Jeg har som udenforstående deltaget i to "seancer" hos to forskellige Network marketing-firmaer.
Sandsynligvis holder de sig begge to indenfor lovens rammer, alligevel opfatter jeg dem som pyramidespil - især det ene firma. 
Fælles for begge firmaer var den enorme manipulation der foregår ved deres salgsmøder.
De er virkeligt dygtige til at sælge og til at manipulere. Hektisk musik, hurtigt-snakkende talere, præsentation af "Succeshistorier" og interaktion med publikum a la "Er det ikke godt gået??" "Kunne I tænker Jer det samme??" "Fantastisk billigt, synes I ikke man får meget for pengene" og hver gang svarede alle i kor "JA!!" og klappede entusiastisk.
Resultatet var, at man overhovedet ikke havde mulighed for at tænke sig om, og blev lullet ind i en tro på, at det rent faktisk VAR fantastisk, og at man selv kunne leve fedt og godt af det uden den store arbejdsindsats, fra og med imorgen 
Det ene firma havde et godt produkt, hvor produktet hos det andet firma tydeligt var en biting. Dér var det helt tydeligt at fokus var på at skabe sig et netværk af sælgere og derigennem tjene penge.
Hvis man havde et netværk af sælgere under sig, tjente man penge på deres salg, jo større netværk, jo mere tjente man. Smart nok, og igen, lovligt. At JEG så synes at det er usympatisk, er jo så nok bare mig... 