Desværre ikke i dk:-(

... være en menneskeret.

Men herhjemme er man jo bange for at give folk ret til at bestemme over eget liv - og egen død.

Jeg synes det er en noget mærkelig holdning der f.eks. udtrykkes i denne artikel

www.bt.dk/danmark/overlaege-om- janes-valg-der-er-hjaelp-uden- doedshjaelp

Tænk at en sygdom som man VED er uafvendelig og dødelig, her i landet SKAL komme så langt at folk kun kan få medicin så de ikke "dør af skræk" mens de er ved at kvæles. Og så skal det jo nok hjælpe med præster og psykologer....

Hvorfor ikke give mennesker ret til at bestemme hvor langt VI vil være med og hvor langt VI synes at livet er en gave.

Jeg er sikker på at mange stadig vil vælge at hænge i til sidste øjeblik - men andre vil vælge at sige farvel før.

Min mor valgte også selv at stoppe - hun var dement og vidste at det kun ville blive værre - men hun var blevet lovet at hun ikke ville blive tvangsfodret. Så hun sultede sig ind i et coma og døde.

JA, jeg ville ønske at hun stadig var her - men ikke som en dement grøntsag!
JA, jeg savner hende inderligt - som hun var før hun blev syg.

JA, jeg ville ønske at hun havde kunnet få lov selv at sige i forvejen hvor langt hun ville have lov at hendes sygdom gik før hun fik en farvel-pille.

Og JA - får jeg selv en lignende diagnose, ved jeg også at jeg VIL finde en vej væk, før jeg er så syg at jeg ikke kan. (jeg har trods alt set hvor langt det kan gå hvis man IKKE tager valget selv - min mormor lå som grøntsag i næsten 15 år!).

Vi SKAL alle dø før eller siden. Og hvis eneste alternativ er at slutningen på livet skal blive en lang kamp med mange smerter (og angst) - så burde man have valget.

jeg syntes alle har ret til et værdigt liv og en værdig død.

så længe det er deres valg så ser jeg ikke noget problem i at de gør det og er afklaret med det, og de syntes jeg hun var.

har set et par stykker i min familie der fik efter deres ord da de var i live en uværdig død. men den gang fantes mugligheden for at tage der til ikke.

men jeg syntes også det er godt at man skal godkendes til det da det kan få folk til at tænke sig en extra gang om.

men jeg ved ikke om jeg har hvis jeg kommer der til hendes mod. så jeg har stor respekt for hende.

Ved ikke, om jeg kunne finde samme mod....?

Men ved, at ALS er en modbydlig sygdom, så....

Kære Jane,

Må du få fred, jeg tænker på dig.

Prøv at tænk på at hvor gode vi endelig er imod dyr. De bliver aflivet når de ikke længere har det godt.

Mennesker der imod, ja de skal lide og pinese fordi man ikke kan/vil gøre noget

dog er det ret kendt at man på plejehjem, ikke ligefrem hjælper, men at amn så ikke hjælper i de tilfælde. Har selv været på et, hvor der var flere som ikke måtte genoplives.

Forstår ikke, hvad du mener mht. plejehjem ? uddyb gerne...

000 - jeg tror Anja mener, at hvis man er gammel, syg og skrøbelig skal man ha lov til at dø i fred fremfor at personalet har pligt til at forsøge genoplivning uanset beboerens almene tilstand.

Jeg går egentlig ikke ind for aktiv dødshjælp men lige netop når det kommer til ALS og lignende sygdomme kan jeg godt mærke at jeg alligevel er lidt i tvivl..

Hvorvidt man skal have aktiv dødshjælp eller ej er i høj grad en etisk problematik og når det kommer til etik gælder det om ALDRIG kun at tænke på den umiddelbare løsning, der som regel ligger lige for, men i stedet tænke på hvilke andre etiske dilemmaer det kan føre med sig..

Efter at have arbejdet i plejesektoren i mere end ti år har jeg set pårørende være helt i opløsning over en patient/beboer som nok var uafvendelig døende men hvor det trak ud.. De pårørende var i mange tilfælde helt klart dem der led mest fordi deres eget liv på sat på standby og på stående fod kan jeg komme i tanker om mindst fem tilfælde hvor jeg sagtens kunne forestille mig pårørende forsøge at presse en nærtstående til at tage i mod aktiv dødshjælp.. Og uanset hvad man siger om at samtaler med den døende skal afsløre om det virkelig er vedkommendes ønske så kan folk i den situation hurtigt blive så pressede at de oprigtigt kommer til at ønske det - men ikke for deres egen skyld.. Ofte føler døende skyld over at se de pårørende stressede og ulykkelige..

