Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Findes der alternativ til DAKA?
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 21:06

Hej HN.

 

Jeg ville høre om der er nogen herinde, som ved om der i DK findes et alternativ til DAKA når man skal have afhentet sine døde heste?

Min mor fik aflivet en hest, efter en akut øjenskade i starten af september. Beslutningen blev taget mandag og hesten aflivet om onsdagen.

Tirsdag blev der ringet til DAKA for at bestille en afhentning - men da vi ville ligge først på ruten om onsdagen, ville de være der inden dyrlægen havde aflivet hesten - fair nok. Så skulle vi ringe igen onsdag, for de kan åbenbart ikke bestille "på forhånd".

 

Der bliver ringet onsdag, og de lover at komme torsdag. Torsdag kommer de ikke, så der bliver ringet igen - de vil komme fredag. Fredag aften har de stadig ikke været der, og de kører ikke i weekenden - og mandag kommer de sørme heller ikke. Det var først tirsdag hun blev hentet (der blev også ringet mandag) = Hvilket vil sige, at vi havde vores døde hest liggende foran huset (og hvor vi kører forbi flere gange om dagen) i 6 dage - bemærk at der stadig var +20 grader udenfor, og hun allerede efter de første 2 dage begyndte at lugte rigtig grimt.
Da min mor bor langt ude på landet, er begge hendes hunde vant til at gå frit udenfor - men efter de første par dage begyndte de at gå i hesten og måtte holdes inde og luftes i snor (ulækkert!).
I weekenden da jeg var hjemme på besøg, var lugten så stærk at det kunne lugtes overalt på ejendommen, og faktisk også inde i huset.

Det var en hest vi var meget glade for, og som døde ret uventet - og det var en MEGET ubehagelig oplevelse. Derudover tog Daka også penge for en forgæves afhentning om fredagen - da deres gps ikke havde kunne finde huset (de ringede ikke og spurgte om vej).


Nå men så har vi lige fået aflivet en hest igen i mandags - en hoppe vi har haft i 12 år, og som vi har været meget knyttet til. De lover så at hente hende tirsdag, og på nuværende tidspunkt ligger hun der stadigvæk.

 

 

Jeg synes SÅ meget ikke at det er i orden. Det er jo "kæledyr" vi snakker om - og det er bare SLET ikke sjovt i forvejen.

 

Ingen af de ovennævnte hopper ville kunne doneres til zoo, da de skulle aflives på ejendommen.



Vi har to heste på 25 år, hvoraf den ene er kronisk forfangen og var tæt på en aflivning i sommers - vi for jo derfor nok brug for at få afhentet døde heste igen inden for de nærmeste par år.

 

DERFOR håber jeg lidt at der findes et alternativ til DAKA derude?
Zoo er umiddelbart ikke på bordet da de skal leveres levende, og alle hestene er udtaget fra konsum.

I tilfælde af at der ikke findes et alternativ - er det så ikke lidt skræmmende, at DAKA bare kan slippe afsted med den behandling de giver folk? man er jo nødt til at få hentet hestene?

 

 

 

Jeg undskylder for evt stavefejl - men jeg er ret oprørt over, at vi måske igen risikere at have en hest liggende, som går kraftigt i forrådnelse


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 
 det er ....
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 21:14

bare ikke iorden. Jeg har aldrig haft problemer med DAKA - de er kommet som aftalt og hurtigt, regningen kan så til gengæld være flere måneder undervejs. Min erfaring med Københavns ZOO er at de vil have nyslagtede dyr, de slagter ikke selv, så hesten skal skydes hjemme, og afblødes, så kommer ZOO inden for en halv time og henter kadaveret - så forhør dig lige engang til hos ZOO

 

Jeg håber at i får en bedre oplevelse næste gang.

 

Med venlig hilsen

 

Karin

0
0
Svar på denne tråd
 
 Alternativt
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 21:49

Mig bekendt findes der intet alternativ til DAKA.

 

Men det lyder som et meget mærkeligt forløb..

 

Jeg fik aflivet en hest 20. december sidste år og dengang ringede jeg mandag og spurgte, hvornår de kunne komme og afhente den. Svaret var, at det kunne jeg selv bestemme, jeg skulle bare sige, hvilken dag jeg ville have afhentet ham. Jeg bestilte dem så til at komme fredag d. 21 december, og de kom planmæssigt, der var endda ingen problemer selvom det var lige inden jul - jeg var lidt nervøs for, om de måske havde julelukket...

 

Jeg ved jo så ikke, om det er anderledes hvis I bor meget langt ude på landet, min hest stod et sted, der ikke ligger så forfærdeligt langt ude på landet og er nemt at komme til.

 

Vi har nogle få gange haft en akut aflivet hest til at ligge et par dage, men hvis det har været planlagt, er de altid blevet afhentet som aftalt.

 

Prøv at kontakte dem, og spørg, hvad der helt nøjagtigt er gået galt, så I ikke kommer ud for noget tilsvarende en anden gang.

