kan kæmpe for det mere. Jeg er tiltalende mere sur og ked af det og nu når jeg har snakket med min familie om det og fundet ud af at de ikke bryder sig om ham.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op.
Jeg vil ikke rigtig gå fra ham og så alligevel er jeg ikke tilfreds.
Jeg ved ikke rigtig hvad der binder mig. Jeg er ikke klar til at gå fra ham, bare tanken så kan jeg næsten begynde at græde over det. (jeg er et følsomt menneske)
Jeg er heller ikke særlig nem altid, det ikke fordi jeg skal være hellig. Har det bare sådan, finder jeg nogen der kan være ligeså forståelig som han har været, finder jeg nogen der kan holde mig ud, en der syntes jeg e smuk, en der er ærlig, sød og vil mig. Elsker mig som den jeg er. Vil det samme som mig, har de samme værdier osv. Jeg er bange for at jeg ikke kan finde en der kan være ligeså sød og dejlig, som han er når han er god.
Det blev vidst langt alligevel. Hm, håber det går, men der er stadig meget mere i det. Det er indviklet, kompliceret og stået på over længere tid. Problemet var der også i sommers og været der siden.
Hilsen Nathja 23 år. (han er 32 år)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ting du selv har skrevet.. |
|
|
Hejsa. Mange vil jo nok sige at du bare skal gå fra ham... ( og ja det ville nok være det rette - men det skal komme fra dig selv ) 3 sætninger du selv har skrevet : - de kan mærke at jeg ikke er så glad når han er i nærheden. Min veninde siger også at jeg for andre mig når han er der
- Jeg er begyndt at se at han er meget egoistisk og manipulerende.
- Jeg er tiltalende mere sur og ked af det
Der var så mange mange andre ting fra din tekst, jeg kunne hive frem... men disse var dem som skar mig i øjnene... Men næsten alt fortæller om et usundt forhold for dig... Det tror jeg næsten at du ved... så er det op til dig at indse det for alvor og handle efter hvad du mener er bedst... Alle forhold rummer problemer og konflikter, men de bør grundlæggende bygge på gensidig respekt på alle områder..
Mvh. Nordvig med Den Smukke Arando
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 6 tegn |
|
|
Han er 32, luddoven, manipulere og er egoistisk? Ud til højre med l*rtet!  Du er ung og har HELE livet foran dig, du er først lige begyndt på livet. Selvfølgelig kan du finde en der behandler dig godt, er sød og rar og deler meninger, interesser osv med dig. Jeg har set din situation før hos andre, og sandheden er at den part der mener der intet er galt med ham/hende selv, først fatter hvad der sker omkring dem når de pludselig står selv og har fået et los i r*ven. Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men du gør dig selv en tjeneste ved at gå. Krammer til dig, og håber du finder ud af det.
Men hvorfor si'r du det ik', som det er?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Smut for pokker |
|
|
Han er 32 og har fundet sig en sød naiv husholderske! Smut med det samme! Der er masser af søde kærlige og hjælpsomme fyre derude. held og lykke Anne |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Du finder en anden |
|
|
Har det bare sådan, finder jeg nogen der kan være ligeså forståelig som han har været, finder jeg nogen der kan holde mig ud, en der syntes jeg e smuk, en der er ærlig, sød og vil mig. Elsker mig som den jeg er. Vil det samme som mig, har de samme værdier osv. Jeg er bange for at jeg ikke kan finde en der kan være ligeså sød og dejlig, som han er når han er god. De spørgsmål stillede jeg også mig selv, da jeg var i et forhold, som bare ikke fungerede. Det var simpelthen mit dårlige selvværd.
