Jeg ville lade ham betale huslejen og forbrug og så deles om mad. Du tager dig selv af lånet, da det er din lejlighed. På den måde kommer I begge til at betale noget, men også sidde ret billigt i det per person. Først og fremmest skal I vel have en god snak sammen om de forskellige muligheder. Held og lykke

Jeg synes, det er fair, at du beder ham betale det halve af huslejen og forbrug. Afdrag på lån og udgifter til forbedring må ejer stå for.

Hvis jeg var ham (og jeg tjente ds eller mere end dig), ville jeg så tilgengæld tilbyde at betale for noget andet eller betale en større andel, fx hele elregningen, eller give dig nogle gode gaver

Man kan selvfølgelig sige, at uden din opofring (lånet) ville I skulle sidde i en dyrere lejlighed, men uden ham som samboer, ville du skulle sidde med hele udgiften, og desuden står det dig jo frit for at smide ham ud til enhver tid.

Altså hvis man forestiller sig, at en husleje i en almindelig lejebolig ikke dækker ejerens renteudgifter på lån, så forestiller man sig noget forkert Når man bor til leje, betaler man ikke, når et vandrør springer og skidtet skal laves - men det er helt sikkert, at den udgift også er indregnet i den løbende leje.

Jeg synes, at når den samlede udgift på boligen bliver lavere end den i har nu, så er det ganske fair, at han betaler halvdelen af det hele, og så betaler du for reparationer i den lejlighed, der er din. På den måde falder hans samlede udgifter, og så kan han vel strengt taget ikke have noget at klage over. Dine faste udgifter falder også - men det er dig, der bærer risiskoen og betaler regningen, den dag taget falder ned, eller vinduerne skal skiftes.

mvh. tina

Jeg synes det er fair at han betaler ½ delen af det hele.

Og så må du skulle stå for div. vedligehold.

Det lyder mærkelig i mine øre at I ville bo der næsten på lige fod men at han kun skulle betale det halve af huslejen altså 1000 kr og du så skulle smide 5000 kr og så 50-50 af de andre udgifter vand varme el osv

Det virker ikke rimeligt.

Han betaler jo ikke af på lejligheden, han bor til leje-agtigt hos dig.

Hvis man køber en lejlighed og så lejer 2 værelser ud så får de lejere jo heller ikke ejerskab over "stenene".

Husk at regne på om du kan bo i lejligheden alene, hvis det alligevel viser sig I ikke bliver sammen.

Tak for svar allesammen

Vi købte hus da vi havde været kærester i halvandet år. Jeg var på SU, så hus og lån er i kærestens navn. Det var vi meget enige om, da vi godt vidste der var en risiko, når vi trods alt ikke havde været sammen længere. Så vi ville gerne kunne gå fra hinanden med sindsro, i stedet for at være bundet sammen af økonomi og besværligheder.

Jeg betalte kun en lille del af huslejen, da jeg var på SU, men tanken har hele tiden været, at vi delte alting. Jeg købte en ret stor gave til ham til 30.000 kr. da jeg blev færdiguddannet og fik mit første job, som tak for "sponsoratet" undervejs.

Vi har været sammen i 8 år nu. Vi deles om alle udgifter til vores fælles bolig, og så til hund og kat. Ellers har vi seperat økonomi, på biler og på alt andet. Det er aldrig et problem, at han ejer huset, det er bare en teknikalitet, som i øvrigt kun er træls når jeg skal regne på, hvor meget vi hver især skal betale til lånet, fordi han får fradrag for renterne. HVIS vi en dag skulle gå fra hinanden er det selvfølgelig rigtig træls for mig, men det spekulerer jeg ikke på, for det er ikke aktuelt. Jeg synes ikke det gør nogen forskel, hvem der ejer det, når man bor sammen.

Jeg har for nyligt hørt et argument, som hedder "han skal jo alligevel bo der hvis jeg flytter, så han kan bare betale hele huslejen nu også". Det dur ikke. Hvis vi deler bolig, så deler vi også udgifter, sådan er det kun fair. Om man ejer eller lejer kan være lige meget i den sammenhæng, begge skal stadig have tag over hovedet.