 


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
0
Svar på denne tråd
 
 ffffffff
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 23:09

Ja, kør hestene op til dyrlægen og få dem aflivet derhenne. Så sørger dyrlægen for at DAKA kommer.

 

Sådan skete det da jeg fik aflivet min.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

2
0
Svar på denne tråd
 
 Alternativer
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 23:35

Hej Nadia

 

Der findes alternativer til DAKA. Man kan få kremeret sit kæledyr, også sin hest. Det koster selvfølgelig noget, en del faktisk. Og hvordan det foregår rent praktisk mht afhentning osv ved jeg ikke. Men det kan jo undersøges nærmere. Det er sådan en løsning jeg har forberedt mig på, når mine to skal herfra. Så kan de blive begravet i haven.

Prøv at kigge på danskdyrekremering.dk. Jeg mener desuden at have læst at der er noget lignende i nordjylland. På Fyn, hvor jeg bor er der desværre ikke noget. Så det bliver jo nok en tur over broen...

 

Er i øvrigt ked af at du har haft sådanne oplevelser- som om det ikke er hårdt nok i forvejen!

 

Håber du finder en løsning.

 

Hilsen M

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 bbbbbbbbbbbbb
Forfatter: 
Dato:  22-10-2013 23:35

Kender ikke alternativer til DAKA, men mener faktisk at de godt kan komme til zoo selvom de er udtaget fra konsum.


0
0
Svar på denne tråd
 
 træls oplevelse
Forfatter: 
Dato:  23-10-2013 23:07

Her i stalden , har vi desværre en dårlig statestik, 4 aflivede heste de sidste 4 år, i alle 4 tilfælde er hestene blevet hentet inden for et døgn af Daka.

0
0
Svar på denne tråd
 
 DAKA :-P
Forfatter: 
Dato:  24-10-2013 12:00

Har ikke selv oplevet noget i den dur som TS beskriver, men har en bekendt der avler fjordheste til kørebrug.


Hun havde brug for at få afhentet en hest af DAKA. Stedet er nemt at finde, der er gode tilkørselsforhold og hesten lå under en pressenning ude ved vejen/op i skellet. Kunne nemt ses men ikke sådan at man "faldte over den" hvis man gik en tur på fortovet.

 

Alligevel henter DAKA ikke. Bilen høres inde fra huset, min veninde suser ud, men da er de kørt. Det sneede de næste par dage og trods gentagne henvendelser, kom DAKA ikke og da de kom, kørte de forkert igen igen. Hun havde givet dem mobilnummer og stod klar til at vise vej og så videre, men til sidst var hesten så frossen og ikke afhentet, at det blev en bad joke.

 

Først over en uge senere, fandt DAKA den (den var skovlet fri fra sne og synlig alle gange). Hun jokede med, hun skulle rejse den frosne hest op, give ham gevir og sele og slæde på, så kunne de måske finde ham... Det er bare for sygt.

 

Så jeg kender en der ikke er glad for DAKA....

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  24-10-2013 19:05

Tak for svarene - og det er godt at høre, at mange har så godt oplevelser med DAKA.

 

Huset ligger forholdsvis langt ude på landet, men DAKA var here for en 4-5 år siden, hvor alt foregik helt uden problemer.

 

Ifht zoologisk have, så bor vi på fyn - og jeg er ret sikker på at Odense zoo gerne ville have at hestene kommer til zoo i live. Vores heste kommer ikke så meget ud, så transporten vil være stressende for dem - og det ønsker vi ikke lige op til aflivningen.

 

DAKA har afhentet hesten nu, så ikke så store problemer denne gang.

 

Ifht kremering, så har det været under overvejelse med min gamle pony - såfremt han lever 3-4 år længere (ikke sandsynligt) og jeg har fået et fuldtidsarbejde så jeg har råd til det :)
Jeg har p.t. haft den pony i 15 år, og jeg ville da slet ikke kunne overskue at skulle se på ham, hvis han ikke blev hentet allerede dagen efter.

 

Britt: det lyder da som om din veninde har haft en lige så uheldig oplevelse som vi havde. Det er altså bare ikke i orden - og det må da bestemt heller ikke have været sjovt for hende, at skulle grave den ud så mange gange :/ det er jo som regel nogle dyr man har holdt rigtig meget af!

 

 

Men tak for alle jeres gode svar :) Jeg er lidt ked af, at der ikke findes en virksomhed magen til DAKA som man kunne bruge.
Det tror jeg nu altså ville have været sundt nok - det er jo svært at få en virksomhed til virkelig at tage kritik til sig, når det ikke gør nogen forskel for dem. De mister jo formodentlig ingen kunder selv ved dårlig omtale - da folk ikke har så mange andre valg.

 

Men nu hvor de har været her et par gange, kan det jo være at det bliver en bedre oplevelse næste gang - vi har p.t. 2 heste på 25 år, så der går jo nok ikke så forfærdelig mange år.


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider