Ville jeg tale med veninden. Hvornår har hun været til læge? For mig lyder det til, at hun har brug for noget proffessionel hjælp.

Jeg kan godt forstå du er frustreret, og at det gør rigtig ondt. Hun lyder heller ikke som om hun rigtig vil jeres venskab mere, og det gør ondt.

Jeg har selv for nylig måttet kotte forbindelse til en kær veninde gennem mange år. Og grunden er faktisk så latterlig, en misforståelse, hun misforstod/fejltolkede noget jeg sagde, og jeg kunne ikke rette op på det igen åbenbart, og jeg kunne mærke det pinte mig helt enormt at hun ingorerede mig på den måde, så jeg besluttede at kotte fobindelsen til hende, fjerne hende fra facebook og blokere hende fordi jeg slet ikke kunne holde ud at se hende online og vide at hun ikke gad mig mere, jeg gjorde det for at beskytte mig selv fordi jeg kunne mærke at det gik mig meget på. Det hjalp helt enormt at jeg ikke dagligt skulle se hendes billede og tænke på at der var hende som åbenbart ikke gad mig mere, men gerne ville følge med i mit liv som hun havde sagt. Men nej, enden eller, hun skal ikke følge med i mit liv hvis hun ikke gider tale med mig.

Jeg har fået det meget bedre efter den beslutning, men det var også hårdt, ingen tvivl om det, men nu tænker jeg tilbage på de gode minder vi har sammen, og tænker der var engang, men vi voksede nok fra hinanden.

Men hvad du skal gøre ved jeg ikke. Men jeg ville nok sige til din veninde at du blev ked af det, og måske overveje om det er sådan et venskab du vil have. Det lyder lidt som om hun styrre det hele, og det er bare ikke sjovt for modparten at stå med sådan en veninde. Men jeg forstår hvordan du har det, og jeg håber du finde ud af det, på den ene eller anden måde, så du ikke skal gå og have det skidt.

... lyder MEGA stresset!

Men har også nogen lidt(!) uhensigtsmæssige reaktioner. Jeg går ud fra, at hun er omkring din alder og det er da en sær reaktion, at sætte sig i et hjørne og råbe op fordi man ikke få sin vilje som 30-årig

Det er så en ok reaktion, hvis man er tre år...

Du har vist taget din del af venindetørnen og ethvert menneske har sine grænser.

Du kan jo evt. skrive hende et pænt og kærligt brev, hvor du gør opmærksom på disse ting (at hun siger at hun ikke har tid til dig, at hun sender sin mor ud at handle på trods af sygdom, at hun reagerer dybt uhensigtsmæssigt, hvis hun ikke får tingene som hun vil have det osv).

Så kan hun læse det brev i fred og ro og reflektere lidt over det. Og når hun så er parat og har en smule overskud, så må hun initiere kontakten til dig. Eller du kan gøre det et halvt års tid senere.

jeg troede i var nogle unge piger på omkring 15 år, men veninde er så ca 30 år som dig?

undskyld jeg skriver det, men hvad filan skal hendes mor handle ind for hende for? hun er da et voksent menneske, det må hun da gøre selv

og hvor er det altså sært/uhensigtsmæssigt at sætte sig og råbe i et hjørne, det er passende når man er 3 år ikke 30.

og så skal du da ikke finde dig at blive tromlet sådan, hun må lærer (og det er vist på tide) at hele verden ikke kræser om hende og hun ikke altid kan få sin vilje, det lyder som et rigtig usundt venskab, og hvor er det bare møg frækt at sidde og måle veninder sådan, ej føj altså, det er hvad man kan forvente børn gør ikke voksne.

Jeg syntes helt ærligt du skal ligge hende på is, og så må hun kontakte dig, og gør hun ikke det var det venskab nok løbet ud alligevel.

jeg føler med dig og bliver ret vred på dine vejne

Som Dr. Phil ville have sagt:

Hvis det er din ven, hvordan ser din fjende så ud?

Det lyder unægteligt som et en-vejs-venskab, du beskriver dér?

Hvis hun betyder eller har betydet meget for dig, kan du jo spørge hende, hvorfor hun tager så meget afstand fra dig, skubber dig væk? På skrift eller tale.

Det KAN være at hun føler sig langt fra dig pt. fordi hendes liv ikke lige kører på skinner, så hun faktisk føler sig mindreværd i forhold til dig.