Til dine spørgsmål kan jeg sige JA, men du finder ham jo ikke, hvis du bliver i det forhold du er i nu  Og om du så ikke fandt en anden, ville du så ikke være bedre tjent med det end en, som gør dig mere ulykkelig end lykkelig? |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Du flytter da nu |
|
|
Søde pige, jeg har døtre, som kun er ganske få år ældre end dig, og kan glimrende forstå, hvorfor din familie ikke er glad, for at du er flyttet sammen med en ældre, luddoven slambert, som udnytter dig groft. Jeg vil råde dig til med det samme at få ringet til familien eller til en veninde og få en plads på sofaen der, og så få pakket dine ting og flytte fra ham den manipulerende. Af sted med dig. Der findes helt sikkert en dejlig kæreste til dig - en som vil værdsætte dig. Det kan godt være der går et par år eller 3, men du er ung og har tiden for dig, og det er da 1000 gange bedre end at blive brugt som "dørmåtte" af et styk ugideligt hankøn. Jeg ønsker dig al held og lykke fremover i dit liv uden den 32-årige. Knus. Lotte K. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Trådstarteren |
|
|
Mange tak for svar alle sammen!
Så det ikke bare mig der er strid og har for store forventninger til ham.
Hm. Jeg skal bare lige have taget modet til at tag skridtet, flere dårlige dage og et skænderi.
(Han har været den første hvor jeg virkelig har været dybt følt glad for ham og elsket utroligt højt, ville have en fremtid med og børn ikke mindst.)
SUK.
Må se hvad tiden bringer. Jeg har jo stadig et lille håb om at han forbedre sig.
Et sted har jeg lidt ligesom den kvinde der får tæsk og ikke vil/kan gå fra manden, dog uden at jeg får tæsk. Jeg er aldrig blevet slåget så kan selvfølgelig ikke helt sammenligne det, så det er ikke for at støde nogen. Men pointen er at selvom det går ondt og ved det er bedst at smutte, er det ikke lige til.  |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Psykiske tæsk |
|
|
Det er lige netop sådan det er! Selvom man ikke har fået fysiske tæsk, kan man jo godt få psykiske, og det er han vist ret god til at give. Det kan være hammer svært at komme ud af. Det er også hårdt bagefter, men det er det hele værd. Om nogle år vil du sikkert se tilbage og sige "Hvad tænkte jeg dog på???" |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| gør det samme |
|
|
snup computeren, få hovedepine, stress, migræne, spark hans sure sokker langt ind under sengen, sammen med underhylerne, han finder dem når han mangler. pas dine dyr, dit studie, vask dit tøj, støvsug halvdelen af huset, støv af i den ene side, kom rent på din side af sengen, begynd at lave et eller andet spisligt hver anden dag, du skal vel lære det. lad ham side ved computeren, overse ham, keder han dig så besøg venner og familie. prøver han så at provokere en sur stemning frem, så smil og sig du syntes i har fint sammen og ignorere ham så med det samme. hold op med at behandle ham som et barn, så kan det være han bliver voksen.
Hvornår har du lavet en foderplan til dine børn
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| sidst men ikke mindst |
|
|
hellere danse alene end blive trådt over tæerne.
Hvornår har du lavet en foderplan til dine børn
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Det undre mig lidt, at alle bare mener han er doven og et problem der skal smides ud. Du skriver han hele tiden er træt, har ondt og er stresset, det er altså tegn på depression, hvilket det godt kunne lyde til han har ret slemt! Så selv om det er hårdt, så skal du få taget en snak med ham om hvorfor han har det sådan, og evt. få ham sendt til nogle professionelle der kan hjælpe ham. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| En ide |
|
|
Kunne du evt. få husly hos noget familie/venner en lille stund? Jeg tror det kunne være fornuftigt, at komme lidt på afstand af hinanden og mærke efter og tænke det godt igennem. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| har ikke læst alle indlæg |
|
|
men start med og flytte fra ham, I kan jo stadig være kærester.Og så kan I ses, når han har overskud til det.Næste skridt er jo så helt og slå op.Han vil ikke forandre sig overhovedet , uanset hvad han lover.Lav evt den klassiske plus og minus liste. |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|