Ydermere bekymrer det mig at vores samfund ikke længere i så høj grad tager hånd om de svageste.. Kan sagtens forestille mig at det på et tidspunkt bliver sådan at hvis man ikke tager i mod tilbuddet om aktiv dødshjælp så skal man SELV kunne betale for pleje og medicin.. Aktiv dødshjælp er for samfundet klart den bedste "forretning" - selvom det lyder rigtig grimt at sige..

Jeg går ind for at vi skal have langt flere hospicepladser, at der skal være langt bedre efteruddannelse af især de praktiserende læger i forhold til smertehåndtering, at patienter med en terminalerklæring automatisk tilknyttes et palliativt team osv..

Lovgivningen i dag rummer faktisk rig mulighed for at ingen patienter behøver at lide.. Det er fuldsætndig lovligt at give f.eks morfin i de doser der skønnes nødvendige for at lindre patienten - også selvom det betyder at dødens indtræden fremskyndes.. Når man går ud på gaden og spørger folk er det jo de færreste der har styr på hvilke muligheder der egentlig er så de skynder sig at sige ja til at de går ind for aktiv dødshjælp fordi ingen ønsker at de selv eller deres pårørende skal komme til at lide..

Hvad angår det med at man "skynder sig langsomt" på nogle plejehjem så kan man jo f.eks sige at folk over 18 SKAL tage stilling til et livstestamente.. Her kan man jo bestemme at man i tilfælde af fremskreden alderdom eller sygdom ikke ønsker genoplivning eller behandling der udskyder dødens indtræden.. Ligeledes kan man i tilfælde af f.eks ulykke tilkendegive at man ikke ønsker at blive holdt i live hvis der er sket så omfattende skader at man varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt..

For nogle år tilbage var der jo meget snak om de såkaldt hemmelige koder - som slet ikke var koder men derimod forkortelser - der tilkendegjorde hvorvidt en patient/beboer var kandidat til genoplivning eller respiratorbehandling hvis det skulle blive nødvendigt - eller om man skulle lade naturen gå sin gang..

Det vigtigste er at italesætte problematikken.. Det skal ikke være tabu - man skal give sin holdning til livstestamente til kende både offentligt og over for ens nærmeste - så kan både de og en selv blive skånet for en god del af lidelsen..

Der var nogle dokumentarere om det på DR2 på et tidspunkt, to forskellige. Om en mand der tog til Holland, en anden Schweiz.

Og i en af den snakkede man også med andre der gerne ville have aktiv dødshjælp, blandt andet et ældre ægtepar hvor konen var syg og ville ende med at dø af det om ikke forfærdentligt lang tid - selvom hun var "ok" nu. Her ønskede manden at gå med hende i døden.

Han var rask og fejlede ingenting, men ville ikke leve uden hende. Derfor havde de søgt om hjælp. De blev dog afslået fordi han var rask - mener det var Schweiz de ville til. Så helt kynisk og tager alt ind der vil afsted gjorde de nu ikke.

Jeg har søgt efter dem på DR1's hjemmeside men kan ikke finde dem - måske andre kan?

Jeg går ind for aktiv dødshjælp og kan sagtens se det. Kender til et tilfælde hvor en mand med børn og kone skød sig selv. Han havde fået konstateret kræft i hjernen og ville ikke blive til en grøntsag. Men var altså fin motorisk da han gjorde det - men det ville han ikke blive ved med og være, der ville ikke gå lang tid.

Ligesom de tilfælde hvor politiet kommer ud til et ældre ægtepar der har valgt og gøre det sammen.

Men det er jo ikke alle der lige føler for diverse brutale måder man kan gøre det på og pillerne er ikke altid en helt sikker vej.

Et menneske der er ved sine fulde fem skal efter min mening helt og aldeles selv have lov til at bestemme. Det kan involvere pres fra familien - men vedkommende er stadig ved fulde fem og tager selv stilling.

Fordi vi andre så ikke kan "enes" med det de finder ud af skal det ikke forbydes - om de så vælger og gøre det for deres egen eller andres skyld.