Men hun lyder ikke vildt sympatisk.

Jeg vil erklære mig enig med finduscat, hun lyder som om hun har brug for noget hjælp. Lægen ville være et godt sted at starte..

finduscat: hun har indset at hun skal havde profesonelt hjælp, det gjorte hun for nogle måneder siden, og da hun ved at jeg går til phykriater en gang om måneden så spurgte hun mig om jeg kendte nogle phykriatere der kunne hjælpe hende.

gav hende nr på min phykriater og sagde at hun skulle op til lægen for at få en henvisning, hun har pt ikke råd til en phykolog, så det må blive en phykriater, jeg tror hun har fået en deprassion af en eller anden grad, men det kan han bedere hjælpe hende med.

men problemet er hun har ikke været op hos sin læge endnu, hun har ikke overskud til det lige nu.

så kan jeg ikke gøre mere.

same same: jeg føler også hun ikke vil vores venskab mere, men kan hun ikke sige det lige ud til mig, det ville gøre det hele noget nemmere for os begge to.

at kotte forbindelsen til hende, der er jeg ikke helt nået endnu, men hvis det forsætter sådan må jeg nok gøre det.

camilla: ja hun meget stresset, det er også derfor jeg er så large med hende.

men ja det er en meget uhensigsmæssig reaktion hun kommer med når hun ikke får sin vilje, har oplevet det en gang hvor vi var hjemme hos hendes forældre, de viste ikke hvilket ben de skulle stå på mens det stod på. så forældrerne har del af skylden for hun stadigvæk gør det, for hun har lært det hjælper at gøre det for så får hun sin vilje.

ja jeg kunne måske skrive et brev til hende, men er bare bange for hun misforstår det, det er hun god til.

varmblod: ja sådan lyder vi nok.

ja lige min tanke, hvorfor skulle hendes mor gå ned og handle for hende vi er begge gamle nok til at kunne gøre det selv.

det går heller ikke meget længere at hun tomler mig på den måde, men det kan nå at ændre sig.

ingen tør rigtig sige til hende at nu må hun vokse op hun er 32 år gammel nu. ja overvejer stærkt at sige til hende verden kræser ikke omkring hende.

har heller ikke tænkt mig at skrive til hende i et stykke tid lade hende kontakte mig.

rosenholm: ja det er meget rigtigt det dr. phill har sagt der.

ja lige nu er det et en- vejs venskab, men det har det ikke altid været, hun var før hendes mor blev syg og at hun blev fyret, meget opmærksom på mine problemer, og jeg kan godt forstå at hendes overskyd er lig nul lige nu.

men vild sympatisk har hun aldrig været.

rikke c: ja det ville være et godt sted at starte lige nu og jeg har givet hende nr til min phykriater, men hun skal havde en henvisning fra lægen og jeg kan jo ikke tvinge hende der op.

Måske har hun brug for hjælp til at komme afsted til lægen?

Hvis det er overskud hun mangler kan det hjælpe hvis du fx er der mens hun ringer til lægen eller du ringer for hende. Hvis du kan finde overskuddet til at tage med hende når hun skal afsted vil det sikkert osse gøre det nemmere.

Desuden kan du, hvis det er i orden med hende, hjælpe lægen ved at fortælle hvad du ser af problematikker.. Jeg ved ikke hvorfor, men når der er et andet menneske med plejer de at være bedre til at få iværksat noget..

Hun lyder som min gamle veninde. Meget svært at hjælpe. Jeg prøvede i mange år. En dag var nok bare nok. Som min far sagde: Man kan ikke redde hele verden. Jeg savner da min veninde, men hun var totalt energityv, jeg har det bedre uden hende. Og vi snakker om et længere venskab, mere end 30 år. Så nogengange er det bedst at slutte med at se folk.

rikke c: har prøvet at forslå hende det men hun sætter hælene i da jeg sagde det, så det er ikke en mulighed, men jeg kan forstå på hende at hendes kærste nok vil tage med op.

jeg er glad for hun har ham, men han har måtte sige lige ud til hende at jeg bare prøvede at hjælpe hende.

skallstrop: nej man kan ikke redde hele verden, og jeg ved godt jeg ikke kan redde hende.

jeg må tage den som det kommer jeg er ikke helt nået der ud hvor jeg ikke kan mere, men der er ikke langt endnu.